Annonce
Danmark

3F: Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejsgiverforenings medlemmer

- Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemmer udgør en forsvindende lille del af vores område. Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejdsgiverforrenings medlemmer. Vi går efter at overenskomstdække alle virksomheder, og det er for at skabe lige vilkår, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3Fs byggegruppe. Arkivfoto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

DANMARK: - Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemmer udgør en forsvindende lille del af vores område. Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejdsgiverforrenings medlemmer. Vi går efter at overenskomstdække alle virksomheder, og det er for at skabe lige vilkår.

Sådan lyder det fra Palle Bisgaard, næstformand i 3F byggegruppen om den kritik, der rejses fra Kristelig Arbejdsgiverforening om at 3F går efter deres medlemmer, som er overenskomstdækkede. 20 medlemsvirksomheder er ifølge Kristelig Arbejdsgiverforening blevet konfliktet af 3F i år. Palle Bisgaard fortæller, at 3F har indgået 390 overenskomster på byggeområdet det seneste år, og cirka lige så mange er blevet konfliktet.

For nok er en KA-overenskomst fuldt ud anerkendt og gyldig i arbejdsretlig forstand, men forskellen er, at det ikke er en 3F-overenskomst, som virksomhederne er dækket af.

- De virksomheder er ikke overenskomstdækket af vores overenskomst. KA-overenskomsterne er langt ringere end vores, og de bliver ikke håndhævet på den måde, som vi gør. Vores erfaring med overenskomster er, at de ikke bliver håndhævet, siger Palle Bisgaard.

Han finder det dobbeltmoralsk, at Kristelig Arbejdsgiverforening kalder det monopoldannelse, når 3F vil tage KA-medlemmer og tegne overenskomst med dem, så styrken hos Kristelig Arbejdsgiverforening bliver mindre i bygge- og anlægsbranchen.

- Det Kristelig Arbejdsgiverforening ønsker, er at vi ikke skulle forlange overenskomst. Vi lægger ikke hindringer i vejen for andre, men det vil KA gerne. Deres overenskomst forsvinder ikke af vores. Hele deres formål med det, er at skabe en eksklusiv-virkning. De forsøger at fremstille det anderledes, men det er sådan det er, mener Palle Bisgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Casper Elgaard får comeback bag rettet

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Aarhus

Se billederne af et oplyst Bispetorvet: Et lys for hver hjemløs i Aarhus

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Annonce