Annonce
Østjylland

152 ansøgere er sikre på en plads

Rektor Lars Bluhme ser det naturligt, at flere elever fra både Malling og Beder søger Odder Gymnasium. »Elever skeler ikke til kommunegrænsen,« siger han. Arkivfoto: Jacob Vestervig

Lars Bluhme er en glad rektor for Odder Gymnasium.

Årets tal viser, at der er 152 ansøgere til 1. g i næste skoleår, og det er stort set det samme som sidste år. Kun et mindre fald fra 158 - i procent et fald på 3,8 procent.

Annonce

Odder Gymnasium placerer sig dermed tæt ved det gennemsnit, der gælder for samtlige gymnasier i hele Region Midtjylland. Her er der et gennemsnit på fire procent færre ansøgere til det almene gymnasium.

Men udsvingene lokalt er store. Skanderborg Gymnasium oplever således en tilbagegang på 23,9 procent (Læs mere om det på Skanderborg siden).

»Ansøgertallet betyder, at vi får seks 1. g-klasser, ligesom i år. Skulle vi ned på fem klasser, ville det svare til 140 ansøgere. Men vi kunne ikke drømme om at afvise nogen, så alle 152 ansøgere ér sikret en plads. Det må du gerne skrive i avisen,« siger Lars Bluhme.

Og da det igen i år ser ud til, at nogle af gymnasierne i Aarhus har flere ansøgere, end de har plads til, vil nogle sikkert få tilbud om i stedet at starte i Odder.

»Og efter den første skuffelse hos disse elever, plejer det faktisk at gå godt, når vi har taget godt imod dem,« siger Odder-rektoren.

Med seks nystartende klasser vil Odder Gymnasium have 15-16 ledige pladser i næste skoleår til elever, der har søgt et andet gymnasium som første prioritet.

Lars Bluhme vurderer, at et ansøgertal i Odder mellem 150 og 160 er et naturligt leje.

»Det niveau har vi ligget ret stabilt på. Der er ganske få unge fra Odder, der søger andre steder hen. Odder Gymnasium ér det lokale tilbud. Men det kræver også, at vi laver et godt tilbud, for gør vi ikke det, er der kun 17 km. til Aarhus, og busserne kører jo begge veje,« siger han.

På den måde ser han også det årlige ansøgertal som et udtryk for den måde, de unge til stadighed vurderer Odder Gymnasium.

»Vi har et godt ry, og vi har både fokus på et højt fagligt niveau og på elevernes trivsel,« siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce