Annonce
Navne

19-årig Rønde-pige får nordisk Zonta-pris

Den 19-årige Emilie Sloth Spliid fra Rønde er udvalgt til en nordisk Young Women in Public Affairs (YWPA) Award for ”demonstrerede lederskabs-evner og samfundsmæssigt engagement”. Pressefoto

Den 19-årige Emilie Sloth Spliid fra Rønde er udvalgt til en nordisk Young Women in Public Affairs (YWPA) Award for ”demonstrerede lederskabs-evner og samfundsmæssigt engagement”.

Prisen dækker Zontas distrikt 13, der omfatter alle klubber i Norge, Island, Litauen og Danmark. Med prisen følger et legat på 1.500 US dollars og adgangen til at være med i den videre konkurrence med 32 distriktsvindere fra hele verden om 10 internationale priser på hver 4.000 US dollars.

Emilie Spliid er 2. års elev på Risskov Gymnasium og modtager prisen for sit engagement som frivillig i Dansk Flygtningehjælp, hvor hun er leder i et integrationsprojekt for kvindelige immigranter. På gymnasiet har hun også været med til at arrangere flere aktiviteter for at skabe miljøbevidsthed blandt sine medstuderende. Derudover har hun i et hjemmeprojekt sammen med sin søster egenhændigt rejst og doneret 8.000 kr. til Red Barnets arbejde, og hun er også svømmetræner for børn i aldersklassen 7-12 år.

- Det betyder enormt meget for mig at modtage denne pris. Det er en stor anerkendelse af det, jeg laver, og jeg er rigtig stolt af at modtage den, specielt fordi det handler om "empowerment" af kvinder, som er noget, jeg synes, er rigtig vigtigt, siger Emilie Spliid, der ser prisen som en stor motivation.

Zonta er et internationalt netværk af kvinder i selvstændige stillinger, der arbejder sammen med det overordnede mål at styrke kvinders juridiske, politiske, økonomiske, uddannelses-, sundheds- og arbejdsmæssige status. Zonta samarbejder bl.a. med FN om at udføre projekter til bedring af kvinders sundhed og uddannelse. Zonta er repræsenteret i 64 lande.

Distriktsprisen overrækkes på Zontas Distriktsmøde i København 14. september, og dagen efter får Emilie Spliid på Zonta Danmarks landsmøde overrakt Zonta Danmarks Landspris, der kvalificerede hende til at konkurrere på distriktsniveau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce