Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

»Vi har kun én chance til at gøre det rigtigt«

Bodil Halkier (t.v.) og Mette Marie Nikolajsen håndterer cirka 175 dødsfald om året. »Vor Herre bestemmer, hvor meget og hvornår vi har noget at lave,« siger Mette Marie Nikolajsen.


»Vi har kun én chance til at gøre det rigtigt«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En bedemand skal holde tungen lige i munden, for arbejdet indebærer meget andet end at køre rustvognen.

»Det er forkasteligt, at enhver kan slå sig ned som bedemand uden uddannelse.«

Sådan konstaterer Mette Marie Nikolajsen, der siden 2007 har haft har egen bedemandsforretning med kontor i Hadsten og Aarhus.

»Det er sårbare mennesker, vi har at gøre med, og der er så meget, vi skal håndtere lige fra samtale med de pårørende til en lang række både administrative og praktiske opgaver. Det kræver livserfaring og empati, det kræver, at man skal kunne holde adskillige bolde i luften og kunne håndtere pressede situationer, og det kræver stor viden om lovgivning og forståelse af etik,« forklarer hun.

I sit firma Unik Begravelse har Mette Marie Nikolajsen ansat nyuddannede, 59-årige Bodil Halkier, og de to fortæller, at der ikke er to opgaver, der er ens, men at der grundlæggende er en lang række punkter, de skal igennem ved hvert dødsfald.

»Vi har en tjekliste med omkring 30 punkter, for det er super vigtigt at få det hele med. Vi har jo kun én chance til at gøre det rigtigt,« siger Mette Marie Nikolajsen.

De to kvindelige bedemænd tager den helt fra starten for at give en forståelse af, hvor omfangsrigt deres arbejde er.

»Det første og vigtigste er samtalen med de pårørende. Her får vi lagt rammerne for hele forløbet, og når samtalen er slut, skal det være sådan, at de ikke behøver at tænke på mere. Byrden skal være af deres skuldre, så de har ro på,« siger Bodil Halkier.

Så skal der koordineres med præst, kirke, kor og graver. Dødsfaldet skal anmeldes, der skal anmodes om begravelse og dødsattesten skal afhentes. Liget skal eventuelt klædes på, måske skal afdøde synges ud og kisten skal køres væk. Der skal bestilles kremering, blomster, annoncer og måske gravsten. Der skal måske afmeldes Facebook-profil, fremsendes dokumentation for at afmelde bolig og der skal søges begravelseshjælp. Så er der begravelse eller bisættelse, kirkelig eller borgerlig, og her skal kisten igen fragtes derhen, der skal eventuelt holdes tale, og til sidst skal kisten måske køres til krematoriet og urnen afhentes der igen.

»Og det er blot nogle af de mest almindelige opgaver. Der kan være mange andre alt efter de pårørendes ønsker eller særlige omstændigheder,« forklarer Mette Marie Nikolajsen.

175 dødsfald om året, eller omkring tre stykker om ugen. Det er i gennemsnit opgaven for de to bedemænd i Unik Begravelse. Men arbejdet bliver aldrig rutinepræget eller trivielt, selvom der altid er travlt.

»Det gælder om at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Men selvfølgelig kan vi selv blive berørte, især hvis det er børn,« siger Bodil Halkier.

»Det er dog ikke vores rolle at blive berørte, men det er klart, vi kan blive grebet af situationen. Det er ikke flovt, vi er trods alt mennesker,« tilføjer Mette Marie Nikolajsen.

På spørgsmålet om, hvordan det er at beskæftige sig med død hver dag, svarer Bodil Halkier:

»Der er også mange, der har spurgt, hvordan jeg kan håndtere lig hver dag, men jeg ser det bare som en del af arbejdet med at sørge for en pæn og værdig afsked med respekt for de pårørende og det liv, afdøde har levet.«