Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Anmeldelse: På tur med kongen

Den 62-årige sanger-sangskriver fra Indiana er kendt som lidt af en grinebider, men hans sange er lede og handler om kollapsede kærlighedshistorier og andet grus i livets maskineri. Foto: Jørgen Nielsen


Anmeldelse: På tur med kongen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bevægende aften med John Hiatt & The Combo i Musikhuset.

Nogle gange, efter en koncert, har man ikke lyst til at tænde for bilradioen. Hellere køre hjem med de sidste toner i ørerne. Under afslutningen på John Hiatts to timer lange optræden i Aarhus, var man ikke i tvivl om, at der var sagt det, der skulle siges for denne dag.

Som et begejstret ægtepar på vej ud sagde: Meget laid back (kvinden). Meget svedigt (manden). Begge har ret. John Hiatt pendlede løs mellem de to tilstande og gav en fyldt Store Sal fortryllende simple sange, der ikke var retrorockende men kun med den naturlige støv, som hører med, når man kører bekendelser af denne kaliber frem til frit skue.

Den 62-årige sanger-sangskriver fra Indiana kan ellers være lidt af en grinebider, og han lignede én, der var klar til pjank i sommervarmen. Men uden at være overgearet var koncerten en varieret gennemgang af en bunke historier om fortidens skygger, almindeligt grus i livets maskineri, og hvordan man løser det hele med blueset rock.

Og allerede i fjerde nummer, Face Of God, hvor Hiatt synger om at være blind af gråd, var der skruet op for inderligheden. Virkelig godt spillet. Sådan fortsatte det gennem et set på næsten 20 sange: Detroit Made, Like A Freight Train, The Open Road og Thing Called Love, som mange nok forbinder med Bonnie Raitt.

Der blev også gjort holdt ved Down South, som handler om et godt råd, Hiatt engang fik om at altid at kigge mod syd, hvis du er usikker: We were always looking for true north / With our heads in the clouds, just a little off course / Oh, I left that motor running / Now if you're feeling down and out / Come on, baby, drive / Come on, baby, drive south with the one you love.

Backingbandet The Combo markerede sig ikke meget, men spillede, så Hiatts skrøbelige, klaprende stemme og spil på Telecaster-guitar kunne sole sig. Det er hans business. Og han gør det godt. Efter alle disse år.

Have A Little Faith er et statement, som opsummerer historien om John Hiatt med det ærlige gavtyvesmil, der tidligt gjorde musikken til sit levebrød, men ofte har levet i skyggen af andre.

Selv fans har glemt, at han er komponisten bag Riding With the King, der var en forrygende afslutning på et show, hvor publikum ikke havde travlt med at komme ud til deres biler. De ville hellere køre med ham på scenen.

Musikhusets Store Sal tirsdag kl. 20