Annonce
Danmark

20 år senere: Orkanpigen Lærke blev født i naboens seng

Lærke Juhl Pedersen fylder 20 år i dag. Hun blev født midt under orkanen i 1999 under dramatiske omstændigheder, og historien har fulgt hende lige siden. Privatfoto
Lærke Juhl Pedersens højgravide forældre Jette og Lars Pedersen fra Tobøl blev på vej til fødegangen fanget af væltede træer, da orkanen Adam hærgede fredag den 3. december 1999. Nabokoner- og mænd måtte træde til i stearinlysets skær. Alt endte lykkeligt.

Lykkelige omstændigheder blev pludselig til dramatiske omstændigheder, da dagens fødselar Lærke Juhl Pedersen blev født midt under orkanen, fredag den 3. december 1999 i naboens seng på Åbøllingvej i Tobøl syd for Holsted St. Og lige siden har den historie været en stor del af Lærkes dna. Der går sjældent en uge, hvor uvejret for præcist 20 år siden ikke bliver genfortalt.

Men det er også en vanvittig god historie med al den dramatik og pludselig fare, man kan ønske sig af en gyserfilm, den hjælp, man altid håber på, når nøden er værst, og og med den lykkelige slutning man altid længes efter.

Det er ganske enkelt en enestående og på mange måder usandsynlige fortælling fra det virkelige liv. Den er fortalt igen og igen i Lærkes familie, nabolaget og vennekredsen, og her kommer den så igen:

Annonce

Der opstod jo et helt specielt forhold til de naboer, som hjalp til. De har været med f.eks. til min 10 års fødselsdag, og folk i lokalområdet, der kender mig, har altid kaldt mig stormbaby. Så driller nogle af dem også med, at stormen slap de af med, men mig hænger de på. De siger også, at det passer totalt på mig, at jeg blev født med et brag. Og det kan da godt være, at jeg fylder meget i et rum.

Lærke Juhl Pedersen

Stalden i Betlehem

Jette og Lars Pedersen, der stadig bor på Åbøllingvej ved landsbyen Tobøl syd for Holsted St., fik på orkan-aftenen på den hårde måde repeteret, at det er i nøden, man skal kende sine naboer. Parret var på vej til sygehuset i Esbjerg for at føde, da væltede træer spærrede vejen. I stedet holdt parret ind hos genboerne, hvor en velskabt pige kom til verden i ægtesengen i stearinlysets og lommelygtens skær.

Den nyfødte blev vasket i vand fra colaflasker, som andre naboer kom med. Primitivt som i en Betlehem-stald - næsten da - men med en opofrende hjælpsomhed, som må smelte ethvert hjerte.

- Vi havde været på sygehuset om formiddagen, men fødslen gik i stå, og vi blev sendt hjem igen, fortæller Jette Pedersen her 20 år senere.

- Da strømmen forsvandt, og orkanen rev noget af taget af huset, fik jeg veer igen. Jeg tror, de kom af forskrækkelsen, og så var det om at komme af sted til sygehuset. Falck havde ingen ledige ambulancer, så vi måtte selv køre. Ingen vidste, hvad en orkan var, så vi havde ikke spekuleret på, hvad der kunne ske. Vi regnede med, at det bare var en storm.

Stormfald

Lars Pedersen måtte flytte nogle nedfaldne tagplader for at få bilen ud. Parret kørte op til Tobøl, men kunne ikke komme ud på landevejen. Et stort træ spærrede vejen. Tilbage igen og forsøge en anden vej. Den var spærret. Tredje og sidste udvej viste sig også at være blokeret.

Nu var gode råd dyre, og veerne pressede sig på. Det nyttede ikke meget at køre hjem. Hos genboerne holdt der biler, og der søgte parret ind. En andet nabopar var der allerede. De turde ikke være hjemme, efter orkanen havde pustet deres udhus omkuld. Jette Pedersen nåede kun ind i gangen. Der gik fostervandet. Midt på gulvet.

Ingen af nabokonerne - og da slet ikke mændene - havde prøvet eller set en hjemmefødsel.

- Det eneste jeg tænkte på, var at hjælpe Jette. Inderst inde var jeg meget nervøs, men det gjaldt om ikke at vise det, fortalte naboen Birgit Sørensen til avisen et par dage senere.

Lærke og to veninder, som også er født i 1999, har fået tatoveret årstallet. Privatfoto

Klinik i soveværelset

Soveværelset blev forvandlet til en fødestue. Først blev der tændt en masse stearinlys. Der var jo ingen elektricitet. Så blev en sort plasticsæk sprættet op og lagt ud over lagnerne for at beskytte madrassen. Den vordende mor blev klædt af og lagt i seng med to puder i ryggen. Faderen holdt lommelygten.

Så skulle der skaffes vand, men uden el ingen postevand. Der blev ringet til andre naboer. Har I vand, så kom med det - straks! Vandet kom i flasker og som isterninger. En nabo kom med en gasbrænder, så vandet kunne blive kogt.

Lige syd for Tobøl bor jordemoder Ulla Garder. Hun havde ferie, men var heldigvis hjemme og lovede at kom straks. En nabo startede sin lastbil og kørte sammen med en nabosøn ud for at fjerne træerne på vejen med bilens kran. Så kunne jordemoderen komme frem.

Da jordemoderen kom, åndede alle lettet op. Hun overtog fødslen, som var helt uden komplikationer, selv om Jette havde født ved kejsersnit første gang.

- Men det skænkede vi ikke en tanke. Havde vi gjort det, havde vi nok været mere nervøse, fortalte Birgit Sørensen dengang.

Orkanpigen Lærke fylder 20 i dag. Privatfoto

Specielt bånd

En lille time efter fødslen nåede ambulancen frem og kørte den lille familie til sygehuset i Esbjerg. Et par dage efter vendte mor og barn hjem til huset på Abøllingvej. Da der var faldet ro over hverdagen, blev alle de hjælpsomme naboer inviteret til fest.

- Jeg kan selvfølgelig ikke huske en pind, men jeg har fået historien fortalt lige så længe, jeg kan mindes, og gennem mange år har jeg selv fortalt den igen og igen. Den er en del af mig, fortæller Lærke Juhl, der i dag bor i Odense og læser finansøkonomi på universitetet.

- Der opstod jo et helt specielt forhold til de naboer, som hjalp til. De har været med f.eks. til min 10 års fødselsdag, og folk i lokalområdet, der kender mig, har altid kaldt mig stormbaby. Så driller nogle af dem også med, at stormen slap de af med, men mig hænger de på. De siger også, at det passer totalt på mig, at jeg blev født med et brag.

- Og det kan da godt være, at jeg fylder meget i et rum.

Lærke Juhl Pedersen fik i sommer tatoveret årstallet 1999 på sin ene fod. I øvrigt har hun sjovt nok en veninde i Holsted, Ann, som er født på nøjagtig samme stormomsuste dag, men under noget mindre dramatiske omstændigheder. Hendes forældre nåede frem til sygehuset, før verden lukkede helt ned den voldsomme og minderige dag i december 1999.

Orkanpigen Lærke fylder 20 i dag. Privatfoto
Naboskabet på Abøllingvej i Tobøl syd for Holsted blev på orkan-aftenen for præcist 20 år siden sat på prøve. Et nabopar lagde hus til Jette Pedersens fødsel. Hun sidder i stolen med den nyfødte Lærke, som altså har fødselsdag i dag. Birgit, stående, og Knud Sørensen, yderst til venstre, hjalp til, så godt de kunne. Faderen Lars, med storesøster Line på skødet, holdt lommelygten, for strømmen var gået. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce