Annonce
Indland

2000 nye CBS-studerende har behov for ekstra matematiktimer

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mange førsteårsstuderende på CBS har brug for ekstra kursus i matematik. Dansk Erhverv er bekymret over niveau

En halv divideret med en halv, procentregning og brøker er alt sammen basal matematik, som mange førsteårsstuderende på Copenhagen Business School (CBS) kæmper med.

Faktisk er der tale om så mange førsteårsstuderende, at 70 til 80 procent af en årgang må tage supplerende kurser i matematik for at kunne følge med i undervisningen.

Det skriver Berlingske.

- Vi er nødt til at screene dem i den første uge, og 70-80 procent af de førsteårsstuderendes matematikkundskaber er ikke gode nok.

- De er simpelthen ikke i stand til at forstå en økonomisk lærebog på grund af problemer med matematikken, siger Leslie Christensen, der er postdoc og fagansvarlig for mikroøkonomiske kurser på CBS, til avisen.

I alt 2054 førsteårselever fra den seneste årgang tog den matematiske screening. Derfor blev de tilbudt frivillige onlinekurser.

Der er ikke tale om en decideret eksamen, men en test, som gennemføres, for at underviseren kan få en fornemmelse af niveauet ved studiestart. Testen er ikke obligatorisk, oplyser CBS.

Udviklingen bekymrer flere, der over for Berlingske konstaterer, at matematikundervisningen i gymnasierne går den forkerte vej.

Bekymringen blev også tidligere på måneden bekræftet af en ny rapport fra Undervisningsministeriet, som handlede om fagligheden hos danske gymnasieelever.

Den viste, at selv om eleverne generelt er blevet bedre til at behandle virkelighedstro problemstillinger, er de blevet væsentligt dårligere til basal matematik.

Problemerne tager de med sig, når de starter på universitetet, lød det også.

Tallene vækker ikke den store bekymring i ledelsen hos CBS. Det forklarer dekan for uddannelse Gregor Halff.

- Det vigtigste er, at de opsamler matematiske færdigheder ret hurtigt. Det viser os, at de studerende har et stort potentiale, og de derfor er de rette studerende, siger han til Berlingske.

I Dansk Erhverv bekymrer udviklingen imidlertid Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef.

- Hvis vi virkelig har en klar oplevelse af, at matematikniveauet er på vej ned nu, så vil de kandidater, vi ser om fem år, formentlig også være dårligere til matematik. Det synes jeg er bekymrende, siger Mads Eriksen til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce