Annonce
AGF

25 år siden i dag: De kalder det for den unævnelige kamp

AGFs Peter Degn (tv) i kamp med Thomas Thøgersen, hvis bordeauxrøde støvler var de eneste på banen, der ikke var sorte. Foto: Ernst van Norde, Scanpix
Det siges, at Brøndby-målmandens scoring afgjorde mesterskabet den dag i 1996, selvom det nu slet ikke passer. Alligevel er kampen 12. maj én, der stadig tales om 25 år senere, om end AGF-fans gør en dyd ud af at sige, at de ikke gør. Det var den dag, stadion havde været udsolgt i ugevis. Tøfting, Thorninger og Flo regerede på banen, mens kronprinsen fik sine bodyguards til at løfte en bil, så han i sidste øjeblik kunne parkere til årtiets Superligakamp.

Denne artikel har oprindeligt været bragt i Århus Stiftstidende 28. december 2015.

Søndag 12. maj klokken 16.47

... Peter Rudbæk bøjer sit hoved og stirrer ned i græsset.

Selvom han lukker øjnene, kan han se hældningen på hvert et græsstrå for sig. Øjeblikket er printet ind i hukommelsen til evig tid. Det er han klar over.

I sit højre øre er der stilhed. Absolut stilhed, men på den dér larmende måde, som man ellers kun oplever i det øde Sibirien. I sit venstre øre er støjen nede fra Barcelona-svinget altoverdøvende. Jubelråb, skrig, tumult.

Mens Brøndby-fansene fester, står Kim Michelsen med sin kammerat Rasmus på langsiden i svinget ved Ebeltoft-tribunen. Kim kaster sit AGF-halstørklæde i betonunderlaget og tramper på det. Rasmus ser chokeret til.

Kronprinsen, biskoppen og rockerne fra Hells Angles sidder tavst på den fine tribune bag udskiftningsbænkene, mens Luke fra London, der er i Aarhus for at besøge sin fætter Jonas, får sig et indtryk af dansk fodbold, som kun vil skuffe ham, hvis han nogensinde kommer igen.

Annonce

***

Alle havde de akkurat set Superligahistoriens bedste kamp til dato blive afgjort på utrolig vis.

Så utrolig, at man 25 år senere næsten ikke kan tro det. Men fortællingen er sand fra ende til anden.

Her er historien om dengang AGF og Brøndby spillede 3-3 i Aarhus på en maj-dag i 1996.

Peter Degn (tv) var blot 19 år gammel da AGF mødte Brøndby i 1996. Arkivfoto: Ole Nielsen
Annonce

Søndag 12. maj klokken 13.05

Der står kaffe, te og småkager på bordet. Og der ligger en klase bananer.

AGF-spillerne er mødt ind på Fredensvang, træningsanlægget, i civilt tøj. Cheftræner Peter Rudbæk er i gang med at give det sidste taktiske input. Han taler om, hvad den enkelte spiller skal gøre, når han har bolden - eller svesken, som han kalder den - og til gengæld ikke meget om modstanderen.

Annonce

***

Rudbæk kom til AGF i 1993 fra Viborg.

Den stolte Aarhus-klub var i store økonomiske problemer, og den dengang 38-årige træner fik derfor tid til at samle et hold og udvikle det. En blanding af rutinerede spillere med store lederegenskaber og unge, rapfodede talenter.

Det var ikke normalt med udlændinge dengang. AGF havde norske Håvard Flo og polske Arek Gmur. Flo var stamspiller og helt hos fansene, forsvarsspilleren Gmur er bedst husket for slagsangen "én, to, tre. Arek er en mur."


'GF, altid 'GF.

Kronprins Frederik


Selvom truppen primært bestod af danskere, havde Rudbæk fornyet AGF ved at hente flere sjællændere, i modsætning det meget lokale hold, man havde haft succes med et årti forinden.

Spillere som Johnny Vilstrup, Torben Piechnik og Jan Bartram, selvom sidstnævnte nu er jyde af oprindelse. Alle tre var de i øvrigt hentet hjem fra udenlandske klubber.

Annonce

Søndag 12. maj klokken 13.30

Skråparkeringen på Kongevejen - mellem Filtenborg Plads og Marselisborg Slot - er tidligt tæt pakket.

De, der når at få en plads, tager turen forbi statuen af skovguden Pan, der sidder på hug i åbningen i Marselisborgskoven. Ad de små skovstier fortsætter folkestrømmen forbi søerne inden de kommer ud ved tennisbanerne og bagsiden af stadion, hvor udeholdets fans holder til.

Her holder busserne fra Brøndby på række. Og imellem dem står en god håndfuld i blåt og gult i rundkreds og synger om, at Tøfting er forældreløs.

Et faktum, nuvel, om end charmeløst udpenslet.

De mange fans med en spadseretur i benene bliver her foran stadion mødt af en endnu større menneskemængde, der transporterer sig fra midtbyen ad Stadion Allé.

Der er lettere overskyet, 16 grader. De fleste er klædt i hvidt og marineblåt. Mange med flag, ansigtsmaling og båthorn under armen.

Annonce

***

I ugevis havde kampen været udsolgt. 19.500 billetter.

De var så eftertragtede, at flere hundrede havde stået i kø på Stadion Allé, ved Salling og de få andre steder, billetter dengang blev solgt, da de et par uger tidligere blev sat til salg.

Det var den fjerdesidste runde i Coca-Cola Superligaen. AGF havde været syv point foran Brøndby tidligere, men nu havde sjællænderne 59 point, AGF 58.

Med tre yderligere kampe at spille kunne intet reelt afgøres den dag. Alligevel var den for længst blevet døbt "guldkampen."

30. spillerunde

AGF - Brøndby 3-3 (0-1)

Mål: 0-1 Peter Møller (45.), 1-1 Thomas Thorninger (55.), 2-1 Thomas Thorninger (64.), 3-1 Henrik Mortensen (75.), 3-2 Ebbe Sand (79.), 3-3 Mogens Krogh (87.)

AGF (3-4-3): Lars Windfeld - Torben Piechnik, Martin Nielsen, Gunner Lind - Peter Degn, Stig Tøfting, Johnny Vilstrup, Lennart Bak - Thomas Thorninger (Dennis Siim, 85.), Håvard Flo, Nocko Jokovic, (Henrik Mortensen, 65.)

Brøndby (4-5-1): Mogens Krogh - Søren Colding, Per Nielsen, Lars Olsen, Jens Risager - Kim Daugaard (Ole Bjuur, 75.), Allan Nielsen, Allan Ravn, (Ruben Bagger, 84.), John 'Faxe' Jensen (Ebbe Sand, 63.), Thomas Thøgersen - Peter Møller

Dommer: Kim Milton Nielsen

Tilskuere: 19.500 i Århus Idrætspark

Annonce

Søndag 12. maj klokken 13.35

21-årige Kim Michelsen cykler fra sit kollegieværelse ad Terp Skovvej i Viby og forbi Fredensvang.

Her ser han AGF-spillerne på vej ud i deres biler, i gang med at pakke tasker i bagagerum. Han får øje på Torben Piechnik, vinker og råber "god kamp." Piechnik vinker tilbage, siger "tak."

Nu kan det ikke andet end at blive en god dag, tænker Kim.

Samtidig inde på stadion har inspektør Ole Jean sit hyr med den syndflod af pressefolk, der desperat leder efter en fri stol.

Mens AGF og Odders lilleput mesterrække spiller forkamp, må nogle journalister placeres alternativt oppe under det gamle halvtag med begrænset udsyn til følge.

Stadionspeakeren kommer hen til Per Høyer Hansen fra TipsBladet og brokker sig traditionen tro over forholdene og de elendige højtalere på det gamle stadion, som på den ene tribune larmer som en D-A-D-koncert og på den modsatte side lyder som en svag hvisken.

Annonce

***

Aviserne har i ugevis skrevet om kampen. Aarhus er på den anden ende.

Imellem historier om flygtningestrømme, bølger fra Cat-Link, EU-forbehold og brok over løbebanen på stadion (lyder det bekendt?) havde Århus Stiftstidende berettet om skader til især Stig Tøfting og Piechnik, der havde knæproblemer.

Kampen blev transmitteret direkte i Sport på 3'eren. Også TV var til stede med Carsten Werge i kommentatorboksen og Tommy Troelsen på sidelinjen, men DR sendte kun en lille times sammendrag af kampen klokken 17.00 i "Super'EN".


Det er ærgerligt som bare pokker, at vi ikke vinder den fodboldkamp. Men det må da blive en af de kampe, man husker for altid.

Peter Degn


80 kontrollører var sat til at passe på de 3.000 Brøndby-fans, der officielt var på stadion. Men også de 1.000, der var der uofficielt.

Stadion havde kun 5.500 siddepladser, resten lagde tre tyvere i tælleapparatet og fik lov til at stå op. Officielt var der 19.500 tilskuere, men det reelle tal var højere, siges det.

Folk stod så tæt, at nogle tissede i krus fordi de ikke kunne komme ned til toiletterne.

Og så var der dem, der lå på tagene af ishusene, stod ved lysmasterne og oppe på travbanen, hvor de var med på en kigger.

Annonce

Søndag 12. maj klokken 14.30

Biskop Kjeld Holm taler i restaurant Parken for 17 idrætsledere om emnet: "Hvordan får jeg en søndag til at gå?"

Biskoppen har sæsonkort til AGF's kampe. Midt for på Stiftstidende-tribunen og lige bag udskiftningsbænkene. Men i dag har hans døtre de billetter ved siden af de faste fodboldvenner Annie og Lars, fordi han i stedet skal sidde med sine gæster.

Han slutter af med en anekdote om dengang, han fløj til Tirstrup Lufthavn med sin kone og tilfældigvis blev sat mellem Brøndby-spillerne, der var på vej til Jylland for at møde AGF. Konen sad ved siden af Mogens Krogh, hvilket biskoppen dog måtte gøre hende opmærksom på efterfølgende.

Da Kjeld Holm kom hjem om aftenen, efter at have været på stadion og set AGF banke Brøndby 3-0, spurgte konen, hvor mange mål ham den pæne mand fra flyet havde scoret?

Biskoppen havde godt nok engang set Lars Windfeld score på Lars Høgh, men han havde vinden i ryggen på et udspark, og Kjeld Holm måtte overbærende fortælle sin kone, at dem med handsker kun scorer meget sjældent - på straffespark.

***

AGF havde spillet sprudlende fodbold i efteråret. Man drog nytte af, at store dele af truppen havde spillet sammen i flere år. Og nu klikkede det.

Men i foråret kneb det med sejrene. Rudbæk og kompagni samlede alt for mange uafgjorte kampe og nederlag op. De havde ikke noget overskud længere. Sejrene blev skrabet hjem, som den på 2-1 mod FC København, hvor de var bagud ti minutter før tid.

AGF havde dog slået Brøndby både ude og hjemme i sæsonen. Men det var tilbage i efteråret.

Søndag 12. maj klokken 14.58

- Vi' de hviie' fra Fredensvang, de hvide fra Fredensvang. Hvem kommer fra Aarhus af, de hviie' vi slår dem ...

Det gamle højtaleranlæg kæmper nok engang med at få Thomas Helmig og Bamses sang ud i ørerne på publikum.

Thomas Thorninger (tv) scorede to gange i 3-3-kampen - for en sjælden gang skyld scorede Håvard Flo ikke. Arkivfoto: Ernst van Norde

Lars Windfeld går som anfører forrest af AGFerne. Han er fulgt af Piechnik, Lennart Bak, Gunner Lind, Vilstrup, Martin Neilsen, Nocko Jokovic, Thomas Thorninger, Flo, Peter Degn og til sidst nummer ni, Tøfting.

Brøndby-spillerne står allerede på banen, indhyllet i røg fra de mange romerlys, der er tændt flere steder på stadion, og som flere hundrede flag svajer i.

***

Det er ikke kun kampens afslutning, der har gjort 12. maj uforglemmelig i Aarhus.

Den var - set i bakspejlet - kulminationen på en rivalisering mellem øst og vest, nyt og gammelt - Brøndby og AGF - over mere end ti år.

Med undtagelse af pokalfinalen fire dage senere, som man kan se som et sidste slag med halen, har AGF ikke haft et hold på samme niveau siden.

FC København var dannet et par år tidligere, og havde problemer med at stable et storhold på benene. Men inderst inde vidste alle, at det var et spørgsmål om tid, før hovedstaden kom buldrende.

Søndag 12. maj klokken 15.01

Kronprins Frederik ankommer til parkeringspladsen ved stadion, forbeholdt sponsorer, presse og de heldige, der er kommet meget tidligt.

Ikke så overraskende kan han ikke finde en plads til sin lille, lyseblå bil.

Fire sikkerhedsvagter stiger ud af en følgebil, løfter en mindre bil og skaber akkurat plads nok til, at den kommende konge kan komme af med karaten.

På vej ind møder kronprinsen, der har studeret på Aarhus Universitet, en journalist, der spørger hvem han holder med.

- 'GF, altid 'GF.

Han smiler og slår ud med armene.

***

AGF havde Martin Jørgensen skadet og Claus Struck i karantæne, mens Brøndby måtte undvære Kim Vilfort til topkampen.

De kunne dog stadig mønstre et meget stærkt hold med flere landsholdsspillere som europamestrene Lars Olsen og John "Faxe" Jensen samt Søren Colding, Per Nielsen, Kim Daugaard, Allan Ravn, Allan Nielsen, Peter Møller, Thomas Thøgersen og Jens Risager.

Brøndbys Allan Nielsen havde farvet sit hår blot til kampen. Arkivfoto: Ole Nielsen

Søndag 12. maj klokken 15.45

Torben Piechnik indser for sent, at Windfeld ikke kommer ud for at gribe et indlæg. Forsvarsspilleren forsøger at gå op og forhindre Peter Møller i at heade, men forgæves.

Selvom angriberen har ryggen til mål, får han studset en rundskæv fra Søren Colding. 1-0 til Brøndby og Kim Milton Nielsen fløjter til pause.

Søndag 12. maj klokken 15.52

Peter Rudbæk står op i omklædningsrummet og taler til sine spillere.

- Glem den scoring og lad os komme videre. Nu er det knald eller fald. I har intet at tabe. Kun alt at vinde.

***

Tøfting, der var hentet hjem fra Hamburger SV i Tyskland, Vilstrup, Piechnik og Windfeld var alle rutinerede og højtråbende ledere i omklædningsrummet.

Rundt om sig havde de ungt talent som Martin Nielsen, der trods sine kun 23 år havde spillet mere end 100 kampe som bagerste mand, og Thorninger (23), der allerede havde været udenlands i hollandske PSV, men var kommet hjem for at studere.

AGF spillede også med nordjyden Lennart Bak (23), Peter Degn (19) og angriberen Nocko Jokovic (22), der blev beset af selveste Atlético Madrid under kampen - han skiftede dog til Silkeborg IF få måneder senere.

Thomas Thorninger bragte AGF foran med 2-1. Fra venstre: Thomas Thøgersen, Kim Daugaard og Per Nielsen, Brøndby. Thomas Thorninger, Hvard Flo og Peter Degn, AGF. Arkivfoto: Ole Nielsen

Søndag 12. maj klokken 16.09

Bolden falder ned i det lille felt og Torben Piechnik hamrer den i sidenettet, helt fri foran mål. Chancen opstår efter et hjørnespark, som Mogens Krogh med nød og næppe havde givet, da Lennart Bak var fri og skød på mål.

Det er AGFs fjerde chance i anden halvlegs første syv minutter.

Søndag 12. maj klokken 16.19

- Grav ham ned, grav ham ned, grav ham ned.

Brøndbys John "Faxe" Jensen ligger i store smerter og tager sig til sit venstre knæ.

Nummer 12 Ebbe Sand kommer ind i stedet, mens AGF-tilskuerne klapper landsholdsspilleren af banen, da de indser, at skaden rent faktisk er alvorlig.

Brøndbys John 'Faxe' Jensen missede EM det år på grund af den skade, han pådrog sig på Århus Stadion. Arkivfoto: Ernst van Norde

***

"Faxe" rev et ledbånd over i knæet og missede dermed resten af sæsonen inklusive EM. Op til Brøndby-kampen var der blevet talt meget om, at Tøfting og Allan Nielsen havde en kamp i kampen om at få den sidste EM-plads.

Nu endte de begge i truppen.

Søndag 12. maj klokken 16.32

Peter Rudbæk jubler. Han vender sig om mod hovedtribunen, hvor spidserne sidder foran en lille grøn boks, der blandt andet fungerer som VIP-område.

Her ser han kronprinsen med armene i vejret i et stort smil.

Radetzky-marchen brager ud af de gamle højtalere, men det er næsten ikke til at høre for jublen fra størstedelen af stadion, der skriger, tuder i båthorn, synger, tænder romerlys, råber, kaster konfetti op i luften og vifter med flag.

Han var egentlig erklæret fodboldinvalid, men »Super«, som rutinerede Henrik Mortensen blot kaldes, har gjort comeback, er blevet skiftet ind i stedet for Jokovic og header AGF på 3-1.

Lars Olsen, den rutinerede og normalt så afbalancere landsholdsanfører, skriger af sine holdkammerater, så han bliver helt rød i hovedet.

- Vi ligger nummer ét, vi ligger nummer ét, runger det ned mod spillerne.

Henrik 'Super' Mortensen scorede til 3-1 for AGF. Arkivfoto: Ole Nielsen

***

På 20 magiske minutter kørte AGF Brøndby fuldstændig bagud af stadion. De to første scoringer blev sat ind af Thomas Thorninger.

Først da Gunner Lind brød brøndbyerne og afleverede til Håvard Flo, der egentlig missede en tæmning, men bolden faldt ned foran fødderne på "den smilende dræber."

Anden gang da et hjørnespark blev hovedstødt mod bagstolpen af Piechnik, hvor den lyshårede Superligatopscorer med nummer 11 på ryggen dukkede op og dirigerede bolden i mål.

Søndag 12. maj klokken 16.36

- For her regerer A-G-F, for her regerer A-G ...

Tilskuerne bliver afbrudt, da indskiftede Ebbe Sand afslutter et flot Brøndby-angreb, som startede helt nede i eget målfelt, hvor en kæk hælaflevering fra Peter Degn blev for meget af det gode. 3-2.

***

Første halvleg havde været en forfærdelig omgang fodbold på den meget knoldede bane, i anden halvleg sprudlede AGF og skabte chance på chance.

Men efter 3-1-scoringen trak de sig tilbage mod et Brøndby-hold i opløsning, der havde tabt to kampe i træk før denne.

Søndag 12. maj klokken 16.47

Omegas overdimensionerede stadionur på endetribunen har sin viser ét slag fra vandret og dermed slutfløjt. Gunner Lind må give hjørnespark.

Målmand Mogens Krogh løber med frem, men bliver kaldt tilbage af sin træner Ebbe Skovdahl. Han hører det dog ikke ...

***

- Af en 50-årig at være holder du dig godt.

Mogens Krogh, 32, fik beskeden af en læge fra Rigshospitalet i 1994 efter længere tids bøvl med ryggen.

Slidte knogler, lød diagnosen. Brugt af en målmandskarriere med mange fald og stød.

Søndag 12. maj klokken 16.47

... Blåhårede Allan Nielsen slår hjørnesparket ind over og Krogh kommer højest, men han snitter kun bolden, der stryger i retning af det andet hjørneflag.

Torben Piechnik råber til Lennart Bak, at han skal losse bolden væk, men Bak forsøger at dække den af. Muskelbundet Ruben Bagger kaster sig ned i en glidende tackling og får fejet både Bak og bold. Den ene ud i banden og den anden tilbage i spil

Per Nielsen slår desperat et indlæg fra kanten af feltet.

Indskiftede Dennis Siim dækker Mogens Krogh op, men han bliver stående på flade fødder.

Målmanden kan uhindret stange til bolden. Den ryger i retning af Martin Nielsen på stregen, der hopper, men han er ikke høj nok. Han vender sig i luften, som i et desperat håb for at se bolden gå over overliggeren. Men da han får øje på den, har den allerede ramt netmaskerne.

Peter Rudbæk bøjer sit hoved og stirrer ned i græsset ...

Mogens Krogh efter scoringen til 3-3. Arkivfoto: Scanpix

Søndag 12. maj klokken 16.50

Bolden falder ned for fødderne af Piechnik, der afslutter fra kanten af feltet. Det er en stor chance, men han rammer Thomas Thøgersen.

Kim Milton Nielsen fløjter af.

***

På trods af skuffelsen var sæsonen ikke tabt for AGF.

Ugen efter slog århusianerne Vejle Boldklub, mens Brøndby kun fik uafgjort mod Silkeborg IF. Dermed førte AGF Superligaen med ét point før de to sidste runder.

I næstsidste runde vandt Brøndby 4-0 over FC København, mens AGF med nød og næppe fik skrabet ét point hjem mod OB. Dermed var århusianerne afhængige af hjalp fra AaB i den sidste runde, men nordjyderne tabte til Brøndby, der dermed var mester for første gang i fem år.

Selvom det er en fejlslutning, huskes 3-3-kampen af mange som dén, der afgjorde mesterskabet. Og den dramatiske afslutning har fået mange AGF-fans til kun at ville omtale kampen som "den unævnelige."

Blot fire dage efter 3-3-kampen mødtes de to klubber igen i landspokalfinalen i Parken på Kristi himmelfartsdag.

Søndag 12. maj klokken 17.05

Peter Rudbæk holder hof ved indgangen til omklædningsrummet for de mange skrivende journalister.

- Vi tabte kampen 3-3. Det ærgrer mig mest, at vi ikke spillede kampen færdig. Vi fik i første halvlegs sidste minut sådan en knuser af den slags, der gør rigtig ondt. Men vi spillede os ud af skuffelsen - og da det kørte for os, burde vi både have scoret til 4-1 og 5-1. Vi havde chancerne. I stedet begyndte vi at losse væk og spille mod uret.

Han bliver spurgt til Peter Degns indsats.

- Han spiller jo som én, der har optrådt 203 gange for klubben og ikke kun ni, siger han om kanten, der spiller med flipperne stående som Eric Cantona i Manchester United.

Inde i omklædningsrummet med de karrygule fliser på væggene sidder flere AGF-spillere med et håndklæde om halsen og stirrer tomt ud i luften, mens Thorninger småskændes med Anders Bay, der er journalist for TV 2.

- I kunne have spurgt i torsdags eller i går. Jeg gider ikke af sted med så kort varsel, nu har jeg andre planer, siger angriberen i bestemte vendinger.

TV 2-journalisten vender tilbage til sin vært i Odense, Morten Stig Christensen, og fortæller ham, at tomålsskytten ikke kommer i studiet til "Superfodbold".

***

Lars Windfeld (tv) og Mogens Krogh fandt ikke lige stor fornøjelse i 3-3-kampen. Arkivfoto: Ernst van Norde

I stedet tog Windfeld alene derned. Da udsendelsen begyndte, stod han og spillede bordfodbold med Mogens Krogh og Peter Møller, mens værten bød velkommen.

- Thomas Thorninger skulle egentlig have været med og flankeret Lars Windfeld i dette lille spil, sagde Morten Stig Christensen og pegede på de leende fodboldspillere, der tre timer efter slutfløjt i Aarhus spillede bordfodbold mod hinanden i TV2s studie.

- Men han havde åbenbart ikke tid til at køre fra Aarhus og her til Odense, lød det syrligt.

I stedet tog Thorninger på AGFernes stamsted Mackie's Pizza sammen med blandt andre Henrik Mortensen, Stig Tøfting og Johnny Vilstrup.

Søndag 12. maj klokken 17.15

På massagebænken ligger Peter Degn med en sodavand i hånden, et par journalister står omkring ham og hører ham til oplevelsen.

Peter Rudbæk går forbi, afbryder, giver den 19-årige hånden og siger:

- Du havde nok ikke regnet med, at du skulle spille i Parken i år, men det skal du på torsdag. Det var en fremragende præstation, du ydede i dag.

Peter Degn smiler forlegent. Og fortsætter så med at svare journalisterne på deres spørgsmål.

- Det er ærgerligt som bare pokker, at vi ikke vinder den fodboldkamp. Men det må da blive en af de kampe, man husker for altid.

3-3-kampen

Denne artikel er oprindeligt bragt i Århus Stiftstidende 28. december 2015.

Den blev til via interviews med spillere, trænere og ledere fra dengang samt fans og presse, der oplevede begivenhederne. Desuden bygger historierne på oplysninger fra Stiftens eget arkiv samt adskillige bøger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce