Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tavshed om psykiske lidelser kan være livsfarligt

ARKIVFOTO- - Se RB 4/3 2013 06.00. 500 nye danskere får hvert år skizofreni. (Foto: Torben Christensen/Scanpix 2013)
Foto: Torben Christensen/Scanpix Denmark

Tavshed om psykiske lidelser kan være livsfarligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidlig sporing og behandling kan være afgørende. Det kræver mod til større åbenhed.

»Tænk, hvis sådan en som mig havde besøgt min skole, da jeg gik i 9. klasse.«

Astrid Bro kan ikke lade være med at fundere over, hvor meget lettere hendes liv så kunne have været.

Hun var kun 16, da hun begyndte at få det mærkeligt:

»Jeg havde blackouts og hørte støj i hovedet. Der skete underlige ting, som jeg kun kendte fra uhyggelig amerikanske film, hvor personerne endte i gummiceller.«

Hvis Astrid Bro dengang havde vidst, hvad hun ved i dag, ville hun straks have fortalt sine nærmeste om sine oplevelser. Så ville hun være kommet hurtigere under behandling. Sygdommen havde måske ikke udviklet sig så alvorligt. Men hun ville helle re dø end fortælle, hvordan hun havde det. Det var simpelthen for pinligt. Og det skal forstås bogstaveligt. Astrid prøvede at tage sit eget liv.

»Jeg kunne være død, fordi jeg holdt min mund.«

I dag er hun en ung kvinde på 29, som netop har uddannet sig til sosu-assistent. Hun lever med sin særlige form for skizofreni, som er kombineret med en bipolar lidelse, så hun må kæmpe med store stemningssving oven i. Hun fungerer og drømmer om et flexjob i psykiatrien. Men livet er ikke let. Og i lange perioder er det meget svært.

»Det værste er depressionerne. Så går alt i stå. Når jeg er glad, ser jeg regnbuer og farver, som ikke er der,« fortæller hun.

Astrid bruger fortællingen om sit eget liv til at afmystificere psykiske lidelser. Hun har meldt sig som frivillig i kampagnen »En af os« og tager blandt andet ud på regionens folkeskoler.

»Det har overrasket mig, at der overhovedet er nogen, der gider høre min historie. Men det gør de. Og det er mit håb, at de skolebørn, jeg har mødt, går direkte hjem og spørger: Kender vi nogen, der er psykisk syge, og hvorfor har jeg ikke hørt om det.«

Det tager tid at ændre holdninger og adfærd, men der er allerede kommet noget godt ud af kampagnen, mener Helle Ibsen, regional projektleder.

»Mange af de frivillige, der er knyttet til »En af os«, er begyndt at se sig selv som en ressource og ikke bare en person med en psykisk lidelse. Det løfter folk at deltage i et arrangement, som handler om at fjerne tabuer og tavshed, og opleve at der bliver lyttet og klappet anerkendende.«

Hun er overbevist om, at det er den bedste måde at sprede åbenhed på.

»Så kan folk se, at afstanden fra dig til mig ikke er så stor, som de troede. Og den kan være kortere, end de aner, for psykisk sygdom kan ramme alle. Fordi de frivillige har mod til at være åbne, er der måske flere, der stopper op næste gang, de møder et menneske, som ser ud til at være helt nede i kulkælderen og spørge: Hvordan har du det egentlig? Har du lyst til at tale om det?«

Åbenheden skal helst også sprede sig blandt de psykisk syge selv.

»Mange af dem kan fortælle historier om, at de har prøvet at ringe til deres arbejde og melde sig syge med ondt i ryggen eller i hovedet. De pakker det ind i noget andet på grund af berøringsangst. De kunne måske være kommet i behandling for de tvangstanker, de aldrig får fortalt om. Den lette depression kunne være tacklet. I stedet udvikler tingene sig, og depressionen bliver måske hård og livstruende. Lukkethed kan have alvorlige konsekvenser.«