Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kunstanmeldelse: Melankolske fortællinger fra Ingenmandsland


Kunstanmeldelse: Melankolske fortællinger fra Ingenmandsland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

In Between / In Transit er et rørende fotografisk vidnesbyrd om identitetstab og fremmedgørelse.

Aktuelle emner som flygtningestrømme og identitetsproblematikker har i et stykke tid været omdrejningspunktet for Galleri Images udstillinger, og denne seneste udstilling, kurateret af amerikanske Peggy Sue Amison, er muligvis den hidtil stærkeste.

På udstillingen kan man opleve fotografier af George Awde, Stefanie Zofia Schulz Omar Imam, Gohar Dashti og Tanya Habjouqa, der med hver sin visuelle stil beretter om menneskeskæbner, der rives op med rode i det turbulente Mellemøsten.

In Between / In Transit
<ul><li>George Awde, Stefanie Zofia Schulz, Omar Imam, Gohar Dashti og Tanya Habjouqa.</li><li>6. maj - 26. juni.</li><li>Galleri Image, Vestergade 29, 8000 Aarhus C</li></ul>

Det kunne være dig og mig

Fotografiet er nogle gange beskrevet som en ren, mekanisk gengivelse af virkeligheden, og fotograferne som objektive observatører af begivenhedernes gang. Men i In Between / In Transit er fotograferne i allerhøjeste grad investeret i de mennesker, de fotograferer. For George Awde er de portrætterede personer eksempelvis blevet venner for livet, hvilket afspejles i den intimitet, som billederne udtrykker.

Følelsen af fortabthed rammer hårdt med Gohar Dashtis monumentale landskabsbilleder af flygtninge, strandet med deres få ejendele midt i det golde ørkenlandskab. Og Omar Imams surrealistiske og iscenesatte billeder emmer af en kulsort humor - en sidste udvej, og et forsøg på at bære det ubærlige i flygtningelejrenes menneskenedbrydende limbo.

Tanya Habjouqa balancerer elegant imellem det poetiske og det konkrete og følelsesladede, når hun udstiller optagede samtaler og billeder fra de smartphones, der er flygtningenes eneste livline til deres kære. Disse mennesker er ikke »fattige fremmede«, men helt almindelige mennesker, som du og jeg, og dér rammer erkendelsen: Det er kun skæbnens tilfældigheder, der adskiller deres situation fra vor egen.

Kunsten som terapi

Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved kunstens rolle i forbindelse med store menneskelige tragedier: Reduceres kunsten til en naiv, og i sidste ende ligegyldig kommentar på de barske realiteter, eller er det netop i disse situationer, at vi mere end nogensinde har brug for kunsten som en terapeutisk udvej, til at hjælpe os med at begribe det ubegribelige?

For har vi helt forstået denne følelse af at være fanget imellem verdener, og opleve vores identitet smuldre bort? Og er vi mon klar over at denne tilstand også er det vi byder folk på flugt, når de når frem til destinationslande som eksempelvis Danmark? Selvom den umiddelbare fare måske nok er overstået, er kampen for at finde fodfæste og en ny identitet kun lige begyndt - med truslen om en sindsnedbrydende tomhed lurende lige under overfladen.

Det er en tilstand, vi alt for let overser i et land som Danmark. Og netop derfor er det så vigtigt at blive mindet om den i fortællinger, som dem vi finder i In Between / In Transit.