Annonce
Aarhus

1825 huse målt: For meget radon i næsten halvdelen

Arkivfotos: Morten Stricker og Jeppe Michael Jensen/Scanpix

Ny måling konstaterer for meget radon i 832 ud af 1825 målte huse i Aarhus Kommune. Ekspert anbefaler alle husejere i kommunen at få foretaget en radontest.

Næsten halvdelen af 1825 husejere i Aarhus Kommune, som har fået målt koncentrationen af den radioaktive gas radon i deres hus, har fået beskeden: Koncentrationen af radon er for høj.

Radon kan man hverken mærke, se eller lugte. Den radioaktive gas findes naturligt i undergrunden og kan sive op i husene gennem utætheder i kældergulvet.

Tue Patursson, fagspecialist i kampagnen Radonfrithjem fra Realdania, opfordrer de resterende husejere i Aarhus Kommune til også at få foretaget en radonmåling.

- Jeg vil godt understrege, at vi generelt opfordrer alle husejere til at få målt for radon. Kun en måling kan afgøre, om koncentrationen er for høj, siger han.

De undersøgte huse i Aarhus Kommune er alle af ældre dato.

I 1998 blev bygningsreglementet ændret med krav om, at nye huse skulle have en obligatorisk radonsikring. Derfor er det primært huse opført før 1998, der er i risikozonen.

Annonce

Hvad koster en radon-undersøgelse?


  • En radon-måling i et hus koster typisk fra 500 - 1000 kr.
  • Der findes i dag en række firmaer, som har specialiseret sig i at foretage målinger af radonindholdet i boliger.
  • På boligejer.dk kan man finde en liste over nogle at de målefirmaer, der tilbyder radonmåling efter sporfilmmetoden, som er den metode, Sundhedsstyrelsen anbefaler.
  • En undersøgelse tager gerne tre måneder.

Meget radon i Aarhus

Af de 1825 huse, som har fået målt radon-koncentrationen, var 54,5 procent under den grænse, som WHO og de nordiske strålemyndigheder anbefaler, 100 Bq/m³.

35,2 procent havde en koncentration mellem 100 og 200 Bq/m³. Altså over grænseværdien.

9,4 procent havde en koncentration over 200 Bq/m³. Mere end det dobbelte af grænseværdien.

Jordbunden under Aarhus og det øvrige Østjylland indeholder mere radon end for eksempel i Vestjylland.

- I Vestjylland er det mest sandjord, mens der i Østjylland er mere moræneler og klippe i jorden, og det er der, radon kommer fra, forklarer Tue Patursson.

Den store interesse for at få undersøgt koncentrationen af den radioaktive gasart i Aarhus Kommune hænger sammen med, at kommunen i november 2016 i samarbejde med Realdania sendte 45.000 elektroniske breve ud til lige så mange boligejere, som har et hus opført før 1998.

Brevene blev udsendt i Aarhus Kommune netop fordi radonkoncentrationen her - bedømt ud fra jordbundsforholdene - kan være høj.

Baggrunden er alvorlig. Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon i boliger medvirkende årsag til omkring 300 nye tilfælde af lungekræft hvert år.

Hvad kan man gøre?

Hvad kan man så gøre, hvis man har fået målt et for højt radonniveau?

Ejerne af huse med en koncentration mellem 100 og 200 Bq/m³ slipper nogenlunde billigt rent økonomisk.

- Hvis de kan ændre på deres adfærd og lufte mere ud, er meget vundet. Øget udluftning sænker typisk koncentrationen af radon. Og har man kælder, skal man sørge for at tætne kælderdøren, så radon ikke kan trænge op i stueetagen, siger Tue Patursson.

En anden ting, som kan hjælpe, er at få tjekket husets ventilationsanlæg og sørge for, at det skifter luften tilstrækkeligt ud.

Værre er det, hvis grænseværdierne er over 200 Bq/m³. Så koster det typisk en del at få gjort noget.

Typisk kan husejere med et alt for højt radonniveau investere i tre ting:

1. Et ventilationssystem.

2. Radonsug - her får man sat et stort "sugerør", som fjerner den radioaktive gas, ind under huset.

3. En radonspærre. Det kan for eksempel være en plasticmembran.

- Men jeg vil klart anbefale, at man får fat i en radonrådgiver, så man får lavet en løsning, der passer til ens hus. Hvad der er en god løsning for ét hus er ikke nødvendigvis en god løsning for et andet hus, siger Tue Patursson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce