Annonce
Debat

40-års fødselsdag

klummeskribent Line Bjørn Daugbjerg Christensen, direktør for biografen Øst for Paradis.Foto: Axel Schütt

Meget er sket siden sidst. Nedenstående er dog ikke i prioriteret rækkefølge.

Jeg er hoppet af Facebook, faktisk inden skandalen for alvor rullede. Erkendte endelig, at jeg bare ikke brød mig om at være der. Som i overhovedet, og forstod til sidst at det var mig selv, der måtte bestemme, om jeg ville blive eller ej!. Er stadig ikke på Snapchat, Insta eller andet tidsrøvende digitalt design. Føler kun i ny og næ, at jeg går glip af små herlige glimt. Men lever i sagens natur i tryg uvidenhed og trives herved.

Så er jeg blevet mor - to gange - gift med manden i mit liv - ham der var kæresten sidst. Jeg er gået ned i tid, for at prioritere - ja mine prioriteter og de sidst ankommen til familien, og derved har jeg en formodning om, at jeg bliver bedre til mit job og mere fokuseret.

Og her sidst i november stod jeg på trappen i vores foyer sammen med resten af ledelsen i Øst for Paradis, foran langt flere mennesker, end vi havde turde håbe på, langt flere end der var plads til, og laaaaangt flere end vi havde beregnet bobler og kransekage til. Men de smilede, og vi smiler stadig her i det nye år og er så enormt glade over, at så mange havde lyst at fejre biffens 40-års fødselsdag med os.

Jeg tror ikke, der er mange, der havde turde spå, at Øst for Paradis, 40 år fra åbningen i 1978, ville være i en så god kropslig og åndelig form, som den er i dag, ja måske overhovedet levende endnu. Og ja, nogle gange har vi måske endda selv, i et tåbeligt øjeblik tvivlet på overlevelsen!

Men her er vi. Og biffen lever og ser sin fremtid tryg og sejlivet i møde - og næste skarpe hjørne er et helt halvt århundrede.

Det er værd at fejre.

Jeg er selv 40 år som biografen, har altid identificeret mig med stedet og altid følt mig som en del af biografen.

Lige fra de første stunder, jeg husker som 3-4 årig, når vi var med Ole - vores far - med på sidelinjen - ude på festivaler, hvor han købte film hjem til biografen og resten af Danmark. Når vi var med på arbejde i biffen fredag aften. Når vi tog telefon - kontoret var hjemme i godt 30 år. Og som det allermest vigtige, når vi var med i mørket til hundrede og atter hundrede af fantastiske film.

Og ligeså denne november fejrede jeg så selv 11-års jubilæum som Direktør i min barndomsbiografdrøm.

Og at stå på skuldrene af 30 helt fantastiske år, med det hele!!, som Ole og Uffe Sloth har leveret - til Aarhus, - ja til Danmark, tøj jeg godt ubeskedent lige sige i den anledning - så gør det mig så glad, og gør det til ikke bare en stor ære, at føre deres skib videre sammen med min søster, Ditte, men også en stor, stor daglig fornøjelse for os begge.

Så kan man jo også lige bruge anledningen til at sige, tak! til verdens bedste publikum. Øj, I gør biffen levende, og vi elsker at vise verdens bedste film for jer. Uden jer - ingen bif!

Lad os tage endnu et år af den slags sammen og sammen modstå forbrugerismens fordummende og aggressive tiltrækning. Modstå kapitalismens blinde tromlende unaturlige, menneskeskabte jerngreb -der nu på 28. år har haft det absolutte overherredømme - ja! der var en tid før den, tror det eller ej!!

En varm tanke er det, at biografen har levet længere end det. Så er der håb!

Annonce

Jeg tror ikke, der er mange, der havde turde spå, at Øst for Paradis, 40 år fra åbningen i 1978, ville være i en så god kropslig og åndelig form, som den er i dag, ja måske overhovedet levende endnu. Og ja, nogle gange har vi måske endda selv, i et tåbeligt øjeblik tvivlet på overlevelsen!

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

AGF For abonnenter

Hvert talent bærer sit eget ansvar i AGF: Ingen får gratis minutter

Annonce