Annonce
Kultur

169.000 til Fed Fredag: Ny besøgsrekord i Friheden

Tivoli Friheden har allerede nu slået sin egen besøgsrekord til Fed Fredag-koncerterne. Her er det Mads Langer, der trækker fulde huse. Foto: Axel Schütt

Tivoli Friheden har allerede inden årets sidste Fed Fredag-koncert slået sin egen besøgsrekord fra 2017.

AARHUS: Den danske sommer har været god for mange ting, især hvis man er til sol og varme, og nu hvor den er ved at gå på hæld, har Tivoli Friheden også fået tid til at gøre status over årets besøgstal til deres Fed Fredag-koncerter.

20. april startede årets sæson for koncerterne med besøg fra den krølhårede popstjerne Christopher, og siden da er 169.000 gæster gået igennem dørene til Tivoli Friheden. Det er 14.000 flere end i 2017, hvilket betyder ny besøgsrekord til koncerterne, men direktør Henrik Olsen regner ikke med, at parken stopper der i forhold til at slå egne rekorder.

- Den fantastiske danske sommer og et alsidigt musikprogram har været årsag til, at vi har oplevet et boom af gæster til årets koncerter. Lagt sammen med det antal besøgende, vi har haft udover Fed Fredag-koncerterne indtil nu, forventer vi at slå vores egen rekord igen i år, hvad angår det samlede besøgstal. Vi er glade for, at flere og flere får øjnene op for det fællesskab og den stemning, der er i Tivoli Friheden hele året rundt, siger han.

Det alsidige musikprogram har blandt andet omfattet Lars Lilholt Band, Minds of 99, Hugo Helmig og L.O.C., hvor sidstnævntes koncert gjorde, at AGF flyttede sin kamp 3. august, så tilskuerne også kunne komme til koncert, og allerede inden årets sidste koncert med Magtens Korridorer løber af stabelen 7. september er rekorden fra sidste år altså slået.

Den hidtige besøgsrekord for hele parken blev sat sidste år, da 563.000 gæster lagde vejen forbi Friheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce