Annonce
Kultur

2017-finale: Kultur-stafetten blev sendt videre

- Vi er stadig kulturhovedstad en liiille smule endnu, sagde Rebecca Matthews, direktør for Aarhus 2017, da hun officielt overrakte titlen som kulturhovedstad til Valletta og Leeuwarden, som får æren i 2018.Lørdag eftermiddag venter den folkelige finale på Aarhus 2017. Foto: Jens Thaysen

Med musik fra åbningen af kulturhovedstadsåret fik Aarhus givet stafetten godt videre til Holland og Malta på rådhuset i Aarhus, hvor den officielle overdragelse fandt sted fredag eftermiddag.

AARHUS: Komponisten og trompetisten Jakob Buchanans værk "Dream Suite", som også var en del af åbningsfesten 21. januar, indledte den officielle overrækkelsesceremoni for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 i rådhushallen.

Og skulle man tro talerne havde dette år også været en drøm. En af de gode vel at mærke.

Uden for rådhuset vajede flagene fra de to nuværende kulturhovedstæders lande - Cypern og Danmark, side om side med hollandske og maltesiske flag, hvis byer Leeuwarden og Valletta skal over tage kulturhovedstadstitlen efter Aarhus og Pafos i 2018.

Repræsentanter fra de kommende kulturhovedstæder var mødt op for at overtage den ærefulde stafet efter Aarhus.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S), som også er formand for bestyrelsen i Aarhus 2017, lagde ud med et tilbageblik på det lange seje træk, der gik forud for kulturhovedstadsåret.

- Det tager næsten 10 år at blive kulturhovedstad. Tak til alle der har gjort denne fælles rejse mulig, sagde han og fortsatte:

- Tak til dronningen for at være protektor for Aarhus 2017, tak til kunstnere og kulturinstitutioner for det høje ambitionsniveau og tak til alle borgerne for deres deltagelse. Tak til Rebecca Matthews, direktør for Aarhus 2017, for at have dedikeret sit liv og sin energi til projektet. Det her er en ny begyndelse, sagde Bundsgaard og gav ordet videre til Rebecca Matthews.

For Aarhus 2017-direktøren var mange af de drømme, som hun havde haft om kulturhovedstadsåret, da hun tiltrådte for fire og et halvt år siden, gået i opfyldelse.

- Det har været vores år med over 450 arrangementer i Aarhus og regionen. Vi har samarbejdet med 50 lande. Det er ikke længere en drøm, sagde hun og fortsatte:

- Mange har involveret sig i projektet. Mere end 10.000 tog del i forberedelserne, og vi har haft 4.500 frivillige rethinkers i løbet af året. For mig er de mange frivillige lige så meget en kunst som selve programmet, sagde Rebecca Matthews.

Kulturhovedstadsåret i tal er endnu ikke gjort op, men Rebecca Matthews kunne berette, at der indtil videre har været en stigning i overnatninger på 37 procent, internationale besøgende er steget med 40 procent, mens der er sket en stigning på næsten 200 procent i antallet af krydstogtturister siden 2015.

To tredjedele af regionens borgere har været til mindst ét 2017-arrangement og årets fire megaevents er blevet set af 1 mio. mennesker.

- Lad os bryde med den danske jantelov og være stolte af det, vi har opnået, sluttede Matthews og overgav scenen til et flot filmisk sammendrag af året der gik.

Annonce

Officiel overdragelse

Leeuwarden i Holland og Valletta på Malta er kulturhovedstæder i 2018.Ved en officiel overdragelse på Aarhus Rådhus fredag eftermiddag modtog repræsentanter fra de to byer glaskunst fra Dam & Karlslund Glas i Ebeltoft i gave.

"Dare to dream. Dare to act. Dare to be different. Show the courage to work together on the Europe of the future, in Friesland". Sådan lyder hovedtemaerne i Leeuwardens kulturhovedstads-projekt.

Kulturhovedstaden Valletta på Malta satser på at styrke den maltesiske kultur.

Akademisk Kor Aarhus sang sammen med Ingeborg Højlund og Aarhus Jazz Orchestra til Jakob Buchanans "Dream Suite", et værk som byggede på folkevisen "Drømte mig en drøm i nat", der også indgik i åbningsceremonien i januar. Foto: Jens Thaysen
Borgmester Jacob Bundsgaard og Rebecca Matthews var blandt talerne til den officielle afslutningsceremoni i rådhushallen. Foto: Jens Thaysen

Kun 700 kilometer væk

Næste års kulturhovedstad, Leeuwarden, ligger kun 700 kilometer væk i regionen Fryslän. Og ligesom i Aarhus' tilfælde er regionen også er en del af kulturhovedstadstitlen. Derfor var man inspireret af den måde, som Aarhus 2017 har forbundet land og by.

Introduktionsfilmen fra den kommende kulturhovedstad viste billeder af stolte frieserheste, imponerende kæmpedukker og smuk landskabskunst og brystede sig af bysbørn som tegneren M.C. Escher og den forførende spion Mata Hari.

- I har gentænkt vores europæiske fremtid, og vi vil fortsætte med det, sagde Sjoerd Feitsma, viceborgmester og rådmand for kultur i Leeuwarden Kommune, der på charmerende vis sluttede af med et "vi elsker Danmark, og vi elsker Aarhus" på dansk til stor fornøjelse for de inviterede gæster i rådhushallen.

- Jeg kan forstå, hvor meget det har betydet for byens identitet at være kulturhovedstad. Det har tydeliggjort byens brand, sagde Vallettas udsending, Deo Debattista, Parliamentary Secretary, der glædede sig til at følge i Aarhus' fodspor som kulturhovedstad i 2018.

Glaskunstner Micha Karlslund havde sammen med Steffen Dam skabt gaven til de kommende kulturhovedstæder. Et værk af glas med referencer til de skibe som har været et gennemgående tema i 2017. Foto: Jens Thaysen

Glaskunst fra Ebeltoft

Da Aarhus tog hul på kulturhovedstadsåret spillede skibe en stor rolle i det lysende optog gennem byen.

Derfor virkede det også naturligt for glaskunstnerne Steffen Dam og Micha Karlslund fra Dam & Karlslund Glas i Ebeltoft at inddrage stavnen på et vikingeskib i det kunstværk af glas, de havde skabt, som en gave til de kommende kulturhovedstader.

- Skibe er fulde af betydninger. Det er et symbol på en rejse og på at fejre nye begyndelser. Lad dem markere begyndelsen på jeres rejse, sagde Jacob Bundsgaard, der sammen med Rebecca Matthews overrakte glasskulpturene til repræsentanterne fra Leeuwarden og Valletta.

Kulturhovedstadsåret er dog ikke helt overstået endnu. Lørdag eftermiddag og aften venter den folkelige afslutning på 2017, som bliver markeret i Ringkøbing og Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

To lokale restauranter var samlet til Michelin-aften: - Vi er glade for udmærkelsen, nu går vi efter en stjerne næste år

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce