Annonce
Udland

Bombe dræber mindst 62 under fredagsbøn i afghansk moské

Parwiz/Reuters

Ingen har endnu taget skylden for et bombeangreb i en moské i det østlige Afghanistan.

Mindst 62 personer er fredag blevet dræbt i et voldsomt bombeangreb i en moské i det østlige Afghanistan.

Det oplyser Attaullah Khogyani, der er talsmand for guvernøren i Nangarhar-provinsen, hvor angrebet skete. Han tilføjer, at moskéens tag er faldet sammen som følge af den voldsomme eksplosion.

Ud over de dræbte er mindst 36 personer såret, siger talsmanden ifølge nyhedsbureauet dpa.

Angrebet fandt sted under fredagsbønnen. Lokale myndigheder vurderer, at der var over 250 mennesker samlet til bøn, da bombeangrebet fandt sted.

Moskéen ligger i Haska Mina-distriktet. Det ligger cirka 50 kilometer fra Jalalabad, der ligger omkring 150 kilometer øst for hovedstaden Kabul.

En læge på et lokalt hospital sagde tidligere fredag, at omkring 32 lig er blevet bragt til hospitalet sammen med 50 sårede.

Det er ikke umiddelbart klart, hvad motivet til det blodige angreb er. Ingen militante grupper har fredag eftermiddag taget skylden for angrebet.

Grupperne Islamisk Stat og Taliban er begge aktive i Nangarhar-provinsen.

Vidner siger, at moskéens tag faldt sammen efter en "højlydt" eksplosion. Det vides ikke præcis, hvilken slags eksplosion der var tale om.

Det blodige angreb kommer, dagen efter at FN udtalte, at vold i Afghanistan er steget til et "uacceptabelt" niveau.

I FN's rapport, der kom torsdag, lød det, at et "hidtil uset" antal civile er blevet dræbt eller såret fra juli til september i 2019.

- Civile dødsfald er fuldstændig uacceptable, lyder det fra FN's særlige udsending i Afghanistan, Tadamichi Yamamoto.

Ifølge FN er 1174 civile blevet dræbt, og 3139 civile er blevet såret fra juli til september i år i Afghanistan.

Det er en stigning på 42 procent i forhold til samme periode sidste år.

Dødstallet for juli alene var det højeste for en måned, siden en særlig FN-mission i 2009 begyndte at dokumentere uroen i Afghanistan.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce