Annonce
Aarhus

21 førtidspensionister afgør om nyrenoverede boliger skal rives ned

Skovgårdsparken kæmper for at komme af ghettolisten. Derfor vil afdelingen betale flyttehjælp til beboere uden for arbejdsmarkedet. Foto: Axel Schütt

For fem år siden blev Skovgårdsparken renoveret for 355 millioner kr. Kommer afdelingen på den hårde ghettoliste, er halvdelen af beløbet spildt.

BRABRAND: Det er ikke for sjov, at beboerne i Skovgårdsparken er parat til at betale flytningen for naboer, der er førtidspensionister eller af andre grunde står uden for arbejdsmarkedet.

De kæmper for at undgå, at deres nyrenoverede boliger rives ned.

Siden 2016 har Skovgårdsparken stået på Transport- Bygnings- og Boligministeriets ghettoliste. Står den også på listen i 2020, får Skovgårdsparken stemplet "hård ghetto".

Og så kan Brabrand Boligforening, som Skovgårdsparken er en afdeling af, godt ringe efter en bulldozer.

For i hårde ghettoområder skal andelen af almene familieboliger inden 2030 ned på højst 40 procent.

Skovgårdsparken blev for fem år siden renoveret for 355 millioner kr.

- Så lige nu står vi overfor en trussel om, at vi må nedrive cirka halvdelen af en helt nyrenoveret afdeling, siger direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen.

Annonce

Sådan bliver boligområde en ghetto

Her er de fem kriterier, et alment boligområde skal opfylde for at komme på ghettolisten:

Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet skal overstige 40 procent.

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboerne på 18 år og derover.

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Udenfor arbejdsmarkedet

For at havne på ghettolisten skal et boligområde opfylde tre af fem kriterier.

Men Skovgårdsparken er snublende tæt på ikke at opfylde kriteriet om, at under 40 procent af beboerne skal stå udenfor arbejdsmarkedet.

På den seneste ghettoliste fra 2017 stod 41,4 procent af beboerne uden for arbejdsmarkedet.

- Det er altså 21 førtidspensionister, der afgør om Skovgårdsparken er en ghetto eller ej. For mig viser det, hvor usympatisk hele lovkomplekset om parallelsamfund tager sig ud, siger Keld Laursen.

Det er afdelingen selv, der for 14 dage siden på et beboermøde besluttede sig for at betale flytningen for de naboer uden for arbejdsmarkedet, der har lyst til at flytte.

Skovgårdsparken betaler pengene af sin decentrale økonomi. Flyttehjælpen finansieres altså af beboernes husleje.

Misforståelse

Men det er en misforståelse, at der er tale om 50.000 kr.

- Det var mig, der sagde, at en flytning kunne løbe op i 25- til 50.000 kr., når flyttevognen og indskuddet i en ny lejlighed er betalt. Det er så blevet til, at man kan få 50.000 kr. for at flytte. Men det er altså de faktiske udgifter, der er tale om, siger Keld Laursen.

Er det overhovedet lovligt?

- Det er ikke en situation, der er taget højde for i Almenboligloven. Men i tirsdags i tv-avisen roste en så fremtrædende politiker som Inger Støjberg initiativet. Og jeg antager, at hun har haft sine jurister til at kigge på, om det er lovligt, inden hun lovpriste initiativet, siger Keld Laursen.

- Det er fint, at en boligforening vil gøre noget, inden den havner på den hårde ghettoliste, sagde Inger Støjberg i tv-avisen.

Social eksport

Så positive er hverken formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, eller Jann Sjursen, formand for udsatterådet.

Majbrit Berlau kalder det social eksport at betale lejere for at flytte. Jann Sjursen taler om at "udskamme folk på offentlig forsørgelse".

- Jeg synes, at deres kritik i stedet skal rettes mod den lovgivning, der er på vej. Skovgårdsparkens initiativ demonstrerer en lang række problemer. Og det viser hele absurditeten i, at bor der en eller 10 flere førtidspensionister i et område, end man bryder sig om på Christiansborg, skal alle leve i usikkerhed, siger Keld Laursen.

Indtil videre har 19 beboere i Skovgårdsparken meldt sig som interesserede i at flytte.

- Jeg synes, at det er en noget mere sympatisk vej at gå end at løse problemerne ved at rive boliger ned, siger Keld Laursen.

Jobindsats

Social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz (S) peger på en anden udvej for Skovgårdsparken.

- Vi skal gøre en indsats for at få beboerne ind på arbejdsmarkedet. Jeg forstår bekymringen i Skovgårdsparken, som er et dejligt sted, hvor man kan få en nyrenoveret og topmoderne lejlighed med udsigt over Aarhus Å-dal til en rimelig pris, siger Kristian Würtz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce