Annonce
Kultur

2017 finale: Poetisk farvel til kulturhovedstadsåret

Flot fyrværkeri satte punktum for afslutningsceremonien. Foto: Flemming Krogh

Flere tusinde århusianere trodsede kulden for at tage afsked med kulturhovedstadsåret dér, hvor det hele begyndte for knap 11 måneder siden.

AARHUS: Decembermørket havde sænket sig over Mellemarmen, da folk begyndte at indfinde sig på pladsen, hvor et stort antal krydstogtturister sommeren igennem er blevet mødt med Aarhus. Dér hvor kulturhovedstadsåret blev skudt i gang med en fantastisk åbning, som Aarhus sent vil glemme.

Hele vejen rundt på Dokk1s altan havde et stort antal århusianere taget plads for at kunne følge med i livestreamingen af afslutningsceremonien i Hvide Sande, der blev blæst op på facaden af den kæmpe store silo lige overfor.

Flere af dem avisen talte med, var mødt op på Mellemarmen for at knytte en sløjfe og sige farvel til kulturhovedstadsåret, hvor det hele begyndte til åbningen 21. januar.

- Jeg så opslaget på Facebook om afslutningsceremonien og tænkte, at jeg lige så godt kunne få afsluttet kulturhovedstadsåret, nu hvor jeg også havde været med til åbningen, sagde Rikke Veller, der var af sted med Sofie Bornhøjt.

De to veninder kunne se tilbage på nogle gode oplevelser i løbet af 2017.

- Jeg har primært benyttet mig af koncerterne, sagde Rikke Veller, Aarhus.

- Jeg synes, det har været et godt år med generelt flere mennesker i byen, både turister og folk herfra. Der har været et bedre fællesskab, mente 24-årige Sofie Bornhøjt, Aarhus.

- Ja, kulturhovedstaden har samlet folk, supplerede 23-årige Rikke Veller.

Annonce
Mads Myginds digt om Aarhus blev ledsaget af en flot collagefilm, som blev blæst op på siloene på Mellemarmen. Foto: Flemming Krogh
Billeder fra Aarhus, børnetegninger som her af Røde Orm, blomster og dyr i et viavar skabte en flot baggrund for oplæsningen af Mads Myginds digt "Vi er her nu". Foto: Flemming Krogh

Et stykke derfra var Kristine Hansen og Lotte Skjærbæk i gang med at forevige øjeblikket med en selfie.

- Jeg var også med til åbningen, så derfor ville jeg også gerne være med til at runde året af, sagde Lotte Skjærbæk, der gik med en af bådene i åbningsoptoget.

- Det var en stor oplevelse. Der blev man stolt af sin by, fortalte hun.

Veninden Kristine Hansen fulgte tv-transmissionen fra København, og det var ikke den eneste gang i løbet af året, at hun ærgrede sig over ikke at være århusianer.

- Jeg har læst om kulturhovedstaden i københavnersprøjterne og har været noget misundelig. Flere i min familie er også taget herover for at se "Røde Orm". Så det er noget, som har givet positiv genklang på den anden side af bæltet, sagde hun.

For Lotte Skjærbæk havde kulturhovedstadsåret budt på mange spændende udstillinger for eksempel "Jorn & Munch" i Silkeborg.

- Nogle gang har det været svært at vide, om det var ting, som ville have været sket alligevel, men jeg synes, at der er kommet et ekstra lag på med de ting, som er sket i 2017, sagde Lotte Skjærbæk, der sammen med Kristine Hansen skulle videre på Kunsthal Aarhus til "Reflections" efter afslutningsceremonien på Mellemarmen.

Afslutningsceremoinien i Aarhus blev sluttet af med fyrværkeri der oplyste himlem over Aarhus Havn. Foto: Flemming Krogh
Flere tusinde århusianere var mødet op på Dokk1 og Mellemarmen for at tage afsked med kulturhovedstadsåret der, hvor det hele begyndte. Foto: Flemming Krogh

Stemningsbilleder

Da klokken passerede 17 begyndte billeder fra Hvide Sande at dukke op på den hvide silo i selskab med hvalsang og melankolske toner.

Dansere med lysende spyd fiskere med selvlysende net. Sælsomme lyde skabt med instrumenter og jernrør dannede en stemningsfuld lydkulisse, der snart blev brudt af buldrende trommer på fiskekasser med is.

De flotte billeder fra Hvide Sande blev taget godt imod i Aarhus, hvor publikum klappede og fulgte interesseret med.

Efter at borgerne i Hvide Sande havde vinket farvel til det fartøj, som skulle sejle stafetten videre til Leeuwarden og Valletta, som skal være kulturhovedstæder i 2018, var det blevet tid til digteren Mads Myginds digt om Aarhus.

"Vi er her nu", "Vi er her nu", "Nu er vi her", lød det fra flere forskellige stemmer inden en oplæsning af digtet gik i gang. Ledsaget af lysshow og en fantasifuld og farverig collagefilm, var digtet med til at sætte et poetisk punktum for Aarhus 2017.

Snart bragede fyrværkeriet løs og efter et gåsehuds-fremkaldende filmisk tilbageblik på kulturhovedstadsåret, kunne de mange århusianere begynde at bevæge sig væk fra havnen og ud til de mange gratis koncerter, som var spredt over hele byen.

Måske med en lidt sørgmodig tanke i baghovedet af "nå, det var så det år".

Men hvilket år.

Afslutningsfyrværkeri over Aarhus Havn. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce