x
Annonce
Østjylland

250.000 kroner til hjemrejse-indsats: En ud af 935 har sagt ja tak

Et af Horsens Kommunes nye repatrieringsinitiativer er i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp at hænge oplysnings-plakater op i boligopgange. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens Kommune besluttede i januar at øge repatrieringsindsatsen med 250.000 kroner for at nå bredere ud med oplysningsarbejdet. Foreløbig har en ud af 935 borgere takket ja til at blive repatrieret i 2019.

Horsens: En ud af 935 udenlandske borgere har foreløbig i 2019 takket ja til Horsens Kommunes tilbud om at rejse hjem til deres hjemland med økonomiske støtte.

Det viser en optælling fra Horsens Kommune.

Det er til trods for, at kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg i januar besluttede at bruge 250.000 kroner på at styrke repatrieringsindsatsen, som er det tekniske navn for indsatsen.

Det lave antal hjemrejste borgere siger dog intet om, hvor vidt den øgede indsats har været en succes, fastslår Lisbeth Torfing (EL), formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget.

Ifølge udvalgsformanden skal indsatsen i stedet måles på, om kommunen lever op til sin lovmæssige oplysningsforpligtelse, der går ud på, at folk i målgruppen, primært flygtninge og familiesammenførte, bliver orienteret om deres repatrieringsmuligheder, hver gang de er i kontakt med en sagsbehandler fra kommunen.

- Og man må huske, at folk i målgruppen sagtens kan vælge at rejse ud af landet uden repatriering. Derudover tror jeg, at der er en sammenhæng mellem den høje beskæftigelse og det lave antal, der har taget imod repatrieringsstøtte, siger Lisbeth Torfing.

Den ene person, der har gjort brug af tilbuddet i 2019, repatrierede til Tyrkiet.

Annonce

Repatriering

  • Repatrieringsloven omfatter flygtninge og familiesammenførte.
  • Ved repatriering forstås, at udlændinge frivilligt rejser tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
  • Kommunen har ifølge repatrieringsloven pligt til kontinuerligt at oplyse udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven, om deres repatrieringsmuligheder, så de har det bedst mulige grundlag for at tage stilling til, om de vil repatriere.
  • I forbindelse med repatrieringen finansierer staten blandt andet den repatrierende borgers flybillet, udgifter til transport af personlige ejendele på op til 30.600 kroner samt hjælp til etablering i hjemlandet.
  • Etableringshjælpen består i op til 139.274 kroner pr. voksen og op til 42.476 kroner pr. barn. Etableringshjælpen udbetales ad to omgange - den sidste (og største) del udbetales, når borgeren har opholdt sig i sit hjemland i et år.

Pengene er allerede hentet hjem

Da beskæftigelses- og integrationsudvalget først på året besluttede at lægge 250.000 kroner ekstra i repatrieringsindsatsen, var særligt Michael Nedersøe (DF), næstformand i udvalget, stor fortaler for initiativet.

Han forventer, at den egentlige effekt af den øgede indsats stadig har til gode at vise sig i form af et højere antal personer, der repatrieres.

- Når det går op for syrerne (den største gruppe i målgruppen, red.), at de er her på en midlertidig status, kan det være, der er nogen, der tager imod tilbuddet, siger han.

- Men man skal huske, at blot det, at én har taget imod tilbuddet i år, betyder, at pengene (de 250.000 kroner, red.) allerede er hentet hjem, siger Michael Nedersøe.

Kommunens økonomiske boost af repatrieringsindsatsen faldt sammen med en lovændring 1. marts i år, der blandt andet betyder, at det nu er tilladt at tilbyde folk fra Syrien repatriering, samt at kommunerne i endnu højere grad end tidligere skal orientere flygtninge og familiesammenførte om deres muligheder for at repatriere.

Samarbejde med Dansk Flygtningehjælp

Den øgede repatrieringsindsats i Horsens Kommune går ud på at nå bredere ud til målgruppen.

Tidligere var kommunen primært i kontakt med de borgere, der havde deres gang på jobcentret, men nu bestræber den sig på også at nå den resterende del af de 935 borgere i målgruppen.

Midlet hertil er et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, fortæller Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune.

- Vi har udvidet den systematiske vejledning i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, der blandt arrangerer vejledningsmøder for målgruppen og hænger posters op i boligopgange, siger Tanja Nyborg.

- Vores oplevelse er, at flere gerne vil høre om deres muligheder for repatriering, men det betyder ikke, at de vender tilbage til os igen for at gøre brug af tilbuddet, siger hun.

Fra 2015 til 2018 repatrierede ni borgere fra Horsens Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce