Annonce
Indland

70 kilometer vildsvinehegn er nu færdigbygget: Regningen blev meget billigere end ventet

Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Der blev afsat 80 millioner, men prisen for vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse lander på 45 millioner.

Den sidste del af det knap 70 kilometer lange vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse bliver monteret mandag formiddag.

Det har taget ti måneder at opføre hegnet, der er blevet billigere end forventet.

Der blev afsat 80 millioner kroner til at opføre hegnet, men regningen ender på omkring 45 millioner kroner, oplyser Naturstyrelsen.

- Vi forventer ikke, at hegnet kan holde alle vildsvin ude af Danmark.

- Men det udgør en væsentlig barriere, der sammen med indsatsen med at nedskyde vildsvin vil forhindre, at en bestand af vildsvin etablerer sig herhjemme, siger skovrider Bent Rasmussen, Naturstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Det halvanden meter høje stålhegn, der er monteret på cirka 27.200 stolper, skal være med til at forebygge, at Danmark bliver ramt af den frygtede sygdom afrikansk svinepest.

Sygdommen er for nylig fundet i polske vildsvin bare 80 kilometer fra grænsen til Tyskland.

Frygten er, at vildsvin ved at samle smitten op kan være bærer af sygdommen og sprede den til vildsvin og tamsvin.

Der er iværksat en stribe af initiativer, der skal minimere bestanden af vildsvin herhjemme.

Der er blandt andet indført mulighed for, at jægere kan skyde vildsvin døgnet rundt.

Naturstyrelsen vurderer, at der aktuelt er under 40 vildsvin tilbage i Sønderjylland.

Det er færre end for to år siden, da vurderingen lød på mellem 50 og 100 vildsvin.

Hegnet har mødt stor kritik fra en række grønne organisationer, blandt andre Verdensnaturfonden (WWF) og Danmarks Naturfredningsforening.

De tvivler på, at hegnet vil kunne forhindre svinepest i at nå til Danmark.

Desuden vil hegnet udgøre en barriere for andre dyrs muligheder for at sprede sig over grænsen, påpeger de.

Der er etableret 20 permanente åbninger i vildsvinehegnet ved grænseovergangen og større krydsende vandløb.

Her vil Naturstyrelsen forsøge at hindre vildsvin i at komme ind i Danmark med andre midler, eksempelvis lugte.

Styrelsen vil opsætte vildtkameraer for at følge, hvilke dyr der passerer hegnet og effekten af skræmmemidlerne.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelsen fra Naturstyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce