Annonce
forside

18-årig kvinde tæsket, truet og voldtaget: - Vi begraver dig levende!

Østjyllands Politi efterforsker lige nu en sag, hvor flere gerningsmænd angiveligt har tæsket, truet og voldtaget en 18-årig kvinde. Arkivfoto

24-årig kvinde blev fredag fængslet i fire uger, sigtet for medvirken til voldtægt af den 18-årige pige.

Norddjurs: Natten til torsdag gennemgik en 18-årig pige sit livs mareridt, da hun angiveligt blev spærret inde i en ejendom på Nordkystvejen under postnummer 8961 Allingåbro.

Her blev hun fra klokken tre om natten til klokken otte om morgenen gennembanket med knytnæveslag, et kosteskaft og en flaske. Hun blev overhældt med forskellige væsker. Og hun blev truet på livet - blandt andet med en kniv og med lovning om at blive begravet levende, hvis hun stak af fra stedet. Til sidst blev hun voldtaget af en af de fire formodede gerningsmænd.

Senere samme dag, klokken 22.37, blev en 24-årig kvinde fra Allingåbro anholdt i sagen, og fredag eftermiddag sad hun så på anklagebænken under et grundlovsforhør ved retten i Randers. Iklædt leggins, en grøn sweater og med sit brune hår samlet i nakken, sad hun med et tomt blik og tårerne løbende ned ad kinderne, mens anklageren gjorde det klart, at hun er sigtet for både medvirken til voldtægt, grov vold og frihedsberøvelse. Noget, hun nægtede sig skyldig i.

Derefter kom det frem, at Østjyllands Politi lige nu leder efter tre navngivne mænd, som også er mistænkt som gerningsmænd i sagen. Da de endnu er på fri fod, valgte dommeren at lukke dørene for offentligheden, så de formodede medgerningsmænd ikke får mulighed for at læse den 24-årige kvindes forklaring i pressen.

Den 24-årige kvinde blev varetægtsfængslet i fire uger. Hun nægter sig skyldig, men kærede ikke kendelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce