Annonce
Østjylland

26 personer ejer det samme som jordens fattigste halvdel

Formuen hos den fattigste halvdel af jordens befolkning faldt med 11 procent.

Der er stor politisk uenighed om, hvorvidt Danmark skal hjælpe til med at forbedre økonomisk ulighed i verden.

Mens verdens 2000 rigeste personer blev 12 procent rigere i 2018, faldt formuen hos den fattigste halvdel af jordens befolkning med 11 procent.

Det viser en ny rapport fra udviklingsorganisationen Oxfam Ibis.

Rapporten kommer i forbindelse med, at ledere fra hele verden mødes i denne uge ved det årlige World Economic Forum, der afholdes i Davos i Schweiz.

I rapporten skriver Oxfam Ibis, at 26 personer i dag ejer det samme som jordens fattigste halvdel af befolkningen.

Organisationen peger på, at der skal sættes hårdt ind på at sikre, at de rigeste betaler den skat, de bør.

- Vi skal have stoppet underbeskatningen af de allerrigeste og bekæmpet skattely. Det går ud over sundhedssystemerne og uddannelsesniveauet i landene, siger den kommende generalsekretær hos Oxfam Ibis Kristian Weise.

- En ekstra skat på 0,5 procent vil betyde, at 250 millioner børn kan komme i skole, siger han.

Trods en tilbagegang i formuen er der færre, der lever under fattigdomsgrænsen.

Det må dog ikke blive en sovepude for danske politikere.

- Hvis vi vil, kan vi ændre det. Men det kræver, at politikerne har modet til det, siger Kristian Weise.

Hos Venstre er der dog ikke stor opbakning.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, ser ikke et problem i, at formuen blandt den fattigste halvdel af jorden er faldet.

- Det er ikke Danmarks opgave at forbedre verdensøkonomien. Vi skal hellere bekæmpe korruption og hjælpe til med at forbedre sundheden og uddannelsesniveauet i fattigere lande, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

- Oxfam glemmer lidt, at det rent faktisk går fremad med bekæmpelsen af fattigdommen, siger han.

Den betragtning er Socialdemokratiet dog uenig i.

Udenrigsordfører Nick Hækkerup mener, at Danmark har et ansvar:

- Det er en svær kamp at tage, men der er et behov for, at vi kan beskatte på tværs af landegrænser for at kunne gøre op med skattely. De penge vil man så kunne investere i skoler og i sundhedsvæsen i fattige lande.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos mener, at Oxfam vildleder i ulighedsdebatten op til topmødet i Davos:

- Faktum er, at de 26 rigeste ejer 0,4 procent af verdens formue. Oxfams opstilling siger ikke så meget, da de 40 procent med lavest formue har en samlet formue på nul kroner. Det vil sige, at en person, der har én dollar i formue, har mere formue end de 40 procent med lavest formue.

Ifølge Mads Lundby Hansen har en stor del af verdens befolkning af naturlige og helt uproblematiske årsager en negativ formue. Det gælder for eksempel unge, der studerer, og som optager gæld.

- Blandt dem med negativ formue er mange danskere. Det kan være unge, som naturligt har gæld, men som senere i livet får betydelig formue som følge af pensionsopsparing og afdrag på realkreditgæld, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce