Annonce
Erhverv

160 år gammelt hesteforsikringsselskab får byge af påbud

Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix
Finanstilsynet har været på besøg hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring. Det har udløst en lang række påbud.

Finanstilsynet har fundet en lang række ting, det ikke fandt tilfredsstillende, hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring, der siden 1859 har forsikret heste i Danmark.

Det skriver Finanstilsynet på sin hjemmeside efter en inspektion hos forsikringsselskabet.

- På inspektionen blev de væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, skriver Finanstilsynet.

Og her blev der fundet en del. Kongeriget Danmarks Hesteforsikring, KDH, skal blandt opdatere sin risikopolitik, begrunde flere finansielle skøn og indregne en større risiko for både det marked, det opererer i, og sine forsikringer.

Derudover er der fundet mangler i it-sikkerheden, og arbejdet i bestyrelsen har ikke været godt nok.

- Bestyrelsens forretningsorden levede ikke op til lovkravene, og det var ikke dokumenteret, at forretningsordenen var gennemgået. Selskabet modtog påbud om at opdatere bestyrelsens forretningsorden og gennemgå forretningsordenen, skriver Finanstilsynet.

- Bestyrelsen konstaterede i sin selvevaluering for 2018, at bestyrelsen mangler kompetencer. Selskabet modtog påbud om at udarbejde en plan for at erhverve de manglende kompetencer.

Der er også problemer med at sikre revisionsudvalgets "autonomi og objektivitet".

- Selskabet modtog påbud om at sikre, at sammensætningen af revisionsudvalgets medlemmer opfylder kravene i revisorloven, skriver Finanstilsynet.

Kongeriget Danmarks Hesteforsikring blev startet i 1859 og er et gensidigt forsikringsselskab, der altså ikke har profit for øje. Det startede med at forsikre heste og kreaturer. Førstnævnte gled dog ud af landbruget i takt med motoriseringen oven på Anden Verdenskrig.

- I flere årtier var hesten nærmest forsvundet helt fra det danske land. Men i slutningen af 1970'erne kom hesten på banen igen, denne gang som sportshest, hobbydyr og fritidsfornøjelse.

- KDH har løbende tilpasset sig de ændrede behov for forsikring, skriver selskabet på sin hjemmeside.

Der er tale om en ganske lille forsikringsselskab, der i 2017 havde bruttopræmieindtægter på 11,6 millioner kroner, udbetalte erstatninger for ni millioner kroner og tjente 916.664 kroner efter skat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce