Annonce
Syddjurs

400 dyr venter stadig på at få en ny ejer: Svært at låne penge til at købe en zoo

Munkholm Zoo byder på mere end 400 dyr. Arkivfoto
Munkholm Zoo har været til salg i snart to år. Der var forventninger om et hurtigt salg af dyreparken på Djursland, men ifølge ejeren kan interesserede købere ikke låne penge til at investere i en dyrepark i et udkantsområde.

BALLE: 400 dyr i Munkholm Zoo på Syddjursland venter stadig på at få ny ejer.

Dyreparken nær Balle har snart været til salg i to år, og der var spået gode muligheder for et hurtigt salg.

Men sådan er det ikke gået.

Indehaverne Annelise og Benny Johansen har ganske vist haft besøg af mellem 30 og 40 mulige købere, men i sidste ende er det ikke lykkedes at lande en handel.

- Der har selvfølgelig været forskellige årsager. Men det klart største problem er, at banker og realkreditinstitutter ikke vil låne penge til at finansiere køb af en turistattraktion i et udkantsområde. Køberne kan ikke låne pengene, og det har spændt ben for rigtigt mange mulige handler, siger Benny Johansen.

Annonce

Køberne kan ikke låne pengene, og det har spændt ben for rigtigt mange mulige handler.

Benny Johansen, Munkholm Zoo

Et livsværk

Munkholm Zoo er Annelise og Benny Johansens livsværk.

I 25 år har de drevet og udviklet dyreparken, der med mere end 400 dyr fordelt på 90 forskellige arter byder på oplevelser for hele familien.

For et par år siden besluttede Annelise og Benny Johansen at sælge Munkholm Zoo.

Det skete i kølvandet på en periode med sygdom, da Benny Johnasen måtte gennemgå flere operationer i halsen.

- Vi er vilde med at drive Munkholm Zoo. Men ingen er udødelige, og vi vil også have gode år og tid til at nyde et dejligt otium, fortæller Benny Johansen.

Det store ansvar

Salgsopstillingen for Munkholm Zoo er sendt ud mellem 400 og 500 gange.

Benny Johansen fortæller, at ansvaret for at stå med 400 dyr også er med til skræmme potentielle købere.

- Det er et stort ansvar, som du står med døgnet rundt alle årets dage. De lange arbejdsdage passer heller ikke til alle mennesker, understreger Benny Johansen.

Munkholm Zoo koster 4,5 million kroner.

I løbet af salgsperioden er der ikke justeret ved prisen, og indehaverne har ingen forventninger om, at der kommer til at ske.

- I forhandlinger med mulige købere er det aldrig prisen, som har blokeret for en handel, siger Benny Johansen.

Munkholm Zoo

I 25 år har Munkholm Zoo ved Balle på Syddjursland været ejet og drevet af Annelise og Benny Johansen.

Munkholm Zoo har mere end 400 dyr fordelt på 90 forskellige arter, og den er tænkt som børnevenlig zoo med mange klappe– og kæledyr. Flere gange om dagen er der dyrefremvisninger med dyrepasserne, hvor gæsterne kommer helt tæt på de lidt mere eksotiske dyr.

Dyreparken dækker 21.000 kvadratmeter, og arealet tæller også cafeteria, beboelse samt andre bygninger.

I Munkholm Zoo er der mange grønne områder med borde og bænke. Dyreparken har også faciliteter til større selskaber fra eksempelvis virksomheder, som har mulighed for at låne et festtelt.

Dyrepark fortsætter

I øjeblikket synger højsæsonen på sidste vers i Munkholm Zoo.

Benny Johansen oplyser med tydelige jysk underdrivelse, at de seneste måneders besøgstal er rigtigt gode.

- Det er nok at glæde sig over. Men beslutningen om at sælge er truffet, og derfor sætter vi ikke gang i de store udviklingsprojekter. Det er lidt tamt og tilfredsstillende for mig, som er vild med at gå i gang med nye initiativer. Derfor håber jeg, at et salg snart falder på plads, forklarer han.

Indehaverne af Munkholm Zoo har ingen planer om at lukke dyreparken på grund af det manglende salg.

- Slet ikke. Vi er helt klar til endnu en højsæson i 2020, fastslår Benny Johansen.

I et par år har Benny Johansen forsøgt at sælge Munkholm Zoo på Djursland. Men det er ingen let opgave. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce