Nøddebo Præstegård - elsket og hadet på Aarhus Teater

Nøddebo Præstegård slutter med dansen omkring juletræet. Fra opførelsen på Aarhus Teater i 1909. Ukendt fotograf, Aarhus Teaters Arkiv.

Nøddebo Præstegård - elsket og hadet på Aarhus Teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Før massemediernes fremkomst var julen tiden, hvor man gik i teater. Et bestemt teaterstykke forbindes mere end noget andet med julen. Det er "Nøddebo Præstegård", der på trods af til tider dårlige anmeldelser var Aarhus Teaters største publ

AARHUS: I 1800-tallet var julen højsæson for teater og alskens gøgl. Teaterforestillinger blev opført af omrejsende skuespillere i det dramatiske selskab Polyhymnias teater i Kannikegade.

Her blev den 2. juledag 1829 opført et lystspil kaldet "Den falske Madame Catalani" og derefter "Messolunghis Bestormelse", en "plastisk Fremstilling i 20 Forandringer" af et slag fra den græske frihedskrig "oplyst med bengalsk Ild og brillant Fyrværkeri". I julen 1859 meldtes om fulde huse og "stormende Applaus" ved søstrene Agnes og Christine Healeys danseshow.

Ved juletid kunne man på den tid også opleve cirkusartisten Hoffmann optræde med kunstridning, linedans og som stærk mand i et ridehus uden for Mindeporten. I julen 1884 åbnede desuden en varieté i Studsgade ved navn "Etablissement National". Underholdningen blev leveret af et husorkester samt en "Salonkomiker" fra Tivoli og en "Dame-komiker" fra Berlin.

Skriv selv med på AarhusWiki
Aarhuswiki er byens nye historiske leksikon. Det bestyres af Aarhus Stadsarkiv.

AarhusWiki bygger på indholdet fra det tidligere Århus Leksikon, men er i dag et åbent leksikon, hvor alle og enhver kan skrive med. Der er artikler om personer, gader, begivenheder og meget andet, og der er også plads til din historie.

Læs om byens historie på Aarhuswiki.dk.

 

Nøddebo Præstegård slår alt

Julen rykkede dog først for alvor ind i teatret med juleforestillingen "Nøddebo Præstegård". Teaterstykket er baseret på en fortælling skrevet af den teologistuderende Henrik Scharling i et anfald af hjemve under en rejse på Nilen i julen 1862.

Den nostalgiske historie er baseret på hans barndoms jule, som blandt andet blev tilbragt hos præstefarbrødrene i Kolby på Samsø og i Borup ved Randers. Historien foregår på en idyllisk præstegård og går i al sin korthed ud på, at de tre studenterbrødre Christopher, Frederik og Nikolai gør kur til præstedøtrene Emmy og Andrea Margrethe. I 1888 blev romanen dramatiseret til et syngespil af Elith Reumert og uropført 2. juledag på Folketeatret i København.

I 1900 åbnede Aarhus Teater på Bispetorv i den prægtige bygning på Bispetorv og med egen skuespillerstab. "Nøddebo Præstegård" skulle blive teatrets største publikumssucces og hyppigst opførte stykke med i alt 296 forestillinger fordelt over 16 sæsoner i perioden 1903-86. Stykket blev første gang opført 2. juledag 1903.

Rollen som Nicolai blev spillet af debutanten Svend Rindom, som senere instruerede den første filmatisering af historien i 1934. Stykket blev spillet med alt udsolgt frem til 4. januar, hvor spilletiden blev forlænget frem til 31. januar på opfordring af omegnens bønder, der var gået forgæves efter billetter. Ved den anden opførelse i 1909-10 spillede det populære stykke helt frem til den 27. februar.

Glade børn og sure anmeldere

Lige så populært Nøddebo Præstegård var hos publikum, lige så upopulært var det hos anmelderne, der alle har været forbavsende enige om stykkets lave kunstneriske kvalitet. En af dem gav dog en levende beskrivelse af publikums glæde ved en opførelse under besættelsen, hvor der må have været særlig meget behov for virkelighedsflugt: "Børnene glædede sig henrykt, lige fra nisserne viste sig i klokketårnet, til det store juletræ tændtes i præstegården.

De ældre nikkede genkendende til dette julespil, der minder om meget i julen, som de helst husker den. De unge, der ikke har oplevet den helt hengivne, glade jul uden krig og krise havde måske vanskeligst ved at overgive sig. Men ingen kunne stå teatrets julestemning imod, navnlig ikke, om man havde et barn ved siden." Hvad publikum ikke vidste, var, at kaffen ved den gamle præsts kaffebord var erstattet af mørkt hvidtøl, og at smørrebrødet var smurt med honning på grund af rationeringen.

Anmelderne har dog været endnu mere enige om at fordømme ethvert forsøg på at forny genren. I 1938 og 1954 opførte Aarhus Teater "Jul på købmandsgården", som var baseret på en Morten Korch-agtig julefortælling af Sophie Breum fra 1917.

Ifølge en anmelders syvårige søn bestod stykket af følgende højdepunkter: At en snakkede sjovt i telefon, at der blev kastet med snebolde, at nisserne dansede, og at juletræet tændtes til sidst. I 1989 og 1990 kørte Lise Nørgaards "Hjælp, det er jul" for fulde huse. Her var handlingen forlagt til en nutidig kernefamilie, hvor forældrene havde besluttet at afskaffe julen, som heldigvis blev reddet af børnene med hjælp fra husets nisser.

Nøddebo Præstegård - elsket og hadet på Aarhus Teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce