Annonce
Østjylland

42-årig kvinde sigtet for samleje med 12-årig dreng

En 42-årig kvinde sidder på fjerde måned varetægtsfængslet i en sag om samleje med barn under 15 år. Kvinden er sigtet for tre gange at have haft samleje med en dreng på 12 år og for at sendt erotiske billeder og videoer af sig selv til ham. Hun har erkendt forholdene, men nægter sig skyldig med begrundelsen, at hun troede, at han var 15 år. Arkivfoto
Kvinden har siddet varetægtsfængslet i tre måneder, siden forholdet til en 12-årig dreng fra Horsens blev opdaget i maj. Hun er sigtet for både overgreb og blufærdighedskrænkelse.

Horsens: En 42-årig kvinde er på fjerde måned varetægtsfængslet for at have haft sex med en lokal dreng på 12 år.

Kvinden blev anholdt 29. maj og blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Grundlovsforhøret blev ført for lukkede døre, men Horsens Folkeblad har fået aktindsigt i sigtelserne mod kvinden.

Her fremgår det, at hun har haft samleje og andet seksuelt forhold med den 12-årige dreng tre gange: to gange i Horsens og en gang på en adresse i Aarhus-området.

Det er sket to dage i træk, én gang den 24. maj, og to gange den følgende dag - dels om formiddagen, dels på et tidspunkt i løbet af aftenen eller natten.

Annonce

Sendte nøgenfotos og seksuelle videoer

Kvinden er desuden sigtet for blufærdighedskrænkelse af den 12-årige dreng.

Ifølge politiets sigtelse sendte hun gennem otte måneder, fra oktober 2018 til maj 2019, et ukendt antal billeder og videoer af sig selv til drengen. På billeder og videoer viste hun sig nøgen frem og foretog forskellige seksuelle handlinger.

Under grundlovsforhøret erkendte kvinden, at hun havde haft samleje med drengen på de anførte datoer, og at hun havde sendt billeder og videoer til ham.

Men hun nægter sig skyldig i samleje med barn under 15 år, straffelovens paragraf 222, fordi hun troede, at drengen var 15 år, fremgår det af kendelsen fra grundlovsforhøret.

Fik frivilligt forlænget fængsling

Ved grundlovsforhøret blev hun varetægtsfængslet i fire uger, en kendelse hun kærede til Vestre Landsret, der dog stadfæstede byrettens kendelse.

Siden har siddet varetægtsfængslet, og torsdag gik hun frivilligt med til yderligere fire ugers varetægtsfængsling.

Det skete ved en skriftlig fremstilling i Retten i Horsens, oplyser politiets anklager Iben Degnbol.

Iben Degnbol tilføjer, at sagen fortsat kører for lukkede døre.

Det har derfor ikke været muligt at få oplyst relationen mellem kvinden og drengen, og hvorfor kvinden fortsat skal være varetægtsfængslet.

Straffelovens paragraf 222, som kvinden er sigtet efter, har en strafferamme på otte års fængsel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Kampen og forståelsen for de 1000 flere sygeplejersker har været en lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Vejen til de "1000 flere sygeplejersker" har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding m.h.b. på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte for at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav, der blev rejst, fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver 7. nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget, som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker nå de samme opgaver på 38 minutter, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De "1000 flere sygeplejersker" bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har bl.a. affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over- og merarbejde og udbetalt sjette ferieuge svarende til over 100 millioner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde og vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion, med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over- og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce