x
Annonce
Aarhus

2017 i tal: Publikum var glade for 2017-events

Aarhus Universitet har siden 2015 stået for undersøgelser blandt befolkningen i regionen og publikum til 2017-events. En samlet evaluering ventes klar i november 2018. De foreløbige tal tyder på, at publikum har været positive over for de 2017-oplevelser, de har haft. Her et billede fra Fuldmåneeventen "Befri Gudstjenesten". Foto: Anders Theibel

En foreløbig undersøgelse viser, at en stor del af publikummet var positive over de 2017-events, de deltog i.

AARHUS: Tommelfingrene vender op ad ved en stor del af de gæster, som har været til et 2017-event. Det viser tal fra den foreløbige undersøgelse, som Rethinkimpacts 2017 har foretaget.

Rethinkimpacts 2017 er en projektenhed ved Aarhus Universitet, som siden 2015 har indsamlet tal omkring kulturhovedstaden til en forskningsbaseret evaluering. Blandt andet gennem undersøgelser af befolkningens holdninger i Region Midtjylland og publikums oplevelser af de forskellige events.

- Vi har generelt oplevet den udvikling, at befolkningen er blevet væsentlig mere positiv i kulturhovedstadsåret end i årene op til. 'Ved ikke-gruppen' er også blevet mindre, fordi man nu har noget at forholde sig til, fortæller projektleder Louise Ejgod Hansen.

I perioden 2015-17 er befolkningen blevet mere positiv over for Aarhus 2017 i takt med, at kendskabet til kulturhovedstaden er steget. Foreløbig har 53 procent i 2017 angivet, at de er delvist/meget positive over for Aarhus 2017, hvilket er en stigning fra 40 procent i 2015. Samtidig er andelen af delvist/meget negative respondenter faldet fra 19 til 12 procent.

Undersøgelsen kan også spore en lille stigning i kulturforbruget blandt de adspurgte. Det kan tyde på, at 2017 har fået os op af sofaen og ud at opleve noget.

- Det ser ud til, at især på scenekunst og udstillingsbesøg kan vi se en lille stigning på det generelle kulturforbrug, altså ikke kun på 2017-programmet. Det er foreløbig små tal, så det bliver rigtig fint, at få de tal med, som vi laver på den sidste befolkningsundersøgelse i marts 2018. Derefter kan vi for alvor begynde at regne på det, understreger Louise Ejgod Hansen.

Når forskerne får lejlighed til at dykke endnu mere ned i det totale talmateriale, vil de for eksempel også kunne sige, om "Røde Orm"-gæsterne var et typisk teatervant publikum eller ej.

Undersøgelsen peger på, at to ud af tre publikummer har været kvinder, og at godt og vel halvdelen af publikum var over 50 år.

Knap seks ud af 10 borgere i Region Midtjylland angiver 2017, at de har deltaget i et eller flere Aarhus 2017-events. På nationalt plan er det hver fjerde. Da der er tale om tal fra september, kan de ændre sig.

Annonce

- Vi har generelt oplevet den udvikling, at befolkningen er blevet væsentlig mere positiv i kulturhovedstadsåret end i årene op til. 'Ved ikke-gruppen' er også blevet mindre, fordi man nu har noget at forholde sig til.

Louise Ejgod Hansen, projektleder i Rethinkimpacts 2017.

Positive over 2017-events

Den foreløbige undersøgelse viser også at flere end tre ud af fire publikummer vurderer deres oplevelse af Aarhus 2017's Megaevents eller Fuldmåneevents som delvist/meget positiv.

Endnu mere positiv er vurderingen af de almindelige 2017-events, hvor ni ud af 10 publikummer angiver deres oplevelse som delvist/meget positiv.

- Da mange Mega- og Fuldmåneevents har været gratis, kan det være en mulig forklaring på, at de ligger lavere i tilfredshed. Fra andre undersøgelser ved vi, at der typisk vil være et mere skeptisk publikum til stede ved gratis events, forklarer Louise Ejgod Hansen.

Kulturhovedstadens tema 'rethink' ser ud til at være slået igennem i publikums oplevelse.

Langt de fleste ser de mange 2017-events som nytænkende frem for traditionelle. For de almindelige events gælder, at kun syv procent af de adspurgte oplever dem som traditionelle, mens 84 procent oplever dem som nytænkende.

- Det er klart publikums vurdering, at man har præsenteret nogle nye oplevelser, siger Louise Ejgod Hansen.

Publikum har også oplevet de forskellige Aarhus 2017-events som overvejende folkelige frem for elitære.

Rethinkimpacts 2017 har også indsamlet data ved finalen i både Hvide Sande og Aarhus. Dataene vil indgå i det samlede talmateriale. Der er også lavet fokusgrupper med borgere i og uden for Aarhus. Deres beretninger vil også indgå i materialet.

Hele evalueringen ventes færdig i november 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce