Annonce
Udland

38 personer mister livet i nye massakrer i Mali

Mandag aften blev to landsbyer i Mali nær grænsen til Burkina Faso angrebet. 38 blev dræbt.

38 personer er dræbt og mange andre er såret i angreb på to landsbyer i Mali. Det oplyser landets regering tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ingen har taget skylden for angrebene, der fandt sted mandag, og var rettet mod indbyggere, der tilhører den etniske gruppe dogon.

- Terroristangrebene mandag aften var rettet mod landsbyerne Gangafani og Yoro - ikke langt fra grænsen til Burkina Faso. Det officielle foreløbige tal er 38 døde og adskillige sårede personer, hedder det i en meddelelse fra regeringen.

Ifølge FN bliver den etniske vold stadigt værre i Mali. For knap halvanden uge siden blev et stort antal personer - alle tilhørende dogon-folket - dræbt i et lignende angreb.

Ifølge regeringen blev 35 personer dræbt, mens en lokal myndighed opgjorde drabstallet til 95.

Medlemmer af dogon-folket og en anden etnisk gruppe kendt som fulani-folket har længe været i strid om adgang til land og vand, skrev mediet France 24 i den forbindelse.

Dogon-folket beskylder blandt andet fulani-folket for at være tilknyttet lokale militante grupper. Til gengæld mener fulani-folket, at Malis hær har forsynet dogon-folket med våben til at udføre angreb mod dem.

Den 16. maj oplyste FN-missionen Minusma, at den har registreret "mindst 488 dødsfald" i forbindelse med angreb mod fulani-folket.

Den blodigste hændelse var i marts nær grænsen til Burkina Faso. Her blev omkring 160 personer fra fulani-gruppen dræbt. Dogon-folket mistænkes ifølge AFP for at stå bag det angreb.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce