Annonce
Sport

29 år siden: AGFs seneste mesterskab

Mandag klokken 15:15 var det præcis 29 år siden, at AGF kunne fejre sit seneste danske mesterskab. Matchvinderen på et regnvådt Herfølge Stadion kom på kontrakt blot få måneder forinden, hvor håndbolden måtte vige for fodbolden. Læs historien og se billedgalleriet.

Det var omkring ved kaffetid mandag for 29 år siden, at en flok glade AGF-spillere løb rundt med armene over hovedet i Herfølge, hvor stadionplatten ikke bestod af varm mocca og blødt brød, selv om årstiden egentlig indbød til netop det.

Annonce
AGF anfører Lars Lundquist og AGF træner Jens Harmsen løfter pokalen efter at have vundet DM 1986 på Næstved Stadion.

I stedet stod AGF-menuen på champagne og cigarer, for bare otte minutter før tid havde Jan Lauridsen scoret det mål, der fik kampen til at gå over i historiebøgerne hos de hviie fra Fredensvang. Det var bestemt ikke på grund af spillet på banen den regnvåde oktober-dag.

»Det var en meget speciel dag med mange gode minder og ikke kun på grund af målet. Men efter scoringen kunne ingen følge mig. Jeg løb vel en halv banelængde med 10 jublende holdkammerater i røven. Senere fik vi en fantastisk modtagelse hjemme på Fredensvang. Jo, det var liv og glade dage,« fortæller Jan Lauridsen med et smil på årsdagen.

For efter 26 års venten fik Aarhus sig igen et dansk mesterhold i fodbold. Og det er som nævnt nu præcis 29 år siden - 19. oktober 1986.

Klik her for at læse avisens seks-siders tillæg fra 1986 om sejren

Forud for opgøret på Herfølge Stadion var gået 21 kampe i sæsonen uden nederlag for AGF'erne, og dermed kunne klubben for femte gang lade sig hylde som landets fodboldkonger. Målet om også at gå ubesejret gennem sæsonen lykkedes til gengæld ikke, da holdet tabte årets sidste to turneringskampe - hjemme mod Lyngby og ude mod Næstved.

»Vi havde et rigtig godt kollektiv og et sundt hierarki med John Stampe og Troels Rasmussen i spidsen. Vi stillede store krav til hinanden på den gode måde og havde et godt kammeratskab med masser af gensidig respekt,« forklarer Jan Lauridsen om guld-holdet fra dengang.

Tilbage til opgøret syd for hovedstaden og ikke så langt fra Brøndby, hvor det seneste mesterskab var endt - vestegnsklubbens første i øvrigt. Jan Lauridsen begyndte eftermiddagen på bænken, men han kom i aktion i 2. halvleg i stedet for angriberen Allan Reese, og dermed kunne det gå som daværende AGF-formand Erik Steen Jensen havde drømt natten før kampen nemlig, at Jan Lauridsen ville blive helten ved at score sejrsmålet.

Jan Lauridsen var kommet til klubben blot få måneder i forvejen, da han valgte håndbolden fra i stedet for at satse på fodbolden på Fredensvang. Hidtil havde han hygget sig med fodbold på serie 1-niveau i Viby, mens han tre år tidligere også kunne kalde sig dansk mester - bare i håndbold og med Aarhus KFUM.

»Jeg var lige vendt tilbage til Aarhus efter to år som professionel håndboldspiller i Spanien hos Las Palmas på Gran Canaria og regnede egentlig med, at jeg skulle spille håndbold for KFUM igen, men dengang var der også plads til at spille fodbold i sommerhalvåret, og da jeg havde scoret fem-seks mål i en træningskamp mod IHF, der havde den tidligere AGF-spiller Frank Olsen som træner, ringede han til AGF og sagde, at de skulle se nærmere på mig,« siger Jan Lauridsen, som kom med i opvisningskampen mod Bayern München på Aarhus Stadion i august 1986 og scorede to gange bag den belgiske landsholdsmålmand Jean-Marie Pfaff.

Jan Lauridsen scorede også mange mål gennem ungdomsårene i århusiansk fodbold, men da han kom på U-landsholdet i håndbold før fodbold, blev det i første omgang indendørssporten, der vandt.

»Dengang spekulerede man jo slet ikke i penge i sportens verden som i dag. Det handlede mere om lyst, og hvor der var mulighed for det største eventyr,« fortæller matchvinderen fra 1986.

I 1988 fik Jan Lauridsen sin første og eneste fodboldlandskamp, da han blev skiftet ind i stedet for en vis Brian Laudrup i OL-kvalifikationskampen ude mod Vesttyskland. Et opgør, der sluttede 1-1, mens han også nåede at repræsentere Danmark på A-landsholdsniveau i håndbold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce