Annonce
Aarhus

2017 blev det bedste år for Aros nogensinde: Hver fjerde gæst var fra udlandet

Den tyske kunstner Katharina Grosses værk var det store samtaleemne i udstillingen The Garden. Foto: Axel Schütt

Aarhus' internationale satsning gav resultat. Museet har overskud på 1,9 millioner kroner.

AARHUS: Aarhus' internationale satsning på at være Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har givet resultat. For eksempel var næsten hver fjerde gæst på Aros udlænding sidste år. Det er en betydelig stigning i forhold til 2016, da kun hver sjette besøgende kom fra udlandet.

Helt præcist var 23,1 procent af gæsterne på det århusianske kunstmuseum internationale i 2016 mod 17 procent året før.

Det fremgår af museets 2017-årsrapport, der netop er offentliggjort.

De samlede besøgstal på museet er kendte: 658.086 løste billet, og 980.909 var inde i museets bygning. Det er stigninger på 7,2 procent for betalende gæster og 17,4 procent for det samlede tal.

Museet fik et overskud på, 1,9 millioner kroner, og egenkapitalen er nu på 8,8 millioner kroner.

- Det gør os mere modstandsdygtige over for økonomiske konjunkturer og udsving i støtte fra sponsorer, skriver ledelsen i årsrapporten. Ledelsen består af direktør Erlend Høyersten og overinspektør Lise Pennington.

Annonce

Aros

658.086 løste billet til Aros i 2017, og 980.909 besøgte bygningen. Cirka 500.000 besøgte udstillingen "The Garden" ude i byen.

Der var et overskud på 1,9 millioner kroner, og egenkapitalen er nu 8,8 millioner kroner.

Det er Aros' ambition at være blandt de væsentligste kunstmuseer i verden.

Venter på The Next Level

2017 var det bedste år for Aros nogensinde.

- Vi er godt på vej i forhold til vores Visionsplan 2020, siger Erlend Høyersten, og bestyrelsesformand, advokat Carsten Fode mener, at internationale samarbejder og et stærkt udstillingsprogram har givet et meget tilfredsstillende årsregnskab.

Aros' strategi er baseret på integritet, appel og relevans. Museet skal betyde endnu mere for flere, og museet skal være et sted for fællesskab og have særlig opmærksomhed på mental sundhed, samhørighed og forståelse ved at modarbejde ensomhed og fremmedgørelse. Aros skal stimulere nye, innovative måder at tænke på samt gøre det enkelte individ mere forberedt på at møde fremtiden, står der i årsrapporten.

Aros har tre milepæle. De to er nået. Aros Public blev åbnet i 2016, og Aros Triennalen blev afviklet i 2017 med 860.000 gæster, heraf 300.000 på museet. Den tredje, "The Next Level", den store tilbygning skabt af den amerikanske kunstner James Turell, bliver der fortsat arbejdet intenst på at få realiseret, står der i rapporten.

Tjener selv mere

Aros tjener selv over halvdelen af de penge, museet får ind. De samlede indtægter er 140 millioner kroner, og det er en stigning på 41 millioner kroner i forhold til 2016.

Museet har haft offentlige tilskud på 25 millioner kroner. 41 millioner kroner er kommet fra sponsorer og fonde, mens 74 millioner er kommet ind via entreindtægter, café og restaurant samt museumsbutikken.

Lønningerne er steget til 40 millioner kroner, fem millioner mere end året før. Der har været 127 ansatte i gennemsnit mod 114 året før.

- Det er nødvendigt at øge egenkapitalen, fordi vi er sårbare, og en større egenkapital vil minimere risiciene. Et stærkt økonomisk fundament er nødvendigt for at gennemføre udstillinger på højt niveau, skriver ledelsen.

Aros-klubberne har 31.149 medlemmer. Facebook-siden har 78.272 følgere og Instagram 39.149. Det er forbedringer på 21,5 procent og 60,2 procent i forhold til 2016.

- Det er en kongstanke, at Aros' gæster bliver udfordret, forkælet og forundret, og gæsten skal deltage aktivt i mødet med kunsten og få noget at tænke over, skriver ledelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Kultur For abonnenter

Bedre end Beyoncé og i sang med Prins Henrik: Ti ting du ikke vidste om legendariske Michael Learns to Rock

Annonce