Annonce
Indland

34 blev smittet efter ansat på hospital fik tuberkulose

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De 34 patienter, som blev smittet med tuberkulose, havde ikke sygdommen i udbrud og er blevet behandlet.

34 patienter blev smittet med tuberkulose og behandlet, efter at en medarbejder på Aalborg Universitetshospital i december fik smitsom tuberkulose.

Det oplyser Aalborg Universitetshospital, der nu har afsluttet undersøgelsen af 827 patienter.

De 34 smittede patienter havde sovende tuberkulose i kroppen. Det vil sige, at sygdommen ikke var i udbrud, og de dermed ikke kan smitte videre. Patienterne kom straks i antibiotikabehandling.

Sygdommen er derfor slået ned, og ingen er syge, oplyser hospitalet.

De hundredvis af patienter blev undersøgt, efter at det i december sidste år kom frem, at en af hospitalets medarbejder havde smitsom tuberkulose.

Medarbejderen havde haft kontakt med patienter over længere tid. Derfor gik hospitalet i gang med at undersøge, hvor mulige smittede skulle indkredses.

Over 800 patienter måtte undersøges i sagen for at sikre, at alle eventuelt smittede fik behandling, forklarer lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt.

- Når man undersøger for tuberkulose, starter man med at tage en blodprøve for at finde ud af, om tuberkulosebakterien er der eller har været der.

- Efterfølgende skal der gå tre måneder, hvis prøven ikke er entydig. Så der går et stykke tid, inden man er færdige med at undersøge, siger han.

Hospitalet måtte ad to omgange indkalde og undersøge patienter for at være helt sikre på, at eventuelt smittede blev fundet og sat i behandling.

En sådan smitteopsporing er bygget op som ringe i vandet. Først undersøges personerne, der er tættest på smittekilden og dermed har størst risiko for at blive smittet.

Hvis det konstateres, at der er smittede her, så udvides undersøgelsen. Det er sket i denne sag, og de personer, som har haft mindre tæt kontakt til smittekilden, er blevet undersøgt.

Tuberkulose skyldes smitte med en bakterie. Sygdommen kan forekomme i mange af kroppens organer, men det er kun personer med tuberkulose i lungerne, der kan smitte andre. I så fald sker det ved hoste.

Raske personer er sjældent i fare for at blive syge af tuberkulosebakterien. Hvis man er svækket af en anden sygdom, er der større risiko for at blive syg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce