Annonce
Indland

300 brystkræftramte kvinder kan være undersøgt mangelfuldt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sagen om mangelfulde brystundersøgelser vokser i antal. Styrelse varsler påbud mod sygehus og region.

Antallet af brystkræftramte kvinder, som kan have fået en mangelfuld undersøgelse på Ringsted Sygehus, er på halvanden måned steget fra 221 til 304.

Det skriver Jyllands-Posten.

Stigningen sker, da Region Sjælland har gennemgået flere kvinders journaler i sagen om mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus i perioden 2013-2017.

I alt er flere tusinde kvinders journaler blevet undersøgt.

Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed varslet et påbud mod sygehuset og Region Sjælland.

Styrelsen mener, at patientsikkerheden kan være i fare.

Truslen om et påbud har fået regionen til at rette ind, skriver avisen.

Det gælder både i forhold til behandling af kvinder med mulig brystkræft og kvinder, som er bekymrede for, om de har fået en mangelfuld undersøgelse.

Politiet efterforsker sagen om de mangelfulde brystundersøgelser.

Styrelsen for Patientsikkerhed indledte også en undersøgelse af nye potentielt kritisable forhold på Ringsted Sygehus og i Region Sjælland. Nu har styrelsen draget konklusionen af undersøgelserne.

De har ifølge styrelsen vist, at der kan have været forhold, som var til fare for patientsikkerheden og i strid med sundhedsloven.

Derfor vil styrelsen udstede et påbud til Radiologisk Afdeling på Ringsted Sygehus og til Region Sjælland.

Det fremgår af en skrivelse til regionen.

Styrelsen vurderer, at det er i strid med sundhedsloven, at sygehuset i en række tilfælde tilbageholder information over for kvinder om, at man har fundet tegn på brystkræft hos dem.

Om kvinderne har fået en utilstrækkelig undersøgelse og er berettiget til erstatning, skal Patienterstatningen nu afgøre.

Ved genundersøgelser af kvinder er der foreløbig fundet ni kvinder med brystkræft ud over den kvinde, som startede sagen.

Sagen har kostet Vagn Bach stillingen som sygehusdirektør på Slagelse, Næstved og Ringsted Sygehus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce