Annonce
Aarhus

170 lejligheder og hus på 13 etager: Æggepakkeriet pakker Godsbanens første boliger ud

Fem æggepakkere på taget af Godsbanen og med det lille gule æggepakkeri i baggrunden: Stine Hindby, Rune Kilden, Søren Leth, Rasmus Therkildsen og John Skovbjerg, direktør i Domis. Nu går de rundt og venter på, at byggeriet lige straks går i gang. Foto: Flemming Krogh

Med 170 boliger i et sammensat og meget forskelligartet byggeri omkring det gamle æggepakkeri i Carl Blochs Gade bliver Godsbanen nu skudt i gang også som en boligbydel.

AARHUS: Æggepakkeriet er det første boligbyggeri på området ved Godsbanen - og det er en slags by-nær afslutning på det nye brokvarter, der er ved at skyde frem ind ad Søren Frichs Vej.

Arbejdet med at opføre det 14.000 etagekvadratmeter store projekt med 170 lejligheder kombineret med erhverv i stueetagerne, er så småt gået i gang. Efter planen står det hele færdigt i starten af 2020.

Centralt i projektet står det gamle, gule og bevaringsværdige æggepakkeri ud mod Carl Blochs Gade. Omkring det bliver der opført ikke ét men tre meget forskelligartede byggerier, der tilsammen kan komme til at danne en spændende enhed:

En hjørneejendom mod Skovgårdsgade med manzardtag og i en størrelse og farve, der matcher Mølleengens røde karréer, og som pakker det gamle æggepakkeri delvist ind.

I forlængelse af det gamle æggepakkeri og mod Carl Blochs Gade kommer der et gult længehus - med en 600 kvadratmeter stor tagterrasses fælles for beboerne - inden projektet afsluttes med et højt, slankt hus i 13 etager, der dels matcher Åhusene skråt overfor, dels med sin udvendige skelet-konstruktion sender en hilsen til rådhustårnet.

Annonce

For seks - syv år siden ville vi nok have prøvet at få lov til at rive det gamle æggepakkeri ned, for at få plads til at kunne bygge mere. I dag tænker vi, at det er sjovt at inddrage det som en del af projektet

Rune Kilden, byudvikler
Det er godt et par år siden, at Rune Kilden og Stine Hindby sammen med Sleth Arkitekter gik i gang med at planlægge boligprojektet omkring æggepakkeriet ved godsbanen. Nu går de rundt og venter på, at byggeriet lige straks går i gang.Foto: Flemming Krogh

Længehuset bliver mod Carl Blochs Gade indrettet med dobbelthøje stueetager - med mulighed for at skyde et dæk ind - der kan bruges til kreative erhverv, ligesom selve æggepakkeriet efter planen skal kunne bruges til småværksteder og udstillinger for kreative iværksættere og på den måde spiller op til en sammenhæng med, hvad der i øvrigt foregår på Godsbanen.

Det gamle, gule æggepakkeri bliver fra to sider pakket ind af en ny rød etagebebyggelse med manzard-tag mod Skovgårdsgade. Illustration: Sleth Arkitekter

Aarhus K

- Hvis vi lavede det hele som ét byggeri, ville det blive meget stort i forhold til omgivelserne. Det får en anden lethed ved at blive delt op i tre. For seks - syv år siden ville vi nok have prøvet at få lov til at rive det gamle æggepakkeri ned, for at få plads til at kunne bygge mere. I dag tænker vi, at det er sjovt at inddrage det som en del af projektet, siger byudvikler Rune Kilden.

Det er ham og hans faste makker, Stine Hindby, der står bag Æggepakkeri-projektet i samarbejde med ejendomsselskabet Domis.

Sleth Arkitekter har tegnet projektet.

- Vi har udviklet projektet ud fra kommunens visioner om at skabe et Aarhus K - K for kultur og kreativitet - på godsbaneområdet. Under vejs kom så rådmandens idé om et nyt brokvarter ind ad Søren Frichs Vej. Det er det, vi har forholdt os til, siger partner i Sleth, Søren Leth.

Og han fortsætter:

- Ved at dele byggefeltet op får vi et mere sammensat byggeri, der forholder sig til Mølleengens karréer, til godsbanen og til Åhusene - og som med et lidt råt og industrielt look også forholder sig til Ringgadebroen.

Bylivet er der allerede

Rasmus Therkildsen, partner i Sleth Arkitekter, pointerer, at Æggepakkeriet er den første prøve på at bygge lavt og højt skulder ved skulder i den eksisterende by.

- Det er et projekt, der er interesseret i at være en del af Aarhus K. Her er muligheden for at bo med fødderne i kulturlivet. Både Rune og jeg har spurgt vores koner, om det er et sted, de kunne tænke sig at bo. Og de sagde ja begge to, siger han.

Netop nærheden til godsbanen og det liv, der allerede udspiller sig der, giver andre muligheder og udfordringer end med byggeriet på Aarhus Ø.

- Det er den modsatte rejse af Aarhus Ø. Her skal vi ikke skabe et byliv - her skal vi passe på ikke at ødelægge det byliv, der allerede er der. Og vi skal supplere det, siger Rune Kilden.

Æggepakkeriet

Æggepakkeriet i Carl Blochs Gade 37 er bygget i 1939 som æggepakkeri, lager og kontor for Fyens Ægexport, der havde adresse i Odense og en filial i Aarhus. Der var æggepakkeri i bygningen til 1973, hvorefter bygningen frem til 2008 rummede osteeksportfirmaet J. Hansen, hvis indehaver var kendt som Oste-Hansen.Æggepakkeriet fremstår i dag originalt i funktionalistisk stil med dekorative murstensbånd på soklen og tårnene og med koøjevinduer i tårnene, hvilket giver mindelser om mellemkrigstidens art déco-stil. Bygningen er tildelt en høj bevaringsværdi i Aarhus Kommuneatlas.

Kilde: AarhusWiki

Højt til loftet

Boligerne - ejerlejligheder - spænder fra to- til fem-værelses lejligheder. Blandt de fem-værelses blandt andet en på toppen af det høje hus med egen tagterrasse. Og på den side af længehuset, der vender ind mod Godsbanen, bliver der i stueplan indrettet lejligheder i to plan på 90-100 kvadratmeter - en slags rækkehuse nærmest.

- I det høje hus øger vi loftshøjden i lejlighederne, jo højere vi kommer op i bygningen. Det er noget, vi længe gerne har villet afprøve. Det giver en større rumlighed i boligerne, siger Stine Hindby.

Og er der mon et marked for boliger med højt til loftet?

- Vi ved det ikke, og vi er altid sindssygt nervøse, når vi laver lidt anderledes lejligheder - og så viser det sig som regel, at det er dem, der bliver solgt først. Så efterhånden ved vi, at det nok skal gå, lyder det fra Rune Kilden.

Det 13 etager høje hus med et look lidt som rådhustårnet afslutter æggepakkeri-projektet mod Carl Blochs Gade.Illustration: Sleth Arkitekter

Stor interesse

Danbolig Aarhus City begyndte så småt på salget af Æggepakkeriet for et par uger siden.

- 10 procent af boligerne er allerede reserverede. Det er såvel nogle af de små til to mio. kr., som de store til otte-ni mio. kr. Vi kan se, at boligerne også rammer familier, og det er et klart plus, at Godsbanen ligger lige ved siden af med det unikke liv, der er omkring den, siger Kristian Voldsgaard, indehaver af Danbolig på Bruuns Bro.

Han fortsætter:

- I dag køber mange ikke bare en bolig, de går også efter livet og fællesskabet omkring boligen. Og på det punkt kan Æggepakkeriet noget.

Du kan læse mere om projektet på www.æggepakkeriet.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce