Annonce
Indland

24 drægtige får slået ihjel ved muligt ulveangreb

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det ligner noget, vi har set før, konstaterer vildtkonsulent efter blodigt angreb på fåreflok i Vestjylland.

En vestjysk fåreavler har mistet 18 drægtige får, der er blevet bidt ihjel. Yderligere seks dyr var i så dårlig forfatning, at de måtte aflives.

Det skal nu afklares, om det er en ulv, som har været på spil.

- Der er udtaget dna-prøver fra bidsårene, som nu skal sendes til undersøgelse i Tyskland for at afklare, om det var et ulveangreb.

- Jeg vil sige det sådan, at det ligner noget af det, vi har set før, siger vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen, Naturstyrelsen i Vestjylland.

Han blev kaldt ud til det pågældende område mellem Ulfborg og Nissum Fjord lørdag.

- Der lå en del får på marken, som var dræbt, og så var der nogle, der var blevet bidt i, og som efterfølgende måtte aflives, siger han.

Hvis der er tale om et ulveangreb, er det angiveligt ikke første gang, det overgår fåreavleren.

Morten Thøgersen, som han hedder, fortæller, at han det seneste halve år har mistet i alt 84 får. I flere tilfælde er det bekræftet, at ulve har været på spil.

Fårene, der blev angrebet denne weekend, gik i en flok på cirka 200 dyr. De var ikke bag et såkaldt ulvesikkert hegn.

Det er en særlig type hegn med ekstra strømførende tråde.

Ifølge Miljøstyrelsen har der ikke hidtil været ulveangreb mod dyr bag ulvesikkert hegn.

Problemet er ifølge fåreavleren, at han flytter rundt på dyrene og ikke har tilstrækkeligt med ulvesikkert hegn.

- Jeg har dem til at gå fem-seks forskellige steder. Der er mange kilometer hegn, vi snakker om. Jeg har ikke ulvesikkert hegn nok, til at det kan være alle steder, siger han.

Morten Thøgersen er frustreret over situationen og ikke mindst arbejdet med at rydde op efter det blodige angreb.

Det er ifølge fåreavleren et pinefuldt arbejde at indsamle døde dyr og aflive dyr med store lidelser.

- Der burde være en statslig aktionsgruppe, der kunne komme og rydde op, når en ulv har været på spil, foreslår Morten Thøgersen.

Vildtkonsulenten forstår godt fåreavlerens frustration.

- Det er et frygteligt bøvl og en træls situation for fåreholderen at stå i, siger Jens Henrik Jakobsen.

Hvis det viser sig, at en ulv står bag weekendens angreb, så kan fåreavleren søge om erstatning for sit tab.

Det sikrer den gældende forvaltningsplan for ulv.

Sidste år var der ifølge Miljøstyrelsen 25 bekræftede ulveangreb mod husdyr i Danmark.

Det udløste en samlet erstatning på 249.000 kroner fra staten til ejerne.

Der kan gå op til seks uger, før resultatet af dna-prøverne foreligger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce