Annonce
Udland

32 dræbt i fangeoprør i Tadsjikistan

Medlemmer af Islamisk Stat indledte et fangeoprør, der fik sikkerhedsstyrker til at dræbe 24 indsatte.

Tre fængselsvagter og 29 indsatte er dræbt i et fangeoprør i Tadsjikistan.

Justitsministeriet i det centralasiatiske land oplyser mandag, at militante medlemmer af Islamisk Stat (IS), som var indsat i fængslet, indledte oprøret søndag.

Fangerne bag oprøret var bevæbnet med knive og stak tre vagter og fem indsatte ned.

Sikkerhedsstyrker har dræbt 24 militante og genoprettet roen i fængslet, hedder det i meddelelsen fra ministeriet.

En af de fanger, der menes at stå bag fangeoprøret, er søn af en tidligere oberst i Tadsjikistans specialstyrker. Ifølge justitsministeriet hoppede obersten af og sluttede sig i 2015 til Islamisk Stat. Han er siden blevet dræbt i Syrien.

Islamisk Stat har taget skylden for et andet fangeoprør i Tadsjikistan i november.

Under sin storhedstid kontrollerede den islamistiske bevægelse store dele af Irak og Syrien, men er blevet nedkæmpet i begge lande.

Siden har IS-ledere opfordret sine tilhængere til at foretage angreb andre steder i verden.

I Tadsjikistan har IS-loyalister fået skyld for et dødeligt angreb mod vestlige turister i landet i juli 2018.

Fængslet i byen Vakhdat ligger 10 kilometer fra hovedstaden Dusjanbe. Det har omkring 1500 indsatte, oplyser justitsministeriet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce