x
Annonce
Alarm 112

23 søfolk løslades i sag om kæmpe kokainfund på skib ved Langeland

Claus Bech/Ritzau Scanpix


23 af 24 besætningsmedlemmer løslades, efter at de har været varetægtsfængslet i en sag om 100 kilo kokain, som blev losset fra et fragtskib i farvandet ved Langeland, oplyser Københavns Politi onsdag.

Annonce

En officer fra skibet "Duncan Island" skal dog blive i sin celle. Det er en lettisk mand på 48 år.

Fragtskibet kom med bananer og broccoli fra havne i Ecuador, inden det i januar satte kursen mod først Helsingborg i Sverige og dernæst Rusland.

Da "Duncan Island" passerede Langeland 15. februar undervejs mod Sankt Petersborg, blev der fra skibet nedkastet 100 kilo kokain til en mindre båd, som bragte partiet i land ved Spodsbjerg.

Politiet fulgte dog diskret med og anholdt tre personer - en russer og to mænd fra Letland - der havde taget imod de mange kilo. Aktionen fandt sted, da narkoen var pakket ned i bagagerummet på en dansk indregistreret Hyundai.

Senere samme lørdag bordede politifolk skibet syd for Gedser, hvorefter også hele besætningen blev anholdt. I en lejet turistbus blev de mange søfolk fra Filippinerne, Ecuador, Polen, Rusland, Letland, Ukraine og Indien kørt til Københavns Byret, hvor dommere besluttede at frihedsberøve samtlige.

Officeren, der ikke slippes fri, har indvilget i at få sin fængsling forlænget til 12. marts, oplyser en anklager til Ritzau.

Fragtskibet vil nu blive frigivet til rederiet, efter at det er blevet nøje undersøgt, oplyser politiet. Først lå det ved kaj i Kalundborg, men de seneste dage har det ligget i Aarhus Havn.

- Det har været en ret stor opgave, fordi "Duncan Island" måler 178 meter, og på sådan et skib kan der være rigtig mange containere. Dem har vi skullet ransage, siger politiinspektør Dannie Rise i en pressemeddelelse.

Hvad der er blevet fundet under ransagningen, ønsker politiet ikke at fortælle om.

Skibet anløb blandt andet Puerto Bolivar og Guayaquil i Ecuador, Balboa i Panama og Guaymas i Mexico, inden det sejlede over Atlanterhavet. Det fremgår af flere hjemmesider, som holder øje med skibsfarten.

Netop Guayaquil, der er den største havn i Ecuador, har adskillige gange været brugt til at udsmugle kokain, som menes at være fremstillet i Colombia.

Jævnligt gemmes kokain med legale varer som tunfisk eller bananer. For to år siden blev 375 kilo kokain afsløret i et parti bananer, der skulle til Rusland, har et lokalt medie i Ecuador rapporteret.

I Danmark har den hidtil største beslaglæggelse af kokain været på 310 kilo. Stoffet var gemt i en container, der blev sejlet til Fredericia, og som senere blev kørt til Esbjerg.

I den nye sag med de 100 kilo mener politiet, at narkoen skulle videre til København og muligvis andre steder i Skandinavien, fremgår det af den sigtelse, der er blevet rejst.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce