Annonce
Erhverv

36-årig i spidsen for 2700 ansatte

Mark Jensen så fra barnsben, hvordan Ecco-ansatte i det sønderjyske resten verden rundt. I dag er han direktør for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina. Pr-foto
Ung tøndring har gjort kometkarriere i Ecco og er nu chef for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina.

XIAMEN: Som barn i Tønder kunne Mark Jensen ikke undgå at lægge mærke til skofabrikanten Ecco, der med en milliardomsætning hentet hjem over det meste af jordkloden skiller sig ud på hjemegnen.

- Jeg var altid meget fascineret af den internationale stemning, der var, når man mødtes med Ecco-folk. De kom alle mulige steder og oplevede mange ting, og det passede godt til min natur, siger Mark Jensen.

Han viser rundt på Eccos næststørste skofabrik, der hvert år fremstiller flere millioner par sko. Den ligger i Xiamen, der er én blandt flere millionbyer, der har vokset sig sammen og strækker sig langs kysten i det sydøstlige Kina.

Mark Jensen er ikke en tilfældig udsendt for Ecco. Han er i dag chef for hele fabrikken, der med 2700 medarbejdere er en kæmpestor arbejdsgiver i området, og dermed er Mark Jensen i en alder af 36 år højt placeret i Ecco-hierarkiet.

Hjemme i Tønder gjorde de mange historier fra Ecco-ansatte så stort et indtryk, at Mark Jensen besluttede at søge en plads som international trainee, som det hedder. Det lykkedes i 2006, da han blev optaget i Eccos eget uddannelsesprogram.

Et program, der sendte Mark Jensen rundt på Eccos produktionssteder i Indonesien, Thailand og Vietnam, inden han for to år siden blev udnævnt til ”President Director” for skoproduktionen i Kina.

Annonce

Job med chauffør

Nu bor han i Xiamens indre by med sin danske partner og to børn på halvandet og fem år. En chauffør bringer ham hver dag frem og tilbage mellem hjem og arbejde, så han kan arbejde på vejen.

- Jeg og familien har det godt herude. Så længe, det giver mening for Ecco og for mig, så er der ingen grund til at lave om på det, siger han.

I produktionen handler det om at spare flest mulige sekunder på hver operation, der til sidst resulterer i en færdig sko. Et enkelt par sko er igennem mere end 200 par hænder, og kun dele af processen er automatiseret.

Stabil arbejdskraft

Mark Jensen er glad for, at Ecco tilbage i 2005 valgte at placere fabrikken i Xiamen i stedet for længere mod nord, hvor mange andre vestlige virksomheder har lagt deres produktion. I Xiamen bor 80 procent af de ansatte inden for cykelafstand fra fabrikken. Samtidig forsøger Ecco at holde en god standard som arbejdsgiver og tilbyder alt fra lægehjælp til børnepasning.

Xiamen er i forvejen ikke det billigste sted at producere i Kina, og samtidig har Ecco en holdning om ikke at tillade massive mængder overarbejde, som det ses på andre fabrikker. Det tiltrækker ansatte, der vægter en god balance mellem arbejde og fritidsliv, forklares det.

- Hvis du er ung og vil tjene rigtigt mange penge, så skal du ikke være operatør hos Ecco, for vi accepterer ikke overarbejde. Det kan du måske gøre hos naboen. Til gengæld har vi mange, der gerne vil have et stabilt arbejde. Gennemsnitsalderen på fabrikken er 39 år, og det er typisk kvinder med et enkelt barn. De vil gerne kunne gå kl. 15.30 for at være sammen med deres familie, siger Mark Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce