Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kommentar: Jazzfestival uden bonuskrymmel

Midnatskoncert med Cæcilie Norby under Aarhus Jazz Festival. Foto: Axel Schütt


Kommentar: Jazzfestival uden bonuskrymmel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad vil Aarhus med jazzen? Og hvad vil jazzen med Aarhus? Flere i byens unge og spirende musikmiljø spørger.

I dag slutter 27. udgave af Aarhus Jazz Festival. Fik du hørt, hvad du ville? Blev du overrasket over at stå ansigt til ansigt med toner, du ikke anede fandtes?

Kiggede man i programmet, var der jo noget for enhver smag. Mange mennesker sad og lyttede med i telte, på torve og var til jamfest på Headquarters.

På plussiden i år var Blood Sweat Drum + Bass BB, som gav de etablerede stjerner Palle Mikkelborg og Dave Liebman kamp til deres blæseinstrumenter. Tænk, at vi har så dygtige folk, som dyrker alskens stilarter og er med til at forny bigband-traditionen.

MOVE String Quartet på Radar raserede ørerne med globale engleklange af nyeste kollektion. De var inviteret af Aarhus Unge Tonekunstnere og burde da have spillet i Musikhuset. For er bluesrock med John Hiatt ikke alt for tilbageskuende? De lovede ellers »noget for jazznørden og sommergæsterne«. Og holdt så ferielukket! Mon ikke jazzelskerne tog til Copenhagen Jazz Festival?

Ja, sker der noget med det samarbejde, som festivalen har talt om længe?

Kommer Brad Mehldau ikke snart? Caetano Veloso? Lennart Ginman?

Hvad vil Aarhus med jazzen. Og hvad vil jazzen med Aarhus?

Flere i byens unge og spirende musikmiljø spørger...

Sunship og Bangocancán-folkene forenede kræfterne og stablede et fint program på benene med internationale stjerner på Atlas samt garagejazz, som vor far lavede den. For gulnede gardiner. Med aromatisk tyrkisk kaffe. Og krads dieselstank.

Jazz er kollektiv skabelse. Det hele skal jo gå hånd i hånd. Også økonomien.

Men hvorfor sprang Musikhuset ikke til, da Café Smagløs gik konkurs og hjalp de mange musikere, som manglede en scene at spille på? Det havde da været så let. Især når byens kulturelle fyrtårn kun havde under to håndfulde navne at byde på. Det er fem gange færre end for 10 år siden!

»Morgenstund har guld i mund«-koncerterne i et udhus i Ø-gaderne var et friskt initiativ. Alle (også A-mennesker) var velkomne.

Lad os give jazzen noget morgenhår. En fræk attitude, så den lever op til sit navn. Så unge i 20'erne også får lyst til at komme til åbningskoncert. Eller måske spille i Aros' café. I stedet for the usual suspects.

Hvorfor de søvndyssende, sikre valg? Parafrasen og feelgood-koncerter en masse? Bland musikkortene. Lad de unge kuratere et program (de har lært meget på faget »Musik og entreprenørskab«, kunne man erfare under flere improaftener på Ambassaden). De har mange dygtige musikervenner i Berlin, som gladeligt kommer.

Lad dem jamme og udveksle idéer om, hvordan bebop med krymmel (eller hvad de kalder det) anno 2015 lyder.

Årets festival overraskede for lidt og gik i den forkerte retning i forhold til de ambitioner, der har været lagt op til (og som er bydende nødvendige) for at nå i mål i 2017.

Der skal være noget for enhver smag. Men jazzen må ikke være magelig, for så ender den som et museum.

Lad os opsøge og pleje den nye jazz noget mere. Så den kan mærke, at vi behøver den. Jazzmusik er en døråbner til mange ting i livet, blev der sagt, da Aarhus Jazz Orchestra indledte ballet.

Otte dage senere må vi konstatere, at den store fest udeblev.