Annonce
Indland

Mrsa-bakterie blev sidste år fundet hos 3669 personer

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Fire børneafdelinger havde sidste år udbrud af mrsa, der kan give problemer hos svækkede og syge.

Sidste år blev 3669 personer smittet med mrsa-bakterien. Det er en stigning i forhold til året før, da der blev registreret 3579 tilfælde.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Der blev registreret 16 udbrud på sygehuse, plejehjem og andre institutioner med i alt 111 tilfælde.

Desuden blev der konstateret mrsa på fire børneafdelinger på sygehuse landet over.

Det er især syge eller svækkede personer, der kan få problemer, hvis de bliver smittet med mrsa-bakterien.

- Det er kritisk, når man får mrsa ind på et sygehus, hvor der er personer med et svækket immunforsvar.

- Det gør det sværere at håndtere infektioner, siger sektionsleder Anders Rhod Larsen, Statens Serum Institut.

Problemet med mrsa er, at den ikke lader sig behandle med almindelig antibiotika.

En tredjedel af de nye mrsa-tilfælde i 2018 var af typen husdyr-mrsa, der især stammer fra husdyrproduktionen.

Antallet af personer, der blev smittet med denne variant kaldet mrsa CC398, var sidste år 1215 personer. Det var på niveau med de fire foregående år.

Derudover er en anden smittevej rejser til udlandet eller personer fra udlandet, der kommer til Danmark med bakterien.

16 procent af de nye mrsa-tilfælde sidste år var således erhvervet i udlandet.

Eksperterne kender ikke de præcise smitteveje for de resterende mrsa-tilfælde.

Det er ifølge Anders Rhod Larsen næppe realistisk at tro, at man helt kan komme bakterien til livs.

- Vi må konstatere, at vi rejser væsentligt mere end tidligere og har flere og flere interaktioner med udlandet, hvor forekomsten af mrsa er højere.

- Så det er svært at tro, at den del af smittetrykket letter.

- Men vi har nogle muligheder inden for husdyr-mrsa, hvor der er taget en række initiativer til at prøve at mindske spredningen fra staldene til samfundet. Tiden må vise, om det kan lykkes, siger Anders Rhod Larsen.

Screening af patienter på sygehusene er dog helt afgørende, mener han.

- Det, man kan gøre, det er at indrette retningslinjer på hospitalerne, så vi i videst muligt omfang forhindrer, at bakterien kommer ind, siger Anders Rhod Larsen.

/ritzau/

Annonce
Nyhed fra Statens Serum Institut
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce