Annonce
Østjylland

32-årig sprængte bankbokse i luften og forsøgte vild flugt i BMW - her er dommen

Sådan så det ud foran Jyske Bank dagen efter eksplosionen. Arkivfoto: Carina Mayner

Den dømte tilstod at have sprængt Jyske Banks automat i Odder og to på Djursland. Politiet var i forvejen på sporet af en gruppe mistænkte.

Odder: Den 32-årige Torben Skyt er blevet dømt til fire års fængsel for bl.a. at have sprængt pengeautomaten hos Jyske Bank i Odder i luften.

Det skete natten til tirsdag 20. december sidste år. Omkring kl. 2 lød der et stort brag, og kort efter så vidner en sort BMW køre væk i høj fart.

Eksplosionen var så voldsom, at næsten alle ruder i begge sider af banken blev ødelagt. Samtlige beboere i lejlighederne oven på banken blev samme nat evakueret til Odder Parkhotel.

Politiet jagtede gerningsmændene og fik stoppet bilen, selv om personerne i den bl.a. kastede partisansøm ud for at standse politiet.

Jagten endte på en blind vej i Tranbjerg, hvor Torben Skyt og en anden person blev anholdt. En tredjemand stak af, men politiet fik senere fat i denne person.

I retten i Aarhus tilstod Torben Skyt at stå bag sprængningen i Odder samt lignende sprængninger i Grenaa og Auning på Djursland. I Odder blev udbyttet på 142.700 kr. samt 7460 euro. De penge fik politiet dog fat i.

Annonce

Holdt mund om medgerningsmænd

2Sagen i Odder var vigtig for politiet, der havde færten af nogle personer, der var mistænkt for at sprænge pengebokse med gas.

- Vi fik bekræftet, at den persongruppe, vi havde efterforsket, var involveret. Vi har afdækket flere andre forhold, og der er tre medsigtede i sagen. To af dem er varetægtsfængslet, og en tredje afsoner en dom i en anden sag, siger anklager Rasmus Gyldenløve fra Østjyllands Politi.

Efterforskningen førte til, at politiet kunne forbinde Torben Skyt med to sager fra Djursland.

Torben Skyt blev foruden fire års fængsel dømt til at betale over tre mio. kr. i erstatning for ødelæggelser. Han tilstod sine egne forbrydelser, men var ellers tavs.

- Han erkendte, at han ikke kunne gøre det alene, men ønsker ikke at oplyse identiteten på sine medgerningsmænd. Der er vel nogle kredse, hvor det er mindre hensigtsmæssigt at navngive medgerningsmænd, siger Rasmus Gyldenløve.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce