Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kronik: Dannelse og uddannelse skal gå 'Hånd i Hånd'


Kronik: Dannelse og uddannelse skal gå 'Hånd i Hånd'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Katrine Vinther Nielsen, folkeskolelærer, Viby J.
Billede
Kronik. 

I denne tid er århusianske lærere ved at lære at bruge et nyt it-program, Min uddannelse. Det er et progressivt program, som får årsplaner, ugeplaner og elevplaner til at hænge bedre sammen. Alligevel er jeg som fagprofessionel betænkelig ved denne udvikling: Jeg kan blive bange for, at vores undervisning bliver ens, og at vi ikke i tilstrækkelig grad kan bruge vores faglighed.

Billedligt talt kan man sammenligne det med to måder at bage kage på: Man kan vælge at følge en opskrift i en kogebog, hvor alle ingredienserne er oplistet enkeltvis, og hvor der er lagt op til fortolkningsmuligheder, eller man kan vælge at købe en kageblanding, hvor det eneste, du skal tilføje, er vand. Resultatet er markant forskelligt. Den hjemmebagte kage smager bedre og falder forskelligt ud - hvorimod kageblandingen smager ens hver gang og er i virkeligheden måske lidt kedelig. Kageblandingen har sin berettigelse og kan sagtens være en god erstatning for den hjemmebagte - men den må ikke være det eneste, vi serverer for vores gæster.

Problemstillingen er desuden, at der bliver sat megen fokus på mål og måske mest på de mål, der er nemme at måle - det er jeg også betænkelig ved, for vi kan aldrig være sikre på, hvilke kompetencer fremtidens verden vil efterspørge, og hvilken viden vi vil værdsætte, hvilken viden der vil motivere os. Derfor må vores mål være overordnede og brede.

Lad os f.eks. se på Bonderøven - han er motiveret af selvforsyning og brænder for at lære færdigheder, som kan gøre ham i stand til at blive selvforsynende - disse konkrete færdigheder har han formodentligt ikke fået lært i folkeskolen, men har formodentligt fået kimen til at gå efter sin drøm og fået kundskaber, viden mv., som kan danne fundamentet for at kunne realisere drømme.

Det er endvidere tankevækkende, at han i denne proces rejser til Nepal, et land man må formode ikke er nær så moderne, som vores - men måske har de i virkeligheden svaret på fremtidens behov?

En anden problemstilling er, styring efter mål.

Et vigtigt princip er, at eleverne skal vide hvad de skal lære, for ellers er de ikke motiveret til at lære - dette vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved.

Lad mig illustrere min pointe med et eksempel fra min virkelighed:

"Tag os til det fredsrige

Ja Tag os til det fredsrige

Ja Tag os til det fredsrige

Ja Tag os til det - ja tag os til det

Tag os til det, ja lad os se det

Det sted i hjertet

Helt inderst inde

Hvor kalven græsser

Ved siden af løven

Jeg ved vi er på vej

Men det er svært at finde hvor ulven ligger lunt

Ved siden af lammet

Slangen taget til nåde

Han kan lege med barnet

Du kan kalde det Fred

Eller Nirvana

Jeg finder det i varmen i dine arme"

Uddrag af Shaka Lovesless' "Hånd i hånd"

Shaka Loveless' sang fylder lokalet med stemning og gode rytmer. Min 8. klasse er lidt søvndrukne, men skal snart vågne til en forunderlig oplevelse.

Vi har besøg af en danseinstruktør, som lærer eleverne om bevægelse, dans og tempo. Snart efter ligger eleverne på gulvet og tegner en tegning til sangen, finder ord, og skaber en dans:

Pigerne står i en klump og synger med og forfiner bevægelserne. En dreng tager føringen, og en lille gruppe af elever får pludselig synkrone bevægelser. En anden dreng ligger på gulvet og griner - det smitter, han laver nogle virkeligt sjove bevægelser, og ingen er i tvivl: Han er ulven, der ligger lunt.

Mit lærerhjerte banker stolt: Alle elever deltager på deres niveau, alle kan bidrage til den eksistentielle bevægelse om "fredsriget".

Inden denne forunderlige dag, har jeg som lærer været på kursus. Det er Skole-kirke-samarbejdet, som står bag projektet "Dans et grundvilkår", og det er et gennemarbejdet kursus med henvisning til skolereformens ambition om bevægelse og målene i fagene dansk, kristendom og idræt. Heldigvis er der også plads til det, der skal bevæge eleverne, det eksistentielle - samtalen om tro, tvivl, håb og kærlighed.

For eleverne har jeg introduceret sangen, og den bibelske tekst, som har inspireret Shaka Loveless og vi har haft drøftelser om fredsriget.

Men på intet tidspunkt laver jeg eller danseinstruktøren en gennemgang af målene. Da eleverne dagen før spurgte, hvad vi skulle, forklarede jeg med henvisning til min egen oplevelse på kurset, at jeg ikke ville ødelægge deres oplevelse - jeg forklarede sammenlignende, at man jo ikke fortæller, hvad julegaven indeholder, inden den pakkes op.

Elevernes engagement talte deres eget sprog - jeg er sikker på, at de ikke glemmer den oplevelse - måske kan de i nærmeste fremtid relatere til dette, når de skal forklare eller fortolke sammenhænge i religion eller litteratur - måske kommer det langt senere i deres liv.

Men et er sikkert: De har fået en bevægende oplevelse, som rækker langt længere end de mål, der er opstillet i fagene - jeg tør måske ligefrem sige, at oplevelsen indfrier folkeskolens formål, hvor der bl.a. står: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Den pædagogiske styring i Aarhus Kommune skal tage udgangspunkt i, at vi stræber efter at give børn og unge det bedste afsæt for et godt liv.

Hvordan vi gør dette, skal vi turde diskutere, så vi ikke ender i pædagogisk ensretning eller begrænser de professionelles dømmekraft og praksis med smarte it-systemer.

Man kan se mere om Shak Lovelss' tekst og høre sangen her.