Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De unge drikker mindre - men de drikker stadig meget


De unge drikker mindre - men de drikker stadig meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På trods af, at det er blevet billigere at gå i byen, så opfører de unge sig bedre end for 10 år siden. De er blevet mere fornuftige, siger blandt andre politiets specialenhed.

Gratis øl mellem kl. 23 og 24, 15-kroners bar og gratis entré er bare et eksempel på, at markedet er blevet mere aggressivt i forhold til at lokke byens unge ind på barer og diskoteker. Men spørger man politiet, har Aarhus faktisk et rigtig godt byliv.

Politi, kommune og restauratører i samarbejde: Skal sikre færre stoffer i nattelivet

»Jeg tror, de unge er blevet mere fornuftige,« siger vicepolitikommissær Kristian Harlev Sørensen fra specialpatruljen i Østjyllands Politi.

Alkohol
<p>Mænd rådes til ikke drikke over 14 genstande om ugen eller mindre.</p>

<p>Kvinder rådes til ikke drikke over syv genstande om ugen.</p>

<p>Mere end halvdelen af de unge har prøvet at drikke over ti genstande til en fest.</p>

<p>22,3 pct. af de unge ? svarende til ca. 77.000 unge i Danmark ? overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtagelse - 21 genstande for mænd og 14 for kvinder. </p>

<p>Kilde: Sundhedsstyrelsen</p>

Han har været leder af specialpatruljen i 10 år og holder sammen med kollegerne opsyn med byens natteliv. Erfaringen er, at selvom forældre kan have en opfattelse af, at deres unge drikker alt for meget og ter sig helt vildt, når de går i byen, så er bylivet i Aarhus faktisk rigtig godt.

»Vi ser ikke de helt unge, der er selvfølgelig enkelte på 17 år, men ellers er de over 18. De får da noget indenbords, men de store problemer har vi ikke. De er gode til at tage sig af hinanden.«

Den rigtige retning

Tallene viser da også, at det går i den rigtige retning, hvad angår de unges alkoholforbrug. Pernille Bendtsen er forsker på Statens Institut for Folkesundhed og har blandt andet beskæftiget sig med unges alkoholvaner. Hun fortæller, at selvom der er lang vej igen, så er der de seneste 10 år sket et fald i de unges alkoholforbrug.

»Det tyder på, at de drikker mindre. Det hænger nok sammen med, at der er kommet større bevågenhed om den måde, man drikker på. Man er blevet mere striks som forælder, lovgivningen forbyder unge under 16 år at købe øl og under 18 spiritus, og skolerne gør også et forebyggende arbejde,« siger hun og forklarer, at de positive tendenser er negligeret i mediebilledet.

»Billedet af unge, der går amok i Prag er misvisende. Det er en minoritet af unge, der gør det. Det er i hvert fald ikke det, udviklingen peger på. Snarere tværtimod.«

Men der er langt igen, hvis man sammenligner danske unge med udlandet. Mere end ni ud af ti af de 16-20-årige angav i Sundhedsstyrelsens seneste udgivelse af National Sundhedsprofil Unge fra 2011, at de har drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder. Og 22,3 pct. af de unge - svarende til ca. 77.000 unge i Danmark - overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtagelse.

Det er karakteristisk for de danske unge, at de begynder at drikke tidligt - også tidligere end deres jævnaldrene i især Sydeuropa. Drenge og piger i Danmark drikker også ofte lige meget og lige ofte, hvor det i andre lande er tydeligt, at drengene er de største forbrugere af alkohol.

»Kønsforskellene er udvisket en anelse de seneste år,« siger Pernille Bendtsen.

Billige drinks

Et sted, man kunne sætte ind, er priserne på alkohol.

»Det er rigtig billigt at gå i byen, og priser hænger sammen med, hvor meget man drikker. Så vil man reducere alkoholforbruget, kan det være en idé at hæve priserne,« siger Pernille Bendtsen.

Et opslag på nogle af Aarhus' in-steders hjemmesider for tiden viser da også, at man ved at gå tidligt i byen eller gå i byen om torsdagen, kan blive fuld for rigtig få penge.

»Som ung har man rollemodeller - de ser på venner og forældre eller personer i tv. Og der foregår meget, som handler om at drikke og gå i byen. Det er med til at skabe en forventning om, at det skal man. I en undersøgelse svarer 11-årige, at de ikke drikker, men at de har en forventning om, at det skal de,« siger Pernille Bendtsen.

Hun forklarer også, at alkohol blandt unge bruges til mange forskellige formål. Et er, at de unge kan vise, at de har noget sammen. Det bekræfter vennerelationer og giver mulighed for at frigøre sig fra presset.

»Der er en masse forventninger til de unge, så det at feste igennem kan være befriende og appelerende.«

Det bruges også til at vise, at man er moden og klar på at feste. Det giver mod til at gøre og sige ting i det kønsspil, der f.eks. kan være.

»Spørger vi de unge, drikker de for at blive fulde og have det sjovt. Der er en forventning om, at der sker noget sjovt, når de drikker. Det fylder meget, det, der sker før, under og efter, man har drukket. Før hygger man sig, og efter har man noget sammen - gå-i-byen historier, noget man har oplevet sammen, som bekræfter sociale relationer og bånd. Det har ikke ændret sig fra tidligere,« siger Pernille Bendtsen.

Men hun ser også, at det er blevet lettere for den enkelte unge at sige fra. Mange er optaget af træning og det at have en sund krop, hvilket kan få folk til at sige fra over for alkohol. Så der er håb om, at det også bidrager til den nedgang i alkoholforbruget, man allerede ser.

Bekymret for pigerne

Hans Peter Jensen, eller HP, som de fleste i miljøet kender ham, var i tidernes morgen dørmand på Downtown, der havde åbent alle ugens syv dage. I alt har han været i branchen i 37 år. Han startede oprindeligt i Vejle og Horsens, men har i Aarhus holdt opsyn på alt fra Don Quichote i Mejlgade, Broen, Sams Bar i Klostergade, Jacobs Bar BQ, Bernhardts og Skru Ned. Og også fra hans vinkel er der sket noget i nattelivet. Pigerne er blevet fuldere, respekten for dørmænd større og balladen mindre, men reaktionen på det, folk oplever som uretfærdigheder, større.

»Stod du med ballade i gamle dage, ansatte du byens stærke mand. Tingene blev klaret på den hårde måde. Var du god til at slås, så røg de ud, hvis ikke, ja, så holdt du ikke længe i branchen. I dag skal du være god til at snakke. Dørmænd kommer på kursus, og politiet skal sige god for alle nye,« fortæller han.

Fulde unge piger i lidt tøj, der sidder alene på en trappesten og bliver tiltalt af flere fyre, ser HP mere af og mener også, at pigerne er tæt på at være lige så slemme som fyrene, hvad angår alkohol.

»Generelt i samfundet ligner kønnene jo også hinanden. Pigerne vil gerne være lige så seje og stærke som fyrene. Bare sådan noget som pigebander, var jo et ukendt begreb for 20-30 år siden.«

»Det er jo ikke fordi, de ikke må drikke, men det er synd, hvis de ender med at komme til skade,« siger han.

Kokain i nattelivet

Aarhus Kommune etablerede for otte-ni år siden et samarbejde mellem dørmænd og politi, som betyder, at politiet hver tredje måned mødes med dørmænd og restauratører og diskuterer tingenes tilstand i nattelivet. Her er narko og diskrimination blandt andet på dagsordenen. Der er narko i bylivet, men hvor ecstasy-piller for år tilbage var meget fremme, er det i dag kokain blandt de hårde stoffer, som politiet typisk finder under visitationer i Aarhus. Amfetamin, ses sjældnere, men er til gengæld ret udbredt i Randers.

»Det handler lidt om, hvad vennerne plejer at tage, hvem der distribuerer og miljøet. Der er et lidt andet miljø i Aarhus,« siger Kristian Harlev.

Virkningen af kokain er mere festlig, mens amfetamin gør brugerne mere anspændt.