x
Annonce
Udland

Mindst 20 har mistet livet i værste opgør i New Delhi i årtier

Danish Siddiqui/Reuters
Over 180 er blevet kvæstet, og 20 er blevet dræbt under sekteriske opgør i Indiens hovedstad, New Delhi.

Yderligere syv personer har mistet livet, i hvad der betegnes som de værste sekteriske opgør i New Delhi i årtier.

Annonce

Det oplyser hospitalskilder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed stiger det samlede dødstal fra flere dages oprør til i alt 20.

189 personer er kvæstede. Ifølge en embedsmand på et hospital er 15 af dem i kritisk tilstand, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet har brugt tåregas og røggranater mod stenkastende oprørere. Vidner fortæller også, at der tirsdag blev stiftet ildebrand og affyret skud.

Flere af de dræbte og sårede har ifølge hospitalsfolk lidt skudskader.

New Delhis øverste minister, Arvind Kejriwal, har tidligt onsdag morgen dansk tid indført udgangsforbud.

- Situationen er alarmerende. Politiet er på trods af sine bestræbelser ikke i stand til at kontrollere situationen. Udgangsforbud pålægges de berørte områder med det samme, skriver Arvind Kejriwal på Twitter.

Kampene bunder i et opgør om en ny lov i Indien. Den vil gøre det nemmere for ikkemuslimer fra muslimske nabolande at opnå statsborgerskab i Indien.

Ifølge kritikere fra Indiens muslimske mindretal bryder loven med en tradition om ikke at blande religion og politik i Indien.

Landet med over en milliard indbyggere har et muslimsk mindretal på 180 millioner.

Opgøret mellem forskellige grupper i New Delhi har stået på siden weekenden. Mandag kostede kampene for første gang menneskeliv - heriblandt en politibetjent.

Tirsdag steg antallet af døde til 13, og mindst 150 blev kvæstet.

Urolighederne stod også på, mens USA's præsident, Donald Trump, besøgte landet mandag. Her roste den amerikanske præsident Indiens premierminister, Narendra Modi, for at skabe "samhørighed".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce