Annonce
Aarhus

Nu kan du stemme om 30'ernes rutebiler, veje, universitet og omsorg

Jydsk Væddeløbsbane vandt afstemningen om Aarhus Byråds bedste beslutning i 1920'erne. Fotograf Åge Fredslund Andersen, Aarhus Stadsarkiv.
Jydsk Væddeløbsbane var resultat af byrådets bedste beslutning i begyndelsen af 1920'erne - men hvad var den bedste beslutning i det følgende årti? Aarhus Stadsarkiv kårer byrådets bedste beslutninger i rådets 150-årige historie.

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra 1920'erne i spil. Og vinderen blev: Jydsk Væddeløbsbane, som blev indviet 29. juni 1924. Den slog både Aarhus Stadion, Banegården, Godsbanen og de store, kommunale boligbyggerier.

Det afslører stadsarkivar Søren Bitch Christensen på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Nu er tiden inde til at stemme om fem betydelige beslutninger fra det følgende årti, 1930'erne.

Annonce

1930 - Nordeuropas største rutebilstation tages i brug

Aarhus Å bliver rørlagt og overdækket ved Åboulevarden – tidligere Aagade – omkring 1935. Billedet er taget fra Skt. Clemens Bro med kig mod Immervad. Fotograf E.C. Skabelund, Aarhus Stadsarkiv.

Den første automobilbusrute i Aarhus begyndte i 1913, og den første fjernrute med bus – til Randers – kom i 1915.

Herefter gik det stærkt med udbredelsen af den kollektive trafik, og allerede i 1923 var det blevet til 22 fjernruter og ni forstadsruter. De mange nye ruter skabte trafikproblemer i byen med deres endestationer forskellige steder i den indre by.

I 1923 tog rutebilejernes formand initiativ til oprettelsen af en rutebilstation, som blev placeret i Rosensgade. Den blev hurtig for lille, da rutebiltrafikken, som den øvrige trafik, fortsat var i en stærk vækst.

I et samarbejde mellem rutebilejerne og Aarhus Byråd, hvor byrådet fik trumfet placeringen igennem, blev en ny rutebilstation anlagt på den daværende Amtsmandstoften, der var beliggende mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade.

Den nye station blev indviet og taget i brug i 1930. Den var fire gange større end stationen i Rosensgade, og blev hurtigt en succes med bevågenhed fra både indland og udland.

Men allerede tiåret efter åbningen var den gal igen, da pladsen blev for trang. Stationen var beregnet til 31 busruter, men havde i 1945 ikke færre end 51 ruter – og var da Nordeuropas største. Stationen blev derfor revet ned til fordel for den nuværende, som blev opført samme sted i 1954.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1932 – Åens overdækning påbegyndes

Svaner i Universitetssøen, ca. 1955. Foto Børge Andre Venge. Aarhus Stadsarkiv.

Siden 1885 havde der været en heftig debat om, hvordan man kunne komme de belastende luftgener fra åen til livs og samtidig skabe en farbar vej til havnen. Mange så en overdækning af åen som løsningen. Ønskerne herom blev dog afvist af Aarhus Byråd.

Men da området Bispetoften i 1890’erne blev inddraget til bebyggelse, begyndte der at blive anlagt gader langs åen. Siden blev sagen drøftet i flere omgang i byrådet, og da det endeligt blev besluttet at opføre Christiansbroen ved Christiansgade, var den da også tiltænkt som en første del af en overdækning af Aarhus Å.

Selve arbejdet blev med statsstøtte påbegyndt i 1932, efter byrådet igennem flere år også havde behandlet problemet med at få en tidssvarende trafikforbindelse mellem havnen og Godsbanegården. I 1940 var åen overdækket helt ned til Dynkarken tæt ved Aarhus Havn.

Louisegade og Aagade blev samtidigt begge omdøbt til Åboulevarden, som dermed kom til at gå fra Vester Allé til havnen. Thorvaldsensgade blev på samme tid reguleret, så der blev en sammenhængende strækning fra Viborgvej og Silkeborgvej til havnen.

Det kan tilføjes, at byrådet i Aarhus 55 år senere i 1995 påbegyndte fritlægningen af Aarhus Å.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1933 - Universitetet indvier dets første bygning

Forventningsfulde drenge venter ved Park Allé på afgang til svagbørnskolonien ved Ahl Strand i 1961. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Længe før det blev en realitet, var der bestræbelser for at få et universitet i Jylland.

I 1925 blev en kommission nedsat af Undervisningsministeriet, og efter seks års arbejde var der enighed om, at der skulle oprettes et jysk universitet. Et flertal i kommissionen pegede på Aarhus, selvom blandt andre Viborg og Sønderborg også gerne ville have haft et universitet.

Af økonomiske grunde blev det dog kun til en treårig prøveperiode, hvor Aarhus Kommune selv skulle afholde udgifterne. Undervisningen begyndte i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928 med fagene filosofi og sprog.

Prøveperioden gik godt, og med Universitetsloven af 1931 støttede staten driften af universitetet, mod at byen og universitetet selv stod for det fremtidige byggeri.

Aarhus Byråd skænkede arealet, så den første universitetsbygning for humaniora kunne indvies i 1933. Året efter opnåede det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret.

Arkitekten C.F. Møller (1898-1988) og senere hans firma stod for opførelsen og har virket som rådgivende arkitekter for udbygningen af universitetet frem til i dag.

Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov på området.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1935 – Lærerforeningen stifter svagbørnskolonier

Byens nye rutebilstation indvies med blæseinstrumenter og taler i 1930. E. A. Ebbesen, Den Gamle By.

I oktober 1931 diskuterede Aarhus Byråd livligt, hvem de skulle tildele en ledig biografteaterbevilling, og blandt ansøgerne var Aarhus Lærerforening og Aarhus Lærerindeforening.

De ville i fællesskab opbygge en såkaldt svagbørnskoloni for Aarhus Kommunes skoleelever gennem indtjening fra biografen Kosmorama, der var beliggende på Store Torv.

Hvis foreningerne selv kunne skaffe indtægter nok til købet af en koloni, så skulle kommunen bidrage med to tredjedele af udgifterne til den årlige drift, lød forslaget. Lærerforeningerne fik bevillingen af Aarhus Byråd, som fandt, at det var penge givet til et godt formål.

Fra 1931 til 1934 lejede lærerforeningerne den daværende Bogensholmlejren ved Ebeltoft. Dermed kunne man sende børn, som var svagelige, tuberkuløse, underernærede eller kirtelsyge på et gratis ophold i lejren.

I 1934-35 byggede foreningerne dog samtidig en egen koloni på Ahl Strand ved Ebeltoft, og denne blev indviet i 1935.

Først i 1962 blev Koloniens status ændret fra svagbørnskoloni til en såkaldt sommerferiekoloni under navnet Århuskolonien. Koloniens børn kom på det tidspunkt især fra saneringsmodne og utidssvarende byggerier i det indre af Aarhus.

Fra januar 1979 blev Århuskolonien imidlertid omdannet til Den Selvejende Institution Ahl Strand, og blev dermed løsrevet fra Århus Lærerforening.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1938 - Ringgadebroen står færdig

Ringgadebroen under opførelse, 1937. Stadsingeniørens kontor, Aarhus Stadsarkiv.

Ringgadeprojektet fra Joh. Baunes Plads på Frederiksbjerg til Grenåvej i Risskov blev påbegyndt i 1926 som led i en byplan for Stor-Aarhus.

Aarhus Byråd havde forinden udskrevet en konkurrence, som blev vundet af ingeniør Klixbüll. Dermed blev Ringgaden, som havde været på idéstadiet helt siden 1898, en realitet, og hele projektet blev afsluttet med Ringgadebroen i 1938.

Arbejdet med opførelsen af Ringgadebroen blev ledet af Stadsingeniørens kontor og firmaet Wright, Thomsen & Kier blev hyret til at udføre arbejdet.

Med Ringgaden blev trafikken ledt uden om bymidten, og man undgik at belaste den centrale bymidte med den stærkt stigende gennemkørende trafik fra den sydlige del af byen til den nordlige.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce