Annonce
Aarhus

44.000 har fået brev: Alle huse bygget før 2010 bør tjekkes for radon

Simon Haastrup og hans familie tog konsekvensen, da målinger viste for høj radon-koncentration i huset i Brabrand. De valgte at få installeret et kæmpestort ventilationsanlæg i kælderen, og det hjalp. Foto: Flemming Krogh

Også nyere huse kan rumme for store koncentrationer af den radioaktive gas, viser nye målinger.

AARHUS: Aarhus Kommune har sendt E-post ud til 44.000 ejere af huse bygget før 2010. I brevet opfordrer kommunen husejerne til at få undersøgt koncentrationen af radon i deres bolig.

Tidligere har holdningen været, at ejere af huse bygget efter 1998 ikke behøvede frygte den radioaktive gas. Dengang blev det nemlig et krav, at alle nye huse skulle radon-sikres.

Imidlertid har nye målinger foretaget af Realdania vist, at omkring en tredjedel af husene bygget efter den tid har højere koncentration af radon, end myndighederne anbefaler. Det er årsagen til, at kommunen denne gang også skriver ud til ejere af nyere huse.

Når der ikke sendes breve ud til ejere af helt nye huse bygget efter 2010, skyldes det, at der det år trådte et nyt og skrappere bygningsreglement i kraft. I reglementet skærpes kravene til radonsikring af nybyggeri væsentligt. Konklusionen er, at det ifølge eksperterne kun er i huse fra før 2010, der er øget risiko for radon.

Annonce

Hvornår er en radonmåling aktuel?

Det afhænger blandt andet af husets byggeår og stand.

Også beliggenheden spiller ind. Radonniveauet i Østjylland er som tommelfingerregel højt.

Især i ældre huse, hvor der er tydelige tegn på utætheder i husets konstruktioner mod jorden, kan det være en god idé at måle. En radonmåling foregår i vinterperioden og er nem at udføre.

Man bestiller en test - eksempelvis via bolius.dk - sætter målere op og venter to-tre måneder. Derefter sender man målerne til analyse, og få uger efter man et resultat.

En måling koster typisk mellem 500 og 1500 kr.

Kilde: bolius.dk m.fl.

Billige løsninger hjælper

Det er ikke første gang, at Aarhus Kommune, som samarbejder med Realdania om en radon-kampagne, skriver ud til husejere. I løbet af de seneste to år har 1.825 husstande i Aarhus Kommune da også fået målt husets radonniveau via Realdanias kampagne. Data fra målingerne viser, at knap halvdelen af husene har mere radon end de 100 becquerel pr. kubikmeter luft, Sundhedsstyrelsen og WHO angiver som anbefalet grænseværdi.

- De tidligere års resultater viser, at der er god grund til at få målt radonniveauet i sit hus, og derfor vil vi igen i år bakke op om Realdanias oplysningskampagne. Den giver øget viden om radon, og det har mange fortsat brug for, siger afdelingschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Ann Hamborg.

Hovedparten af de husejere, som har målt for meget radon, kan ifølge Aarhus Kommune nedbringe radonniveauet ved hjælp af enkle og billige løsninger. Som eksempelvis at tætne sprækker mod jorden, rense ventilationsriste, lufte ud regelmæssigt og sørge for god ventilering i huset.

Andre må have den store tegnebog frem og investere i løsninger som radonmembran og udsugningsanlæg. Den slags løsninger kan koste flere hundrede tusinde kroner.

Radon kan give lungekræft

Det er alment anerkendt af myndigheder og sagkyndige, at der er en direkte sammenhæng mellem mængden af radon, man udsættes for, og risikoen for at få lungekræft - især for rygere.

Sundhedsstyrelsens skøn er, at radon årligt er medvirkende årsag til cirka 300 lungekræfttilfælde i Danmark.

Generelt er forekomsten af radon høj i Østjylland. Kortet er fra 2001 og følger de gamle kommunegrænser. Grafik: Jens Nex
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce