Annonce
Erhverv

38 nye busruter tager kampen op med DSB

Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Busselskabet FlixBus åbner nye ruter fredag, efter at ny fjernbuslov trådte i kraft 1. juli.

Aalborg – Aarhus, København-Slagelse, Skive-Vejle.

Det er blandt de i alt 38 nye forbindelser, som busselskabet FlixBus indvier fredag, der skal tage kampen op med DSB på de mellemlange ruter.

Det oplyser FlixBus i en pressemeddelelse.

De nye ruter er blevet en mulighed, efter at en ny fjernbuslov trådte i kraft 1. juli, der ændrer reglerne for private busselskaber.

Ændringerne betyder, at der skal være mindst 75 kilometer, fra passageren stiger på bussen, til slutdestinationen. Den tidligere grænse var 150 kilometer.

Den nye lov betyder blandt andet, at det nu er muligt at køre fjernbus internt på Sjælland.

FlixBus startede i Danmark i 2017 og har et samarbejde med 20 forskellige danske selskaber om at køre på ruterne.

- Vi har glædet os meget til at åbne de nye forbindelser og udvide rutenetværket, så vi nu har stop i 48 byer over hele landet.

- Vi håber, at danskerne vil tage ligeså godt imod vores nye tilbud, som de hidtil har taget imod vores fjernbusser, siger Lotte Rystedt, presseansvarlig ved FlixBus Danmark, i pressemeddelelsen.

DSB har som modsvar mod konkurrencen fra busser og biler udbudt flere orangebilletter, der er de billigste billetter hos det statslige togselskab.

Antallet af orangebilletter blev tidligere i år fordoblet til 120.000 om ugen.

Aftalen om fjernbusser blev vedtaget sidste år af den daværende regering med Venstre, Konservative og Liberal Alliance samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce