Annonce
112

46-årig mand indrømmer ildspåsættelse: - Jeg håber bare, at alle er okay

Branden blev anmeldt klokken 21.01, og da politiet kom til stede var der høje flammer i huset, og der sad to beboere fra ejendommen på taget. Foto: Local Eyes
Den 46-årige mand, der er sigtet for og indrømmer forsætlig brandstiftelse af sin egen lejlighed i Grenaa, blev varetægtsfængslet i fire uger på psykiatrisk afdeling.

Randers: I blåt overtrækstøj og sorte klipklappere sad den 46-årige mand i grundlovsforhør i retten i Randers søndag formiddag. Han indrømmede, at have tændt ild på sin egen lejlighed i Korsgade i Grenaa lørdag aften.

Han er erklæret skizofren, og han hører stemmer, de taler mest om at han skal begå selvmord, fortalte han i grundlovsforhøret.

- Jeg husker, at jeg var i byen med min ekskæreste, og jeg havde drukket, men hvordan jeg kom fra værtshuset og til lejligheden, hvor jeg pludselig stod med en dunk og strintede benzin i stuen, det husker jeg ikke. Jeg havde en lighter i brystlommen, for jeg ryger, og da jeg havde tændt ilden, gik jeg ud. Og ned mod Plantagen og stranden.

- Hvorfor gik du ned mod stranden, spurgte anklager Anne-Mette Wiese, Østjyllands Politi.

- Jeg ville drukne mig selv. Men så lå jeg og rodede rundt i skovbunden og sov måske også lidt. Da jeg vågnede, så jeg lys i et af husene, bankede på og bad om at de ringede efter politiet, sagde den 46-årige.

- Kan du huske, at det sagde "boom", da du tændte ilden, spurgte anklageren.

- Nej, det kan jeg ikke, svarede den 46-årige.

Han kunne heller ikke huske, at han havde forklaret det sådan til politiet, da han blev afhørt. Han blev anholdt kørt før midnat lørdag aften.

Annonce

Vidste ikke at der var nogle hjemme

Branden blev anmeldt klokken 21.01, og da politiet kom til stede var der høje flammer i huset, og der sad to beboere fra ejendommen på taget. De var blevet fanget af ilden i opgangen, og kunne ikke komme ud, men søgte i stedet for i sikkerhed på taget.

Klokken 21.08 ankom beredskabet med en stigevogn og gik i gang med både at slukke ilden og få de to på taget ned, lød det i politiets papirer.

Den 46-årige var ikke klar over, om der var nogen hjemme i lejlighederne i huset, forklarede han.

- Hørte du stemmer, da du satte ild til, spurgte anklageren.

- Det ved jeg ikke. Det må jeg jo have gjort, svarede den sigtede.

Idet anklageren bad om varetægtsfængsling i surrogat, hvilket betyder, at den sigtede ikke skal sidde i arresten, men indlægges på psykiatrisk hospital, ville forsvareren Ole Bukhave ikke protestere.

- Det er helt undtagelsesvist, at jeg ikke gør det, men det er tydeligt for enhver, at behandling er påkrævet her, sagde forsvareren.

Dommer Astrid Lohmann Knudsen ville vide om den 46-årige var i behandling for sin sygdom, og det var han siden i tirsdags, svarede han.

- Ved egen læge, før har jeg været ved lokalpsykiatrien, svarede han.

Der blev taget hensyn

Alle i retten tog hensyn til, at den 46-årige var syg, så alt blev fortalt i almindelige vendinger og gentaget flere gange, lige som den 46-årige flere gange blev spurgt, om han forstod, hvad der blev sagt.

Da han fik muligheden for et sidste ord, inden dommeren traf sin afgørelse, sagde han.

- Jeg håber bare, at alle er okay.

- Det er de, efter det jeg har læst mig til, så er de sluppet fra det uden skader. De er bare forskrækkede, svarede Astrid Lohmann Knudsen.

Hun mente, at der var begrundet mistanke om at han havde startet branden, og at der var gentagelsesrisiko, hvis han blev løsladt. Hendes kendelse lød på fire ugers varetægtsfængsling i surrogat, frem til onsdag 17 april.

Branden blev anmeldt klokken 21.01, og da politiet kom til stede var der høje flammer i huset, og der sad to beboere fra ejendommen på taget. Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce