Annonce
Aarhus

1970'erne: Ud med sporvogne - ind med skoler, Strøget, ridehuset og Vilhelmsborg

Aarhus Festuge vandt aftemningen om byrådets bedste beslutning i 1960'erne. Et af højdepunkterne ved den allerførste festuge i 1965 fandt sted, da Aarhus Teater indbød til Den skandinaviske Ballet. Fotograf Jørn Timm, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Festuge vandt afstemningen om byrådets bedste beslutning i 1960'erne - men hvad var den bedste beslutning i det følgende årti? Aarhus Stadsarkiv kårer byrådets bedste beslutninger i rådets 150-årige historie.

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra 1960'erne i spil. Og vinderen blev: Aarhus Festuge, som havde premiere i september 1965, og blev indviet på Bispetorvet af borgmester Bernhardt Jensen. Festugen blev velbesøgt, og bagefter udtalte en tilfreds borgmester på et byrådsmøde, ”at festugen havde været en succesrig nydannelse i byens liv.” .

Det fortæller stadsarkivar Søren Bitch Christensen mere om på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Nu er tiden inde til at stemme om fem betydelige beslutninger fra det følgende årti, 1970'erne.

Annonce

1971 – Farvel til sporvognen

Århusianerne er mødt talstærkt frem på Store Torv for at tage afsked med sporvognen, der kørte de sidste ture gennem byen søndag 7. november 1971. Fotograf Ole Olesen, Aarhus Stadsarkiv.

De elektriske sporvogne havde kørt i Aarhus siden 1904, men i januar 1964 var sporvejenes fremtid på budgetforhandlingerne i Aarhus Byråd. På daværende tidspunkt havde de eksisterende sporvogne kørt i over 20 år og var forældede.

Desuden havde Aarhus Sporvejes bybusser, de såkaldte trambusser, kørt siden 1932, og deres linjenet var blevet kraftigt udbygget i takt med, at Aarhus voksede sammen med forstæderne.

Sporvognenes passagertal var samtidig stagnerende, og man risikerede at havne i en situation med faldende passagertal, voksende underskud og stigende billettakster. I byrådet konstaterede man, at det ligefrem var en lidelse såvel for passagererne som for sporvejspersonalet at køre med sporvognene.

Passagertrafikken i sporvogn og bus blev mere og mere koncentreret om arbejdstidens begyndelse og ophør, og da det krævede omfattende investeringer i nyt materiel og mandskab for at løfte opgaven, tog byrådet den beslutning, at flere dieselbusser fremover ville være billigere og mere effektive i drift.

Sporvognene blev derfor opgivet, og aarhusianerne sagde farvel til dem, da linje 1 og linje 2 kørte den sidste tur 7. november 1971.

I 2017 fik aarhusianerne dog en ny form for togbane, da Letbanen blev indviet.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1972 – Strøget indvies

Århusianerne var hurtige til at indtage byens nye strøg i 1972. Fotograf Claus Jensen, Aarhus Stadsarkiv.

Efter anlæggelsen af Sct. Clemens Bro i 1884 begyndte sporvognene at køre på den nu sammenhængende strækning fra Ryesgade til Store Torv, og Søndergade blev herefter betragtet som den fine forretningsgade.

I slutningen af 1960’erne var sammenslutningen af de handlende i Søndergade og Ryesgade sammen med Aarhus Kommune begyndt at tale om at etablere en gågade som en del af en samlet løsning af midtbyens stærkt stigende trafikproblemer.

Arbejdet blev sat i gang, da skinnerne til sporvognene, som kørte for sidste gang i 1971, blev fjernet, og der i stedet blev der lagt gågadefliser.

Man ændrede ligeledes gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Samtidig blev der opstillet bænke, telefonbokse og boder på den nye gågade, som i september 1972 blev indviet med en stor fest for byens borgere.

Ryesgade blev i maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående, men først i 2002 blev parkeringspladser og biltrafikken sløjfet her.

I dag kan man bruge gågaden fra Banegårdspladsen til udkanten af ”latinerkvarteret” ved Nørreport uden at blive generet af biltrafik.

Strøget i Aarhus er et af de steder i Danmark, hvor der dagligt færdes flest mennesker, da godt 50.000 mennesker hver dag går gennem gaderne her.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1973 – Vilhelmsborg opkøbes

Aarhus Kommune købte i 1973 Vilhelmsborg. I dag bliver bygninger og jordarealer benyttet af foreningen Det Nationale Hestesportscenter, som åbnede centret ved Vilhelmsborg i 1989. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

Herregården Vilhelmsborg, som er beliggende godt ti kilometer syd for Aarhus ved Beder i Mårslet sogn, blev i nuværende form opført i 1842-44. Få år senere blev en avlsgård adskilt fra hovedbygningen, samt et mejeri, opført.

I 1923 solgte Marselisslægten Vilhelmsborg, som de havde ejet siden 1600-tallet, til en privat jordbesidder.

Denne og familien valgte imidlertid i 1973 at sælge herregården og jordtilliggender på 288 hektar til Aarhus Kommune for 7,1 millioner kroner. Jorden blev senere bortforpagtet, men den tilstødende skov og park er åben for offentligheden.

Med købet af Vilhelmsborg ønskede Aarhus Byråd at sikre den voksende aarhusianske befolkning yderligere rekreative arealer, sådan som det var sket med købet af Moesgaard i 1960.

www.AarhusWiki.dk/wiki/Vilhelmsborg

1976 – Ridehuset reddes

Militæret rømmede kasernen i september 1969. Indenfor i Ridehuset ses pigtrådsafspærring foran udstyr, 28. september 1969. Fotograf: Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stadsarkiv.

Rytterikasernen ved Vester Allé, der er tegnet af arkitekt og tømrermester Carl Lange, blev taget i brug i årene 1875-1878.

Kasernen har gennem tiden lagt hus til blandt andet cyklist-eskadroner, feltartilleri og et panservognskompagni.

Efter at militæret i september 1969 endeligt rømmede kasernen, har en lang række planer for området været på tegnebrættet, heriblandt hotel- og kongrescenter, politigård og det endelige resultat: et musikhus med bevarelsen af skolekasernen og Ridehuset som de eneste to bygninger, der står tilbage fra 1800-tallet. Overvejelserne over kasernearealets fremtidige anvendelse mundede imidlertid ud i en hård debat om værdien af det bestående over for nybyggeri. På et byrådsmøde i december 1976 blev det besluttet at bevare Ridehuset og kasernebygningen, der ellers stod til nedrivning. Byrådet var dog langt fra enige herom, men efter indblanding fra Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet blev bevarelsen en realitet, og Ridehuset er sidenhen blevet fredet.

Fra og med 1970’erne har lokalerne i officersbygningen været lejet ud til forskellige organisationer, mens Ridehuset har været anvendt til forskellige kulturelle formål i forbindelse med Aarhus Festuge, det har dannet ramme for alt fra madmarkeder, messer og alternative teaterforestillinger til rytmiske koncerter, og siden 1995 har Ridehuset lagt lokale til aktiviteter i Kulturhus Aarhus regi.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1976 – Skolebyggeriet i forstæderne tager fart

Der var et pænt fremmøde på Ellekærskolen i februar 1976 forud for implementeringen af den nye folkeskolelov. Ellekærskolen på Jernaldervej blev opført i 1973.  Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

I 1970’erne tog skolebyggeriet voldsom fart i den nye, store Aarhus Kommune. Skolernes etablering var stort set bestemt af de gamle sognekommuner og deres ønske om at tiltrække nye borgere. I takt med at borgerne bosatte sig i forstæderne, opstod et behov for, at velfærden flyttede med, og troen på uddannelse stod centralt i velfærdssamfundet. To ud af tre børn gik nu i skole uden for den gamle købstad, og mange fik glæde af nye flotte faglokaler, skolekøkkener, værksteder eller helt nye skoler.

På et byrådsmøde i 1973 beslutter skolekommissionen at en ny skole i Tranbjerg skal hedde Grønløkkeskolen. Ved skoleårets begyndelse i 1976 er Grønløkkeskolen mod forventning ikke bygget færdig, hvorfor skolens 200 elever midlertidigt modtager undervisning i lånte lokaler i Tranbjerg Skole. I oktober 1976 er første byggeafsnit af Grønløkkeskolen, omfattende 7 normalklasser, børnehaveklasser og en administrationsbygning, så endelig klar til at byde velkommen til skolens elever. I 1978 bevilliger Aarhus Byråd penge til andet byggeafsnit af Grønløkkeskolen, og i 1979 udvides skolen med legestue og fritidshjem. Grønløkkeskolen betragtes som en idealskole, da den kan udvides i takt med et stigende elevtal og dermed til enhver tid kan fungere tilfredsstillende.

Læs mere på AarhusWiki.dk

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Vindervideo 1960'erne

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce