Annonce
Aarhus

Nu kan du stemme om 30'ernes rutebiler, veje, universitet og omsorg

Jydsk Væddeløbsbane vandt afstemningen om Aarhus Byråds bedste beslutning i 1920'erne. Fotograf Åge Fredslund Andersen, Aarhus Stadsarkiv.
Jydsk Væddeløbsbane var resultat af byrådets bedste beslutning i begyndelsen af 1920'erne - men hvad var den bedste beslutning i det følgende årti? Aarhus Stadsarkiv kårer byrådets bedste beslutninger i rådets 150-årige historie.

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra 1920'erne i spil. Og vinderen blev: Jydsk Væddeløbsbane, som blev indviet 29. juni 1924. Den slog både Aarhus Stadion, Banegården, Godsbanen og de store, kommunale boligbyggerier.

Det afslører stadsarkivar Søren Bitch Christensen på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Nu er tiden inde til at stemme om fem betydelige beslutninger fra det følgende årti, 1930'erne.

Annonce

1930 - Nordeuropas største rutebilstation tages i brug

Aarhus Å bliver rørlagt og overdækket ved Åboulevarden – tidligere Aagade – omkring 1935. Billedet er taget fra Skt. Clemens Bro med kig mod Immervad. Fotograf E.C. Skabelund, Aarhus Stadsarkiv.

Den første automobilbusrute i Aarhus begyndte i 1913, og den første fjernrute med bus – til Randers – kom i 1915.

Herefter gik det stærkt med udbredelsen af den kollektive trafik, og allerede i 1923 var det blevet til 22 fjernruter og ni forstadsruter. De mange nye ruter skabte trafikproblemer i byen med deres endestationer forskellige steder i den indre by.

I 1923 tog rutebilejernes formand initiativ til oprettelsen af en rutebilstation, som blev placeret i Rosensgade. Den blev hurtig for lille, da rutebiltrafikken, som den øvrige trafik, fortsat var i en stærk vækst.

I et samarbejde mellem rutebilejerne og Aarhus Byråd, hvor byrådet fik trumfet placeringen igennem, blev en ny rutebilstation anlagt på den daværende Amtsmandstoften, der var beliggende mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade.

Den nye station blev indviet og taget i brug i 1930. Den var fire gange større end stationen i Rosensgade, og blev hurtigt en succes med bevågenhed fra både indland og udland.

Men allerede tiåret efter åbningen var den gal igen, da pladsen blev for trang. Stationen var beregnet til 31 busruter, men havde i 1945 ikke færre end 51 ruter – og var da Nordeuropas største. Stationen blev derfor revet ned til fordel for den nuværende, som blev opført samme sted i 1954.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1932 – Åens overdækning påbegyndes

Svaner i Universitetssøen, ca. 1955. Foto Børge Andre Venge. Aarhus Stadsarkiv.

Siden 1885 havde der været en heftig debat om, hvordan man kunne komme de belastende luftgener fra åen til livs og samtidig skabe en farbar vej til havnen. Mange så en overdækning af åen som løsningen. Ønskerne herom blev dog afvist af Aarhus Byråd.

Men da området Bispetoften i 1890’erne blev inddraget til bebyggelse, begyndte der at blive anlagt gader langs åen. Siden blev sagen drøftet i flere omgang i byrådet, og da det endeligt blev besluttet at opføre Christiansbroen ved Christiansgade, var den da også tiltænkt som en første del af en overdækning af Aarhus Å.

Selve arbejdet blev med statsstøtte påbegyndt i 1932, efter byrådet igennem flere år også havde behandlet problemet med at få en tidssvarende trafikforbindelse mellem havnen og Godsbanegården. I 1940 var åen overdækket helt ned til Dynkarken tæt ved Aarhus Havn.

Louisegade og Aagade blev samtidigt begge omdøbt til Åboulevarden, som dermed kom til at gå fra Vester Allé til havnen. Thorvaldsensgade blev på samme tid reguleret, så der blev en sammenhængende strækning fra Viborgvej og Silkeborgvej til havnen.

Det kan tilføjes, at byrådet i Aarhus 55 år senere i 1995 påbegyndte fritlægningen af Aarhus Å.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1933 - Universitetet indvier dets første bygning

Forventningsfulde drenge venter ved Park Allé på afgang til svagbørnskolonien ved Ahl Strand i 1961. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Længe før det blev en realitet, var der bestræbelser for at få et universitet i Jylland.

I 1925 blev en kommission nedsat af Undervisningsministeriet, og efter seks års arbejde var der enighed om, at der skulle oprettes et jysk universitet. Et flertal i kommissionen pegede på Aarhus, selvom blandt andre Viborg og Sønderborg også gerne ville have haft et universitet.

Af økonomiske grunde blev det dog kun til en treårig prøveperiode, hvor Aarhus Kommune selv skulle afholde udgifterne. Undervisningen begyndte i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928 med fagene filosofi og sprog.

Prøveperioden gik godt, og med Universitetsloven af 1931 støttede staten driften af universitetet, mod at byen og universitetet selv stod for det fremtidige byggeri.

Aarhus Byråd skænkede arealet, så den første universitetsbygning for humaniora kunne indvies i 1933. Året efter opnåede det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret.

Arkitekten C.F. Møller (1898-1988) og senere hans firma stod for opførelsen og har virket som rådgivende arkitekter for udbygningen af universitetet frem til i dag.

Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov på området.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1935 – Lærerforeningen stifter svagbørnskolonier

Byens nye rutebilstation indvies med blæseinstrumenter og taler i 1930. E. A. Ebbesen, Den Gamle By.

I oktober 1931 diskuterede Aarhus Byråd livligt, hvem de skulle tildele en ledig biografteaterbevilling, og blandt ansøgerne var Aarhus Lærerforening og Aarhus Lærerindeforening.

De ville i fællesskab opbygge en såkaldt svagbørnskoloni for Aarhus Kommunes skoleelever gennem indtjening fra biografen Kosmorama, der var beliggende på Store Torv.

Hvis foreningerne selv kunne skaffe indtægter nok til købet af en koloni, så skulle kommunen bidrage med to tredjedele af udgifterne til den årlige drift, lød forslaget. Lærerforeningerne fik bevillingen af Aarhus Byråd, som fandt, at det var penge givet til et godt formål.

Fra 1931 til 1934 lejede lærerforeningerne den daværende Bogensholmlejren ved Ebeltoft. Dermed kunne man sende børn, som var svagelige, tuberkuløse, underernærede eller kirtelsyge på et gratis ophold i lejren.

I 1934-35 byggede foreningerne dog samtidig en egen koloni på Ahl Strand ved Ebeltoft, og denne blev indviet i 1935.

Først i 1962 blev Koloniens status ændret fra svagbørnskoloni til en såkaldt sommerferiekoloni under navnet Århuskolonien. Koloniens børn kom på det tidspunkt især fra saneringsmodne og utidssvarende byggerier i det indre af Aarhus.

Fra januar 1979 blev Århuskolonien imidlertid omdannet til Den Selvejende Institution Ahl Strand, og blev dermed løsrevet fra Århus Lærerforening.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

1938 - Ringgadebroen står færdig

Ringgadebroen under opførelse, 1937. Stadsingeniørens kontor, Aarhus Stadsarkiv.

Ringgadeprojektet fra Joh. Baunes Plads på Frederiksbjerg til Grenåvej i Risskov blev påbegyndt i 1926 som led i en byplan for Stor-Aarhus.

Aarhus Byråd havde forinden udskrevet en konkurrence, som blev vundet af ingeniør Klixbüll. Dermed blev Ringgaden, som havde været på idéstadiet helt siden 1898, en realitet, og hele projektet blev afsluttet med Ringgadebroen i 1938.

Arbejdet med opførelsen af Ringgadebroen blev ledet af Stadsingeniørens kontor og firmaet Wright, Thomsen & Kier blev hyret til at udføre arbejdet.

Med Ringgaden blev trafikken ledt uden om bymidten, og man undgik at belaste den centrale bymidte med den stærkt stigende gennemkørende trafik fra den sydlige del af byen til den nordlige.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce