Annonce
Udland

17 civile og 11 militante er dræbt under angreb i Syrien

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Regeringsstyrker har angrebet det nordøstlige Syrien og dræbt flere civile, oplyser observatorie.

17 civile og 11 militante er onsdag blevet dræbt under angreb af regeringsstyrker i det nordvestlige Syrien.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

12 civile er blevet dræbt i en landsby i regionen Jabal al-Zawiya i Idlib-provisen.

Her blev både mennesker og bygninger sprængt i luften, oplyser en fotograf fra nyhedsbureauet AFP, der onsdag har været til stede i området.

Redningsarbejdere har fundet omkomne under murbrokker mere end hundrede meter fra det sted, hvor luftangrebet ramte.

Yderligere fire civile er blevet dræbt i angreb i nærliggende landsbyger i det sydlige Idlib.

Derudover er endnu en civil blevet dræbt i et luftangreb i udkanten af provinsens hovedstad af samme navn, oplyser observatoriet.

I den nærliggende Hama-provins har regeringsstyrker dræbt 11 militante.

Det sker, en dag efter at voldelige sammenstød i regionen efterlod 55 dræbte. Herunder var 14 soldater fra regeringens styrker.

Tirsdag opfordrede FN's generalsekretær, António Guterres, Rusland og Tyrkiet til at "stabilisere situationen" i Idlib.

- Jeg er dybt bekymret over eskaleringen af kampene i Idlib, sagde han.

Guterres tilføjede, at "civile betaler en forfærdelig pris".

For en uge siden lød det ellers fra Rusland, at der i samarbejde med Tyrkiet var mæglet en færdig våbenhvile på plads, som skulle genetablere en demilitariserede zone i Idlib-provinsen.

Den demilitariserede zone blev i første omgang etableret gennem en aftale mellem Tyrkiet og Rusland i september sidste år.

Men siden begyndelsen af maj indledte syriske regeringsstyrker med støtte fra Ruslands luftvåben en række nye angreb i provinsen.

Angrebene har også ramt skoler og hospitaler, og siden begyndelsen af maj er omkring 300 civile blevet dræbt. Det vurderer Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Idlib-provinsen og en større del af det nordvestlige Syrien er de eneste områder, der efter otte års borgerkrig ikke er underlagt regimets kontrol.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce