Annonce
Indland

160 personer har taget vandscooterbevis efter dødsulykke

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Krav om vandscooterbevis blev indført i kølvandet på en dødsulykke i Københavns havn. 160 har taget beviset.

Selv om det først fra næste år er lovpligtigt at have et særligt bevis, hvis man vil drøne ud over vandet på en vandscooter, så har 160 personer nu bestået kurset og fået sig et vandscooterbevis.

Det oplyser Søfartsstyrelsen til DR Syd.

Kravet om vandscooterbevis blev indført efter en dødsulykke i Københavns havn i maj 2017, hvor to amerikanske kvinder mistede livet, da en vandscooter kolliderede med deres båd.

Sten Emborg, der er specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd under Søfartsstyrelsen, er tilfreds med, at 160 personer har taget kurset.

- Vi mener, at uddannelse er en vigtig måde at forebygge ulykker på, siger Sten Emborg til DR Syd.

Ifølge Sten Emborg er der ikke nogen opgørelser over, hvor mange vandscooter-sejlere der er herhjemme. Men han vurderer, at der er mellem 1000 og 2000.

- Det er klart, at der er et stykke vej igen, indtil alle har taget det. Men det er et nyt bevis, som folk skal lære at kende, siger Sten Emborg.

En ung vandscooterfører mistede 6. maj 2017 herredømmet over sin maskine.

I Københavns havn fløj det kraftfulde fartøj derefter gennem luften og ramte med høj fart en lille udlejningsbåd.

I båden sad syv unge amerikanske kvinder, og to af dem blev dræbt.

I Østre Landsret blev den 25-årige vandscooterfører straffet med to et halvt års fængsel i sagen.

Under sagen kom det frem, at den dømte i minutterne forud for kollisionen foretog en stribe hasarderede handlinger.

Blandt andet sejlede han på et tidspunkt med stor fart direkte mod en speedbåd. Først i allersidste sekund undveg han, så de ombordværende blev oversprøjtet af vand.

Det kom også frem, at han sejlede fire-fem gange hurtigere end tilladt, og at han tilsyneladende ignorerede henstillinger fra andre i havnen, hvor sejlads med vandscooter i øvrigt er forbudt.

Den dømte havde intet førerbevis til vandscooter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce