Annonce
Danmark

18.000 vil redde liv i Midt- og Vestjylland

463 gange i år, har en hjerteløber trykket ja på sin app for at løbe af sted med hjælp og hjertestarter til en person i nærheden med hjertestop. Modelfoto
Chancen for at overleve et hjertestop falder med 10 procent, for hvert minut der går uden hjælp. Derfor er Region Midtjylland stolt af, hvor mange hjerteløbere der har meldt sig på ét år. - Det er en folkebevægelse, som gør en forskel, siger regionsformand.

Hjertestart: Man dør, når hjertet holder op med at slå. Men med en hurtig indsats kan hjertemassage og stød sætte hjertet igang igen, inden hjernecellerne dør af iltmangel.

Den hurtige hjælp er der i løbet af bare et år over 18.000 mennesker i Region Midtjylland, som har meldt sig klar til at levere. 18.000 mennesker, som er klar til at drøne ud ad døren for at hjælpe en person i nærheden, som har fået hjertestop. Dem er de stolte af i regionen:

- Det er næsten blevet en folkebevægelse at træde til og give livreddende førstehjælp ved hjertestop. Jeg er imponeret over, at det allerede nu er muligt at kalde hjerteløbere til langt de fleste af de hjertestop, som rammer personer på arbejde, hjemme eller i det offentlige rum, siger regionsformand Anders Kühnau (S).

I løbet af det år, de frivillige hjælpere har været klar i startblokken, har der været 463 tilfælde, hvor en hjerteløber har sagt ja til at løbe af sted med med hjælp og en hjertestarter. Det svarer til, at de har meldt sig klar ved mere end 80 procent af de rapporterede hjertestop i regionen.

Annonce

Hjertestarterdag

I dag, 16. oktober, er det hjertestarterdag, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at træde til med livreddende førstehjælp ved hjertestop.

Dansk Råd for Genoplivning og Tryg Fonden og en stribe frivillige aktører over hele landet inviterer børn og voksne til aktiviteter for at sætte genoplivning på dagsordenen.

Flere end 10.000 danskere besøger arrangementerne, der finder sted i indkøbscentre, forlystelsesparker, på gågader, biblioteker, banegårde og færger.

Hjerteløber kommer først

Akutlæge Maren Torpegaard er en af de professionelle, der normalt først står ved patientens side, når der bliver ringet 112 på grund af et hjertestop. Sådan er det ikke altid mere, og det er hun godt tilfreds med:

- Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at vi møder hjerteløbere, når vi kommer ud til hjertestop, fortæller akutlæge Maren Tarpgaard.

- Jeg var lidt skeptisk i starten, men jeg har kun haft gode oplevelser med hjerteløberne. Der er ofte gjort et godt forarbejde, før vi når frem. Hjerteløberne er gået i gang med hjerte-lunge-redning og har hentet hjertestarter. Nogle gange har de også nået at give stød, før vi professionelle kommer frem. Det må alt andet lige gøre en forskel for patientens mulighed for at overleve, siger akutlægen, som primært kører fra baser i Holstebro, Lemvig og Herning.

Præhospitalets lægefaglige direktør, Per Sabro Nielsen, er heller ikke i tvivl om, at det store korps af hjerteløbere redder liv og betyder, at så mange som muligt overlever hjertestop og får færre mén bagefter:

Flere overlever

- Det er jeg helt overbevist om. Forskning i hjerteløberne viser jo blandt andet, at de ankommer før ambulancen fire ud af 10 gange. Vi ved, at chancen for at overleve stiger til op mod 50 procent, hvis der både gives hjerte-lunge-redning og stød med hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel, og de er med til at øge chancen for at personer med hjertestop overlever og får færrest mulige mén, siger Per Sabro Nielsen.

Han peger på, at det ikke kun er hjerteløbere, der redder liv.

- Der er også mange, der bliver hjulpet af mennesker, der tilfældigvis er i nærheden, når nogen får et hjertestop, siger han.

Hjerteløberne finansieres af Tryg Fonden, og der er også hjerteløbere i Region Hovedstaden.

Uddannelse eller ej

Det er ikke kun i Region Midtjylland, lokalbefolkningen har meldt sig for at redde liv. I Region Syddanmark og Region Sjælland hedder konceptet "Danmark Redder Liv". Det er et samarbejde mellem regionerne, Dansk Folkehjælp og First AED. Her har alle de frivillige førstehjælpere modtaget undervisning og lært, hvordan man bruger en hjertestarter, hvordan man yder hjerte-lunge-redning, og hvordan man bør forholde sig ved forskellige typer ulykker.

Det har hjerteløberne i Region Midtjylland ikke nødvendigvis, men det er ikke afgørende, mener lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen:

- Det vigtigste er, at der er nogen, der trykker på brystkassen, så blodet kommer rundt, og helst også giver stød med en hjertestarter. Det er de to vigtigste ting, og det kræver ingen uddannelse, for man kan blive instrueret via vagtcentralen, siger han.

Ifølge Per Sabro har mere end 90 procent af hjerteløberne et kursus i hjerte-lunge-redning (HLR), selv om det ikke er et krav. Der er mange, som har lært det i forbindelse med at tage kørekort, på arbejdspladsen eller i idrætsforeningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce